Ondt i kæben – 7 små øvelser til at mindske kæbesmerter og kæbespændinger

Vidste du, at kæbespændinger kan gøre, at du skærer tænder, ikke kan bide sammen, har en kæbe der knækker, går ud af led, får ondt i hovedet eller giver slid på tænderne?

Mange ved ikke.

At de har kæbespændinger.

Før tandlægen konstaterer, at der er slid på tænderne eller foreslår en bideskinne, af frygt for, at tænderne bliver ødelagte.

Eller den der sover ved siden af bemærker lydene. Fra tænderne der skærer mod hinanden om natten.

Men jeg møder flere og flere som egentlig godt er klar over, at kæberne er spændte. At de ind imellem er ømme. Eller vågner med smerte der enten trækker ned i halsen, op i ørerne eller om i nakken.

Er du en af dem der godt er klar over, at dine kæber er spændte og ønsker at gøre noget ved det, så er denne til dig - du finder de 7 små øvelser længere nede på siden

Når jeg arbejder med kæbespændinger i klinikken, så løsner jeg blidt både inde i munden og alt der hænger sammen med kæben. Fx nakken, halsen, brystet og hele vejen ned i bækkent.

Mange bliver overrasket og mærker egentlig først rigtigt hvor spændt det var, når de bliver løsnet og der igen er plads.

"Det føles som om jeg har en hel balsal inde i min mund nu" er en af de herligste kommentarer jeg har fået efter behandling.

Hvis du oplever smerter i kæben.

Har problemer med, at bide ordenligt sammen.

Har en kæbe der knækker, knager eller føles lidt stram.

Eller har en fornemmelse af, at du spænder i kæberne om natten og vågner med ondt i tænderne eller ligner en sur og sammenbidt gammel mand eller kone, så har du nok højest sandsynligt spændinger i kæben.

Så hvis du også vil undgå, at ligne en sur og sammenbidt gammel mand eller kone, så er her lidt små tips til dig...

Kæbesmerter er ofte et udtryk for, at vi belaster kæben forkert eller for meget. Eller måske går du og bider ting i dig, gaber over for meget eller "har munden for fuld".

Uanset hvad årsagen er, så vil kroppen helt sikkert allerhelst, at du hjælper den med at give slip og slappe af.

Hvis du nu tænker - jamen slapper jeg af, så kommer det hele jo til at hænge og så ser jeg da først gammel og træt ud - så kan jeg godt følge dig. Netop af den årsag fokuserer jeg både på, at træne ansigtet blidt, så vi ikke overbelaster og samtidig få musklerne til at slappe af.

For det giver ikke bare et mere afslappet, imødekommende og smukt ansigt. Det føles også langt bedre, når det hele ikke trækker sig sammen som en tør gammel rosin.

Og en dejlig bonus er, at du slipper for, at slide tænderne, tygge skævt og ende med, at skulle sove med en skinne i munden, der nogle gange bare giver flere spændinger.

Så med andre ord - lad os være opmærksomme og lytte, når vi oplever kæbesmerter, har en kæbe der brokker sig med kliklyde eller knækker, hvis vi tygger skævt, ikke kan bide ordenligt sammen, skærer tænder eller på anden måde har ondt i kæben eller tænderne. For det er de små "advarselslamper" som kan komme i perioder.

Her er 7 små ansigts-øvelser, som jeg oplever gir' et gladere og smukkere ansigt og får kæberne til at slappe af...

1. Stræk dine kinder ved, at glide hænderne fra kindbenene og ned mod hagen

2. Lav sjove grimasser, så du strækker og bevæger kæben i forskellige retninger

3. Fjern madkrummer med tungen, det strækker tungen og skaber flow omkring læberne

4. Massér blidt inde i munden på de ømme punkter, især på ydersiden af tænderne mod kinden

5. Stræk halsen og brystet og mærk om du spænder hele vejen ned foran på kroppen

6. Tyg maden med hele munden og ikke kun i den ene side

7. Vær opmærksom på, om du holder munden lukket ved, at spænde i kæberne eller bruger tungen korrekt

Vigtigt at vide hvis du har kæbespændinger, overvejer en bideskinne, har spændingshovedpine eller ikke synes øvelserne hjælper nok...

