Det var dråben!

Dråben der fik bægeret til at flyde over...

Har du også fået nok - på den ene eller den anden måde? Og tænker okay, nu må jeg hellere gøre noget..

men hvor mange behandlinger skal der til?

Har du også fået nok?

Pludselig er det hele bare for meget.

Du kan ikke være med mere.

Det gør ondt.

Du har måske lyst til at skrige højt.

Det kom som lyn fra en klar himmel. Eller sådan kan det føles.

Det var dråben, der kan synes fuldstændig ondsvag i alle andres øjne.

Fik den virkelig bægeret til at flyde over?

Var du ikke lidt barnlig der?

Var det ikke bare en overreaktion?

Var det virkelig nødvendigt?

Kan du ikke bare tage dig sammen?

Hvis ikke andre siger det, så tænker du det måske selv?

Måske var det den samme irriterende kommentar, som du igen skulle lægge øre til.

Måske stod du overfor det samme evindelige problem som aldrig rigtig bliver løst.

Måske var du bare ved at feje blade sammen og bang, der låste ryggen.

Måske tyggede du i en gulerod og pludselig knækkede tanden.

Måske følte du dig udnyttet eller svigtet - igen.

Måske blev du bare pludselig rigtig ked af det.

 

Uanset hvad det var, så var det "nok" - og der står du så...

 

Set i bakspejlet så så du det nok komme.

Måske har kroppen råbt og skreget længe.

Men hey - vi går rigtig langt.

Vi prøver rigtig meget før vi gir’ op.

Vi håber.

Vi fjerner symptomerne og satser på, at det kun var det.

Men pludselig en dag, bliver det bare mere end krop og sind kan være med til.

Vi vågner. Måske med et chok.

Nogle gange nok til at se i øjnene, at bægeret er fyldt og det er tid til at kigge på de mange ”årsags-dråber”.

Andre gange har vi kun lige overskud til, at skrabe det øverste lag af, så det ikke længere "løber".

Så hvor mange behandlinger skal der til?

Når jeg får det spørgsmål er jeg nødt til at svare, at det ved jeg ikke.

Det kommer an på hvad du har fyldt bægeret med.

OG det kommer an på, om du blot ønsker at symptomerne forsvinder eller du ønsker at finde dybere ind til årsagen. Eller årsagerne.

Min anbefaling er, at vi går dybere. Men det er altid dig der bestemmer og det er altid i dit tempo vi arbejder.

Men når vi finder dybere ind til kernen og kommer ned i glasset, så forsvinder symptomerne ikke blot - chancerne for, at problemet ikke opstår igen bliver også MEGET større!

Jeg oplever derfor, at mange faktisk fortsætter når de "primære" symptomer er væk. Netop fordi, at det er her det rigtig bliver interessant.

Det er måske her vi for alvor får fat i et gammelt problem med lænden som faktisk skyldes tarmproblemer, arvæv eller spændinger i maven. Eller psykiske spændinger der kom til udtryk på én måde men faktisk lå dybere i brystkassen, kæben, halsen eller et andet sted.

Så hvis du har fået nok og ønsker, at vi kigger på dråberne i glasset - så giv mig gerne et kald.

I dyb respekt for krop og sind og med en meget blid behandling, vil du opleve, at kroppen finder ro og giver slip på både nye og gamle spændinger og blokeringer der stresser.

Ring/sms til 30285953, så finder vi en tid der passer dig.

 

P.S. Når glasset ikke er fyldt, bliver det også lettere at håndtere de "små" ting som næsten uundgåeligt vil dryppe ned i glasset ind imellem.

 

Grand Canyons dybe dal

Den anden dag var jeg ude og flyve sammen med en klient. Hun havde alt for travlt og alt for meget uro indeni lige pt. Altså alt for meget til, at hun ville kunne slappe af og få nok ud af behandlingen.

Ned i Grand Canyons dybe dal

Hvorfor skal det være en kamp?

Er du også vokset op med, at du skal kæmpe for alting? Hvor du måske i stedet skulle lytte, samarbejde og anerkende? Ved du hvad det gør ved din krop?

Hvorfor skal det være en kamp?

Troede ikke det var muligt

Men efter 7 år i, hvad Tina kalder, sit livs orkan, er der nu blevet "stille".

I klinikken sidder en rolig kvinde med glød i ansigtet, følelsen af balance indeni og et helt andet overskud. Tina fortæller her sin historie..

Troede ikke det var muligt

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.