Spørgsmål / Booking 30285953

Kører dine tanker også i ring?

Tankemylder er som at se en storby oppe fra i "myldertiden" eller en fyldt koncertplads. Her foregår det hele bare inde i hovedet og "nødudgangene" er lukkede, så tankerne kan ikke komme ud...

Tankemylder er ofte et problem, hvis kraniet er spændt.

Det er som om tankerne ikke kan komme ud,

men kører i ring inde i hovedet.

Her får du mine tanker og tips ift. tankemylder...

En alternativ forklaring på tankemylder...

Kender du det, at tankerne kører i ring? Som om de ikke kan komme ud uanset hvor mange mindfulness teknikker du benytter? Og uanset hvor træt du er og bare gerne vil sove?

Så har jeg noget jeg gerne vil dele med dig.

En tanke.

Om man så må sige.

Forestil dig, at du står midt på en tæt pakket koncertplads.

Du forsøger at finde en plads med lidt mere luft.

Men uanset hvor du går hen, så er der mennesker overalt.

Så mange at du næsten ikke kan høre hvad du selv tænker.

En konstant summen og snakken blandes med musikken.

Men nu åbnes alle nødudgangene og med ét forsvinder alle mennesker.

Der bliver luft omkring dig.

Du kan høre hvad du selv tænker.

Og forholde dig til om det er vigtigt lige nu.

 

Sådan kan jeg godt fristes til at se på kraniet...

Takket være min datter.

Vi legede fangeleg dengang hun var mindre.

En dag da jeg fangede hende, stak hun hovedet ind mellem mine knæ.

Jeg holdt hende, mens jeg killede hende.

Og pludselig råbte hun højt:

"Du må ikke klemme mit hoved mor, så kan mine tanker ikke komme ud"  

Sjov børnelogik?

Eller bare en god undskyldning for at slippe fri?

Jeg slap hende selvfølgelig.

Men hendes ord satte sjovt nok tankerne igang hos mig. 
 

Har du tænkt over hvorfor man siger "mine tanker kører i ring"?

Hvad nu, hvis tankerne ikke kan komme ud?

Jeg har lagt mærke til, at problemer med tankemylder ofte hænger sammen med spændte, låste eller forskubbede kranieknogler.

Hvis kranieknoglerne bliver holdt fast, sidder i spænd eller skævt, vil knoglerne af gode grunde ikke kunne bevæge sig i forhold til hinanden.

Vi ved, at denne bevægelighed, kranieknoglerne imellem, er nødvendig for, at hele vores system fungerer optimalt. 

Vi ved også, at disse spændinger stresser krop og sind.

Det er derfor ikke underligt, at mange forbinder tankemylder med stress.

Men måske er problemet "blot", at tankerne nærmest "fysisk" ikke kan komme ud.

Tankemylder kan selvfølgelig skyldes, at du spekulerer for meget. Ikke kan give slip på tingene. Har for mange uafsluttede sager. Tænker i stedet for at handle eller bekymrer dig om ting du alligevel ikke har indflydelse på.

Men!

Alle disse tanker giver ofte spændinger.

Blandt andet fordi du bider ting i dig og laver de der "bekymrings-rynker" mellem øjnene.

Og jeg ved ikke med dig.

Men jeg synes det er interessant, at når kraniet åbner sig under behandlingen, så bliver det nemmere at slippe disse tanker.

Eller som mange udtrykker det - det føles som om der bliver bedre plads inde i hovedet. Som om brikkerne falder på plads og tankerne letter.

Så hvis du trænger til at få kraniet "åbnet op" og tømt "koncertpladsen", så sig endelig til. Måske gemmer der sig vigtige tanker og gode ideer, som trænger til at se dagens lys 🙂

Ring/sms til 30 28 59 53, så finder vi en tid.

 

Kunne du tænke dig mine BEDSTE BUD på hvordan du minimerer stress i hverdagen og finder indre ro og balance?

Søvnen er det vigtigste!

Holder tankemylderet dig vågen om natten? 

Læs mere om søvnen og hvorfor den er så vigtig her.

Søvnen er det vigtigste

Har du altid fuld fart på?

Kører du i højeste gear og er det der med at slappe af og geare ned en by i Rusland?

Har du altid fuld fart på?

3 typer af søvnproblemer

Dårlig søvn kan skyldes flere ting, men jeg ser ofte 3 former for søvnproblemer.

3 typer af søvnproblemer

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.