 

Oplever du, at din kæbe går ud af led eller klikker/knækker, så er det højest sandsynligt ikke kun kæberne der er spændte. Det kan være dit kranie er trukket skævt og kæben derfor står og "gaber lidt i den ene side".

Skærer du tænder eller tygger skævt, så skyldes det ofte også at noget trækker skævt og der er nogle følelsesmæssige ting du "bider i dig".

Har du spændingshovedpine så vil jeg bestemt også anbefale at få kigget på kæberne - og for den sags skyld resten af kroppen, da der ofte er noget at gøre.

Hvis du overvejer en bideskinne - så vil jeg også anbefale, at du får løsnet kraniet først. Bideskinnen er en nødløsning i min optik og jeg har hjulpet flere, hvor bideskinnen faktisk forværrede spændingerne.

Sidst men ikke mindst. Er det svært selv at løsne det så er det naturligvis også en rigtig god ide, at få tjekket dit kranie og din krop efter. Da spændinger, blokeringer og skævheder kan have sat sig lidt "fast".

Har du gået med det i længere tid eller har du tidligere haft bøjle, så kan dine spændinger også skyldes, at dit kranie er kommet lidt på overarbejde og måske har det været det længe?

Jeg har set flere gange, at når kæben slapper af, så "retter den helt naturligt ind". Det er naturligvis ingen garanti for, at din kæbe retter sig let, men hvis du vil hjælpe kroppen helt naturligt, så er det måske forsøget værd.

Husk i øvrigt, at det stresser dig unødvendigt og forhindrer din krop i at finde ro, hvis noget ikke bevæger sig optimalt. Så prøv om du kan løsne det lidt hver dag. Og giv mig endelig et kald, hvis det ikke er nok.

Flere undgår at skulle have bideskinne eller slipper af med den de har efter et behandlingsforløb. Jeg har også personligt erfaring med kæbespændinger og en kæbe der gik helt ud af led efter piskesmæld. Jeg ved derfor, at det er muligt, at ændre på og helt ærligt - flere falder nærmest i søvn når jeg løsner kæberne, simpelthen fordi det er så befriende for kroppen, så frygt ikke at få det løsnet.

Du er altid velkommen til, at stille spørgsmål i kommentarerne herunder eller ringe/sms' til 30285953, hvis du ønsker en kort uforpligtende snak om jeg måske kan hjælpe dig eller ønsker at booke en tid.

Skærer du tænder eller tygger du skævt?

Det kan ødelægge dine tænder men det er ikke sikkert, at du behøver bøjle, operation eller bideskinne...

Skærer du tænder eller tygger du skævt?

Kæbe-problemer efter piskesmæld

Mange har problemer med kæbespændinger efter piskesmæld og hjernerystelse...

Kæbeproblemer efter piskesmæld

Bideskinne er det en god ide?

Overvejer du en bideskinne så lad mig lige dele lidt mere info med dig...

Bideskinne er det en god ide eller hvad er alternativet?

20 Comments

  1. Tina den januar 20, 2019 kl. 1:35 pm

    Jeg har spændinger i venstre kæbe/kindben, kraniet og i nakken. Der er ingen tvivl om at stress og tankemylder har været inde over. Og at spændingerne var værre da stressen var værre.
    Det er som om spændingerne udløses når jeg bruger hjernen eller ansigtet for meget.
    Nu bruger jeg dine 7 øvelser, giver hovedet fred for tanker, og stresser helt af.
    Men idet at der er en skævhed i mine spændinger. Burde jeg så få kigget på kraniet/kæben? Og hvem gør mon det?

    • Lene Kamilla Hansen den januar 20, 2019 kl. 5:22 pm

      Hej Tina og tak for dit spørgsmål. Hvis det ikke forsvinder med øvelserne, så ville jeg få kigget på det og løsnet som minimum mund og kranie. Jeg kunne forestille mig, at der måske også sidder nogle spændinger i nakke og baghoved. Nu ved jeg ikke om du bor i nærheden af Horsens? Hvis ikke så prøv, at kigge på kstforeningen.dk – her kan du finde en behandler i nærheden af dig.

