Har du også svært ved at slippe af med forkølelse, snot eller hoste?
Bihulebetændelse, mistet lugtesans eller forkølelse, slim, snot og hoste der ikke forsvinder eller kommer og går, kan skyldes flere ting..
Kender du den der følelse af.
At du ikke, er rigtig forkølet.
Ikke rigtig snottet.
Men der bliver ved med at være noget, som får næsen til at stoppe eller lukke til.
En følelsen af at der sidder noget i bihulerne. Som om du ikke er kommet helt ovenpå igen efter en ordentlig omgang forkølelse eller en forkølelse der ikke rigtig bliver til mere, men heller ikke er helt god.
Måske trykker det lidt ned i tænderne, op i panden, ud i ørerne eller måske er din lugtesans ikke helt god - eller kommet helt tilbage.
Måske mærker du slim eller snot i ganen, næsen eller halsen eller en næse der løber.
Eller måske døjer du af og til med næseblod eller tørre sår i næsen.
Når vi oplever snot, slim, næseblod, sår i næsen, bihulebetændelse og måske nedsat lugtesans, er det ofte et udtryk for, at kroppen kører lidt i loop og har brug for hjælp til at komme helt ovenpå.
Her arbejder jeg med både fysiske og dybereliggende følelsesmæssige temaer, da der ofte er tale om en kombination, som holder os fast i dette "loop".
Hvis du er forkølet, har influenza eller er voldsomt snottet, så vil jeg naturligvis anbefale dig at blive under dynen. Her kan du måske bruge lidt tips jeg tidligere har delt - se evt. mere her forkølet - hvad kan jeg selv gøre.
Men som sagt - hvis det bliver hængende og du oplever at din (eller dit barns) krop har svært ved at slippe helt af med forkølelsen, så vil jeg anbefale at undersøge følgende:
1. Er der spændinger som holder på snot og betændelse eller gør, at det ikke kan komme væk?
Nogle gange står betændelse, snot og slim lidt fast, fordi der er spændinger fx i kæben, ørerne, ganen, halsen, nakken, øjnene eller brystkassen.
Når vi blidt løsner op for disse spændinger og hjælper kroppen til at slappe af, kan der bedre komme flow og bevægelighed og dermed kan betændelsen også nemmere komme væk.
Ja i det hele taget er det godt at tjekke hele kroppen efter for spændinger - her arbejder jeg primært med den blide Kranio-Sakral Terapi der blidt åbner op og sætter kroppen fri igen.
2. Er der noget der "stinker" eller er du bange for at stikke næsen for langt frem?
Når snot, slim og bihulebetændelse bliver hængende eller ikke rigtig vil slippe, kan det også være kroppen der prøver at lede vores opmærksomhed over på det der måske i virkeligheden ligger og lurer under overfladen og skaber denne længerevarende betændelsestilstand.
Måske noget du ikke helt har anerkendt eller haft lyst til at forholde dig til? Noget der er i overført betydning "lugter" eller måske en "lugt du ikke kan slippe fri af"?
Eller måske en følelse af at det giver problemer, når du stikker næsen for langt frem eller lytter til din intuition.
Som min skolelærer engang sagde til mig - Du stikker næsen langt frem og det giver hak i tuden, men bliv ved. Trods hendes opbakning og støttende ord har jeg skulle arbejde meget med mine evner til at fornemme ting og faren ved at følge min intuition eller sige højt hvad jeg ser og mærker. Hvis jeg fortæller at jeg har døjet meget med bihulebetændelse og næseblod, så kommer det måske ikke som et chok.
Hvis vi vil have fat i kernen og heale det der ligger under, er det her hvor jeg går på opdagelse og lader kroppen guide os dybere ind i vores "indre pulterkammer". Ind til de ofte godt gemte overbevisninger, chok, traumer, frygt og tidligere konflikter, som kroppen forsøger at hjælpe os med at heale, ved at bringe vores opmærksomhed over på næsen og luftvejene.
3. Er der noget der kan understøtte processen og minimere inflammationen i kroppen?
Jeg er som udgangspunkt altid tilhænger af at vi forsøger at støtte kroppen i processen, fremfor at tænke at vi skal slå inflammationen ned. (Medmindre noget er blevet så slemt, at kroppen ikke selv kan!)
Feber, snot og betændelse er en del af kroppens naturlige healingsproces. Det kan dog være godt at minimere yderligere inflammation i kroppen i form af mindre stress, ro på nervesystemet, antiinflammatorisk kost m.m.
Jeg benytter også selv flere forskellige æteriske olier og kosttilskud til at understøtte og hjælpe kroppen gennem processen. Det kan dog sjældent stå alene - derfor forholder jeg mig samtidig til både de fysiske spændinger og de dybereliggende temaer og ofte supplerer jeg med Trykkammer behandling, som ligeledes hjælper kroppen med at bekæmpe inflammationen.
Har din krop svært ved at komme helt ovenpå igen og ønsker du hjælp til at slippe af med snot, bihulebetændelse, blodnæse eller "kronisk" forkølelse, så ræk endelig ud...
Har det stået på i længere tid eller oplever du også andre symptomer, så vil jeg anbefale dig at booke Startpakken, så vi kan finde ud af hvad årsagen er.
Jeg tilbyder også KST Aromaterapi, hvor jeg topper den blide Kranio-Sakral Terapi med lækre æteriske olier der understøtter kroppens healingsproces - i dette tilfælde olier der stimulerer luftvejene og hjælper din krop med at rense ud og "sætte grænser".
Har lungerne været påvirket eller er der tegn på inflammation eller manglende ilt, så kan trykkammer behandling også være et super supplement til at komme helt ovenpå.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om hvad du skal vælge, så er du altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende snak på 30285953 eller se mere under tilbud og priser.
Forkølet, snot i bihulerne og trykken i hovedet?
Er du blevet forkølet, trykker det i bihulerne eller er hovedet fuld af snot og er du tung i hele hovedet, så er her hjælp til hvad du selv kan gøre for at få forkølelsen til at lette lidt...
Sveas tics i ansigtet og rystelser i kroppen er blevet meget mindre
For Svea er det ikke noget tabu, at hun har tics. Så når de andre i klassen lægger mærke til, at de stopper fortæller Svea glædeligt, at hun får massage, der får det til at gå væk og hvor dejligt det er...
Spændinger under kraniekanten kan give svimmelhed, hovedpine og meget mere...
Smerter og spændinger under kraniekanten kan handle om mange forskellige ting og hænge sammen med svimmelhed, tinnitus, synsproblemer, hovedpine, kæbespændinger osv.
Her er nogle af de årsager jeg oplever der oftest er i spil.
