Mens nogle længes efter 5 minutters ro og fred midt i denne Corona-tid, er andre i underskud af knus og kram... 

Det er nemt, at miste balancen midt i denne "Corona-tid" og måske er du ligesom jeg, dybt taknemmelig for ikke altid, at bo "mutters alene" på en lille øde ø eller måske vil du gerne flytte ud på en?

Som single og mor til en teenage-datter, er jeg vant til, at være alene.

Faktisk har jeg brug for tid alene.

Det er for mig en vigtig brik for, at jeg føler mit liv er i balance.

Jeg er nemlig ligesom mange andre meget tilstede og sanser alt, når jeg er sammen med andre.

Hvis der skal være balance indeni mig, har jeg derfor også brug for, at danse med mig selv, mærke mig selv og ikke mindst have tid til bare, at lytte til stilheden og den indre stemme.

Jeg er med andre ord ret godt tilpas i mit eget selskab.

Så da hele verden lukkede ned og vi alle blev beordret isolation og begrænset udgang, var der noget indeni mig der tænkte okay, universet giver mig mulighed for, at opleve stilhed i en helt ny form.

Jeg valgte derfor, da støvet havde lagt sig efter den værste stress og frygt, at trække stikket helt i nogle dage. Ingen snak i telefon, ingen facebook, messenger, sms, nyheder, radio og kun meget begrænset mail.

Jeg betragtede mit hus og have som en lille øde ø.

Man kunne fristes til, at kalde det et ægte lille silent retreat.

Selvom jeg må indrømme, at jeg har talt lidt med mig selv. Nok også mere end jeg plejer.

Mærker du så også ensomheden, er der nogen der har spurgt?

Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig afsindigt til, at kunne kramme, danse tæt og være sammen med skønne mennesker igen.

For alt handler for mig om balance.

Og min indre balance bliver også lidt udfordret.

For uanset hvor god man er til, at fylde sig selv op med ny energi. Uanset hvor meget man elsker friheden. Uanset hvor fantastisk man har det i sit eget selskab. Uanset hvor smuk og healende stilheden kan være, så skal der gerne fyldes noget i "begge vægtskåle".

I det her tilfælde de to vægtskåle der skaber balancen mellem det uadvendte, hvor vi giver og får en masse af at være sammen med andre og på anden side evnen til, at være alene og kunne fylde sig selv op.

Mange lever konstant i den "udadvendte skål" og mærker måske lige nu, at det faktisk skaber balance, at få fyldt noget "alenetid" i den anden. Mens andre måske opdager behovet for, at være sammen med andre virkelig mangler.

Vi er selvfølgelig forskellige i forhold til hvad vi har brug for. Men jeg tror det er godt, at fylde i begge skåle og lige nu får vi ekstra tid til, at mærke om der normalt er balance og hvad der er vigtigt for, at vi hver især får fyldt noget godt i begge "skåle".

Det tror jeg er rigtig sundt.

Personligt er jeg dybt taknemmelig for, lige nu at mærke, hvor vigtigt det også er, at kunne tage imod. At det ikke er mig der skal klare alt selv. Taknemmelig for, at vi har hinanden. At vi kan hjælpe hinanden. At vi kan støtte hinanden. At vi ser hinanden. At vi kan mærke hinanden.

Ja kort og godt er jeg dybt taknemmelig for, at jeg ikke altid bor "mutters alene" på en lille øde ø.

For indrømmet jeg glæder mig afsindigt til igen, at kunne kramme. At kunne se mennesker dybt i øjnene. Kunne danse tæt, lukke øjnene og forsvinde ind i musikken. Mærke den skønne energi jeg oplever, når jeg mødes med andre. De dybe snakke, vinterbade-klubben, veninde-brunch, latter, leg, fælles middage og de spontane sociale arrangementer.

Jeg glæder mig også til, at kunne gi’ noget af al den kærlighed og healende energi, som jeg ellers normalt hver dag får lov at dele ud af. Den fantastiske følelse af taknemmelighed, som jeg oplever når jeg får lov, at hjælpe andre.

Og så er jeg taknemmelig for, at livet ikke kun handler om, at overleve. Selvom det godt kan føles sådan i denne tid.

Jeg tror på, at hver dag tæller og at livet skal leves - ikke kun overleves frem til næste ferie. Jeg prøver derfor altid, at få det bedste ud af det og håber inderligt, at du har det godt.

Her er 3 af mine tips til, at få det bedste ud af Corona-tiden og bevare den indre ro og balance midt i alt dette

Hvis du tænker, det er lettere sagt end gjort, så vil jeg gerne lige dele et par små "øvelser/tanker" med dig her.

Håber de kan hjælpe til, at finde roen og få det bedste ud af denne tid.