  2. Maj Hauerberg den oktober 20, 2019 kl. 6:27 pm

    Du lyder som en jeg kunne ha brug for, jeg laver Vacum i min mund og spænder i munden, jeg bider ikke sammen. Er der noget du kan anbefale jeg gør. Desværre bor jeg på Sjælland:-( kender du til nogen som er herover ?

    • Lene Kamilla Hansen den oktober 29, 2019 kl. 3:14 pm

      Hej Maj

      Jeg vil da anbefale, at du får tjekket dit kraniet og løsnet eventuelle spændinger ved en Kranio-Sakral Terapeut – du kan søge efter en af mine kollegaer på kstforeningen.dk Spørg evt. om vedkommende arbejder med munden, hvis du føler der er brug for, at få løsnet spændinger i munden.

      De bedste hilsner
      Lene Kamilla

  3. Anette den december 11, 2019 kl. 1:02 pm

    Hej
    Du skriver noget om at klikkende kæber/kæber af led kan være et skævt kranie – det lyder lidt vildt 😀
    Jeg har klikket kæber de sidste 25 ca og nu er jeg så også begyndt at have frygtelig ondt ved mit venstre øre. Både øverst i det ydre øre (som en nervesmerte måske) og så der hvor brillen hviler. Det gør det næsten umuligt at have briller på og det er nødvendigt for mig for at arbejde! Så tænker du det er noget du kan hjælpe med? Jeg har tænkt jeg skulle prøve sådan en omgang kranio sekral terapi og så faldt jeg lige over din hjemmeside. Og jeg bor tæt på Horsens sååå ..
    Mvh Anette

    • Lene Kamilla Hansen den december 15, 2019 kl. 12:45 pm

      Hej Anette – jeg ved godt, at det kan lyde lidt vildt men det er slet ikke usædvanligt, at kraniet trækker lidt skævt 🙂 Prøv fx at tage et billede af dit ansigt og kig efter forskelle mellem højre og venstre side. Det er sjældent, at de er helt ens, men det er selvfølgelig ikke altid, at det giver problemer. Det kunne dog godt tænke sig, at der var en sammenhæng mellem din kæbe og smerte ved øret. Hvis du er interesseret vil jeg meget gerne kigge på det.
      Dbh Panilla/Lene Kamilla

    • Helle jensen den august 28, 2020 kl. 7:17 am

      Hej Tina

      Jeg har haft ondt i begge mine kæber et lang stykke tid nu.jeg prøve faktisk den øvelse med at køre tungen rundt inde i munden, og efter 5-10 sek kommer der en brændende fornemmelse i baghoved og det gør lidt ondt ? Er det normalt ? Jeg bor i Århus og vil gerne have noget behandling for de kæbe smerter. Men hvilken behandling er bestemt ? Syntes lidt det er en Junkel at finde rundt i 🙂
      Og hvem kan du anbefalde i Aarhus ?

      Mvh Helle

      • Panilla (Lene Kamilla) den august 31, 2020 kl. 8:24 am

        Hej Helle, det kunne godt lyde som om, at du har spændinger i kæben og tungen der trækker om i nakken, atlas måske og baghovedet samt omvendt. Vær forsigtig med øvelserne. Det skal ikke “brænde” men når der er spændinger kan det godt føles stramt. Lav kun lidt af gangen og se om det ikke bliver bedre, når du får det løsnet.

        Jeg vil anbefale, at du tjekker kstforeningen.dk – her kan du søge på en behandler nær dig.

        Dbh. Panilla

  4. Ida den december 21, 2019 kl. 11:04 pm

    Hej
    Jeg har en “knækkene” kæbe, dog kun når jeg spiser mad med min venstre side. Føler mig meget spændt i kæben. Jeg fik taget et pas foto hvor jeg opdagede at venstre side er langt mere fremtræden (hævet) end min højre som om jeg har meget mere kæbe i den side. Er det nået jeg skal gå til min læge med eller kan jeg selv gøre nået.

    Vh Ida j.

