Kender du følelsen af desperation.

Magtesløshed.

At være skamfuld.

Tungsindig.

Og ikke mindst udmattet efter utallige søvnløse nætter eller en følelse af evig kamp, hvor så snart noget er lettet så opstår der en ny "forhindring".

Følelsen af at hænge i med neglene. Der på kanten af klippen. Og ikke have kræfterne til at kravle op igen, men heller ikke turde give slip og have svært ved at række ud og bede om hjælp?

For hvad sker der så?

Noget af det jeg ofte ser er frygten for at give op.

Frygten for at slippe taget når vi "hænger der på kanten af klippen" og ende i et dybt sort hul som vi aldrig kommer op af igen.

Derfor kæmper vi videre og ender ofte med at fastholde os selv i stress indtil vi ikke kan mere.

Mange har prøvet det og selvom det kan føles håbløst og svært at finde vejen ud, så kan det være endnu sværere, at række ud og bede om hjælp.

Især for os, der har lært at "klare os selv" eller tror, at vi skal være stærke.

Det at række ud og bede om hjælp, kan føles lidt som at skulle give slip med den ene hånd på klippen eller at give op

Måske kender du det.

Frygten gør ofte at vi kommer til at hænge der alt for længe.

For det er jo det der sker ik?

Vi hænger fast.

Og hver gang vi finder lidt fornyet energi, så bruger vi den til at kæmpe lidt mere i stedet for at række ud.

Det er udmattende, stressende og vildt frustrerende.

Derfor spurgte jeg Lene om jeg måtte dele hendes oplevelse af første session med dig. For Lene fortæller at det var præcis sådan hun havde det. Hun kunne ikke overskue, at række ud men orkede heller ikke mere "mørke" og ubehag.

Og selvom det selvfølgelig sjældent er nok med én session, så fortæller Lene her hvordan den første session kan være et afgørende vendepunkt.

Jeg kunne ikke have gjort det alene.

Jeg turde ikke selv bevæge mig hen til følelsen af at give op. Jeg ville være stoppet før jeg nåede helt i mål, fortæller Lene.

Men man er simpelthen ikke i tvivl, når man én gang har mærket den følelse i kroppen af at give slip og at man er "kommet i mål".

Jeg var overrasket og blev meget træt og afslappet bagefter og husker hvordan jeg lige inden følte, at jeg var helt i opløsning og ikke kunne overskue noget, forklarer Lene overrasket og lettet - og med lidt fornyet håb.

Sandheden er, at det er svært at samle kræfter når kroppen er på overarbejde og vi "hænger i med neglene" - men "Dørvogteren" vil presse dig til det yderste

Du har måske hørt mig tale om "Dørvogteren" før.

Dørvogteren er vores indre "beskytter" og den vil til enhver tid forsøge at finde på strategier til at overleve lidt længere og tvinge dig til at blive hængende.

Det skræmmende er at det gør den også selvom du i overført betydning hænger der på kanten af klippen og ikke har kræfterne til at trække dig op igen.

Måske har du selv oplevet, at din "Dørvogter" fx har forsøgt at overbevise dig om at du bare liiiiige skal vente lidt. At lidt ro og tid nok skal gøre det. Eller at du godt kan yde lidt mere og det nok skal lykkes, hvis du ikke giver op.

Jeg har efterhånden mødt mange Dørvogtere og de er ekstremt gode til, at få os til at yde lidt ekstra. Mange af dem fordi de mener det er skamfuldt at give op. Eller frygter at det går helt galt, hvis først vi giver slip og ender på bunden af den kløft, der er under os.

Men hvis kroppen skal ovenpå igen, er det ret vigtigt, at der kommer ro på nervesystemet.

At vi finder et sted hvor vi kan hvile uden konstant at være på vagt. Hvor kroppen kan slappe af og lade op.

- Og ikke mindst at vi finder ud af hvad der drev os ud på kanten af klippen i første omgang.

Det er netop derfor, at jeg har udviklet MyBodyAndMind Terapi og Behandling og da jeg tilbød Lene, at hun sammen med mig kunne tappe ind i frygten for at give op, gik hun heldigvis med.

Lene kunne derfor slippe taget i klippen og finde lidt fornyet energi til at kigge på hvad der var på spil efter første session og jeg deler denne fordi det kan være SÅ svært at forestille sig.

Men tro mig. Når vi ser frygten i øjnene, kommer der en ro bagefter, som er umulig at forestille sig inden.

Det er derfor ofte første skridt der er det sværeste.

For selvom det kan føles skamfuldt og kræve et større overskud end det føles muligt at samle, når vi står lige der midt i kaos, og håbløsheden suger al energi ud af os, så er det allersværeste faktisk at række ud og sige ja tak til en hjælpende hånd.

Derfra bliver det kun lettere.

Med et terapi- og behandlingsforløb oplever langt de fleste en dyb ro i nervesystemet, kroppen og ikke mindst tankerne. Mange nævner det allerede efter få sessioner.

Har du en følelse af at "hænge der på klippen" og kæmpe det bedste du har lært, for ikke at falde og miste den sidste rest af kontrol, værdighed og selvrespekt. Eller kan du ikke se dig ud af det eller hvordan du kommer videre og ønsker du min hjælp til at komme ned fra klippen i god behold.

Så vil jeg anbefale dig at booke Startpakken eller evt. et online forløb.

Du er også altid velkommen til at ringe/sms' til 30285953 hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om jeg kan hjælpe dig.

P.S. Måske kunne denne video også give mening for dig.

Her sætter jeg lidt ord på hvad der sker når vi kun lige akkurat får hovedet over vandet og straks sker der noget nyt igen vi skal forholde os til.