  1. Forkusér på det du er taknemmelig for - se det smukke i livet, mærk glæden for det du har og vær tilstede i nuet. Den ene sad jeg fx i lang tid og bare flettede græsstrå eller kiggede på fuglene udenfor vinduet.
  2. Gør noget der gør dig glad - forkæl dig selv, skriv et brev, ring til en ven, gå en tur eller tag et langt karbad. Noget du elsker. Bag din yndlingskage eller noget du ellers sjældent rigtig har tid til.
  3. Se på det du KAN gøre - flyt fokus over på det du selv kan påvirke/beslutte og få det bedste ud af det.
  4. Og se også lige den ekstra, men meget vigtige længere nede...

Dengang jeg måtte indstille mig på et liv, hvor jeg kun havde min datter hver 2. uge besluttede jeg, at jeg ville nyde tiden alene lige så meget som tiden sammen.

Det handler om, at fokusere på det vi har og ikke det vi ikke har. Fokusere på det vi er taknemmelige for. Det der gør os glade og det vi rent faktisk KAN ændre på/påvirke.

At jeg fx valgte, at lave mit eget lille silent retreat var jo også en måde, at få det bedste ud af situationen på og kigge på hvad jeg KUNNE gøre. Jeg valgte med andre ord, at flytte fokus fra, at nogen havde indskrænket min bevægelsesfrihed til, at jeg selv lavede min egen lille øde ø. Det giver en følelse af selv at have kontrollen og det skaber også en indre ro.

Tilbered fx en lækker lille picnic og forkæl dig selv lidt ekstra - også selvom den måske foregår på stuegulvet eller i haven.

Du kan også fokusere på de skønne ting du har mulighed for at gøre. Den kvalitetstid du har enten med familien eller alene. Mulighederne for, at bage, tømme tøjskabet eller som jeg netop har besluttet sammen med min datter - at male køkkenet der virkelig trænger til en overhaling.

I det hele taget er det en super god ide og vigtigt, hvis du spørg mig, at vi altid sørger for, at gøre noget der gør os glade. Men i tider som disse, hvor verden ændres og der er meget vi ikke har indflydelse på, der er det måske endnu vigtigere.

Det behøver ikke være de store projekter. Nogle gange er det lige så meget det, at du med god samvittighed, sætter dig i solen, nupper en middagslur eller går en lang tur.

Og så lige en ekstra, men meget vigtig ting...

For hvis du måske lige nu mærker ensomheden og kan længes efter det du ikke kan få. Eller du har lyst til, at rejse ud på en øde ø fordi du ikke har haft et øjeblik alene de sidste uger. Så siger jeg ikke, at du "bare" skal fokusere på det du har og alt det gode. Det er også vigtigt, at anerkende og se den lille pige/dreng indeni der længes.

Jeg forestiller mig, at jeg tager den lille pige op på skødet og giver hende det knus hun lige nu længes efter. Fortæller hende, at det er okay at savne, længes og mindes. Og så føles det næsten som om jeg krammer mig. Som om jeg sidder der og putter mig i mine egne arme.

På samme måde kan det være vigtigt, at tage den lille pige op der er frustreret og føler hun ikke slår til, fordi tålmodigheden er sluppet op. At sige til hende (dig selv), at det er okay, at være frustreret og træt og trænge til 5 minutters ro og alenetid.

Og hvis muligt prøve at finde de 5 minutter fx med et karbad eller en lille gåtur, mens ungerne passer sig selv eller en anden kigger efter dem.

Den evige balance, der skaber indre ro og mere overskud.

Har du svært ved at finde den, så er jeg altid klar med ærlig og kærlig sparring og en hjælpende hånd. For når der er balance, så er det også nemmere, at finde glæde og minimere stress i krop og sind.

Ring/sms gerne på 30285953

Feminin - maskulin balancen

Jeg oplever, at vores måde, at arbejde med mål og strategier på også kan skabe en ubalance og bringe os ud af kurs.

Balancen mellem det feminine og maskuline

Hvorfor skal det være en kamp?

Er du også vokset op med, at du skal kæmpe for alting? Hvor du måske i stedet skulle lytte, samarbejde og anerkende? Ved du hvad det gør ved din krop?

Hvorfor skal det være en kamp?

Heidi undgik sygemelding

Heidi valgte i stedet for lægens stress-sygemelding, at give kroppen 3 behandlinger op til sommerferien og kom tilbage fra ferie uden stresssymptomer.

Heidi undgik en stress-sygemelding

Kunne du tænke dig, at få mere energi og ægte overskud, så deler jeg gerne mine bedste bud på hvordan du med små tiltag kan minimere spændinger og stress og finde indre ro og balance

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.