    • Lene Kamilla Hansen den december 29, 2019 kl. 6:21 pm

      Hej Ida

      Du kan jo prøve med disse ansigtsøvelser og se om det bliver bedre, men umiddelbart lyder det som om det også kræver, at det bliver løsnet op. Når kæben er spændt oplever jeg tit, at den trækker lidt skævt og dermed kommer til at knække i den ene side. Det er ikke altid lige til at løsne selv, men prøv eventuelt, at løsne blidt inde i kinden på ydersiden af dine tænder – der kan du sikkert finde nogle ømme punkter og muskler.
      Hvis du har brug for hjælp, så kigger jeg meget gerne på det.
      Dbh Panilla

  5. Gitte den februar 22, 2020 kl. 9:43 am

    Hej
    Vil høre dig om det også kan komme lyde fra kæben og nakken det lyder måske helt vildt når jeg skyder kæben ud og vipper hovedet side til side hylder det helt vildt jeg har ingen smerter.har snart prøvet alt øvelser massage akupunktur men synes ikke der er noget der har hjulpet mig
    Vh Gitte

    • Panilla (Lene Kamilla) den marts 1, 2020 kl. 7:50 pm

      Hej Gitte og tak for dit spørgsmål
      Ja, jeg oplever, at der godt kan komme lyde fra kæben og nogle gange kan det lyde voldsomt, især hvis den har været spændt og giver slip når du fx “vrider” kæben til siden. Men det lyder som om det er mere end engang imellem, at der kommer lidt lyde?

      Du skriver, at du ingen smerte har, så spørgsmålet er om det kun er lyden der bekymrer dig? Fungerer din kæbe fint? Kan du bevæge den frit? Kan du gabe uden den sætter sig fast? Har du ondt andre steder fx hovedpine eller nakkespændinger, der kunne skyldes problem med kæben? Og sidst men ikke mindst, har du fået løsnet kraniet og ved du om der er fri bevægelighed? Det var mange spørgsmål men håber de kan hjælpe dig. Ellers er du velkommen til at kontakte mig.
      Dbh Panilla

  6. Isabella den marts 27, 2020 kl. 9:48 pm

    Jeg har haft kæbe problem snart 1 år og det kommer og gå, nogen mdr har jeg det fint og kan gå smertefrit og lige i øjeblikket er det slemt på 3 uge og det giver mig hovedpine og smerter i mine tænder har ingen huller,

    • Panilla (Lene Kamilla) den marts 31, 2020 kl. 1:38 pm

      Hej Isabella, kæbespændinger kan godt forværres i perioder fx hvis du har mange spekulationer eller spænder op i skulder, nakke og kranie. Har du forsøgt med nogle af disse øvelser? Tjek evt. også mine øvelser til nakke- og skulderspændinger og vær opmærksom på din holdning, da det kan forværre kæbespændingerne, hvis du falder sammen.

      Jeg vil dog anbefale, at du får løsnet dit kranie og dine kæber samt kigget på helheden, da spændinger/smerte i dine tænder og hovedpine, kunne tyde på, at der er blokeringer og spændinger, også selvom du ikke mærker det hele tiden.

      Dbh og god bedring
      Panilla

  7. Charlotte Winther den maj 2, 2021 kl. 12:10 pm

    Hej, tilbage i december 2020 oplevede jeg ved aftensmaden, at jeg pludselig ikke kunne bide min mad over med fortænderne. Nogle dage efter begyndte mine fortænder at summe og føltes som om de sad i spænd. Herefter er der kommet spændinger i hoved, nakke, kæbe (den virker overspændt og skal anstrenge mig for at bide sammen), svie i tandkød, tunge og gane samt klumpfornemmelse i hals. Har været påvirket af en belastningsreaktion i november 2020, men synes der var kommet ro på og jeg accepterede tilstanden og fik ro på både ift. Job og privat.
    Her 4 måneder senere er tilstanden den samme. Har fået et utal af behandlinger (kiropraktik, akupunktur, fysioterapi) og bideskinne. Intet hjælper tilsyneladende. Har meget fokus på afslapning og ro og føler mig ikke stresset. Dog fylder spændinger efterhånden rigtig meget:-(
    Vil høre om du har hørt om et lign. tilfælde – specielt ift. det med spændinger i tænder og tandkød og om du mener det er noget en kranio sekral terapeut kan hjælpe med? Jeg bor desværre i Nordjylland og vil søge en behandlinger i nærheden iht. din henvisning til kst, hvis du mener at det er noget i har erfaring med og kan behandle:-)

    På forhånd tak:-)

    /Charlotte

    • Panilla (Lene Kamilla) den maj 2, 2021 kl. 5:42 pm

      Kære Charlotte, det lyder som en rigtig god ide med Kranio-Sakral Terapi.
      Både i forhold til de spændinger du nævner i hoved, nakke, kæbe, hals og tænder. Selvom du ikke føler dig stresset, kunne det også godt lyde som om, at der sidder noget i kroppen tilbage fra november 2020. Jeg oplever, at den blide behandling er særlig god når der måske sidder en dybereliggende stress i kroppen og der er fysiske spændinger og blokeringer. Du kan søge efter en behandler tæt på dig på http://www.kstforeningen.dk – ønsker dig rigtig god bedring.

  8. Finn Jensen den december 5, 2021 kl. 11:08 am

    Hej, for et halvt år siden fik jeg fjernet en tand i venstre underkæbe det har betydet at jeg næsten ikke tygger maden i denne side som følge der af har jeg fået smerter i kæben i højre side formoder jeg.
    Lyder det helt usandsynlig ? har du et forslag til øvelser jeg kan bruge ?
    Tak
    Vh Finn

    • Panilla (Lene Kamilla) den december 6, 2021 kl. 8:07 am

      Hej Finn
      Det lyder slet ikke usandsynligt. Hvis du kun har spist med højre side siden og måske forsøgt at “skåne” den anden, så har du måske overbelastet den højre lidt. Det er netop en af grundene til, at jeg anbefaler man bevidst bruger begge sider. Selvom du mangler en tand tænker jeg, at bedste øvelse er at prøve at bruge hele munden når du spiser. Hvis det ikke er nok, så kan det være en god ide at få det løsnet blidt, så kæberne igen kan slappe af.
      Dbh Panilla

  9. Anja Jacobsen den august 3, 2022 kl. 11:28 pm

    Hej

    Om knækkelyde og skævhed i ansigtet. Jeg har i mange år gået med knækkelyde i begge sider. Jeg har også fået et skævt bid som skyldes længerevarende skæren med tænderne, nogle tænder er takkende. Jeg har lige fået fjernet en visdomstand i venstre side (ja, alle visdomstænder er væk) og nu er ansigtet vind og skævt. Der er mindre plads i venstre side end højre. Min tandlæge har givet mig en bideskinne til overmunden. Men jeg føler ikke den hjælper og der er gået en måned. Er der noget jeg kan gøre? Lige nu døjer jeg med infektion og eksem i ørerne…. Venstre side er en plage. Kan det hjælpes? Jeg fik en hjernerystelse for nogle år siden – som ikke blev undersøgt – kan der være en sammenhæng? Jeg er ved at lære at synge… så jeg har brug for mine ansigtmuskler.

    • Panilla (Lene Kamilla) den august 5, 2022 kl. 8:58 am

      Hej Anja

      Der er tydeligvis flere ting i spil her. Er der noget du går og bider i dig, holder tilbage eller undertrykker?

      Det tyder på at du er i gang med at heale en tidligere konflikt eller et traume og der kan sagtens være en forbindelse til hjernerystelsen.

      At der er mindre plads i venstre side og ansigtet er vind og skævt, som du skriver, tyder på at nogle led, muskler og knogler i hovedet trækker skævt.

      Jeg vil anbefale at du udover at mærke ind i det psykiske, også får hjælp til at slappe af i kæben og kraniet, så du igen har fri bevægelse og flow. Hvis vi bider ting i os og samtidig har et kranie der trækker skævt, så er det ikke så underligt at vi slider på tænderne og kæben laver lyde.

      Du er velkommen her i klinikken eller hos en af mine kollegaer – du kan søge efter en Kranio-Sakral Terapeut her på kstforeningen.dk

      Dbh Panilla

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.