Udstrækning eller ej?

Har du også spurgt dig selv hvornår det er godt at strække ud?

Som det er med alt her i livet, så vil jeg altid anbefale dig, at lytte til din egen krop - du ved bedst, hvad den har brug for.

Meen... jeg har lige et par tanker jeg gerne vil dele med dig.

Måske vigtigere at spørge - Hvordan strækker du ud?

Nogle siger ja.

Du skal strække dine muskler ud efter træning.

Andre siger nej. Det er ligemeget.

I forbindelse med behandling har jeg ind imellem haft dette emne oppe at vende. Og der er flere gode grunde til, at jeg mener det er vigtigere, at kigge på HVORDAN vi strækker ud. End om vi skal strække ud eller ej.

 

Er du fx hypermobil, kan det være svært at mærke hvornår en god udstrækning bliver til en belastning for kroppen.

Her vil det være bedre med blide øvelser der styrker din kerne, din holdning, din balance og dermed dine led.

Er du meget spændt og gør det ondt at strække ud, så opfatter dit nervesystem måske udstrækningen som "fare".

Med andre ord stresser du dit system, hvor du egentlig skulle opnå en "afstressende tilstand" og bringe dit nervesystem og dine muskler i ro.

Det er her vigtigt, at kigge på hvorfor du er spændt og hjælpe dit nervesystem ud af denne "alarm" tilstand, så du igen kan blive smidig.

Er du stærk kan der være en risiko for, at du "presser" dig selv for meget eller aktiverer musklen i stedet for at strække den ud.

Du får med andre ord måske ikke musklen til at slappe af, men fortsætter i stedet "styrketræningen".

Det kan her være en god ide at øve sig i, at mærke egne grænser og finde ud af hvorfor du har behov for at presse dig selv. Måske er det et mønster der gentager sig i andre situationer?

Går du og hænger i nakken eller trækker dine skuldre frem, så handler det både om udstrækning, styrke og afspænding af brystkassen.

Det vil her være en rigtig god ide, at strække din nakke lang og strække dine bryst- og halsmuskler, så du kan få nakken tilbage. Men lige så vigtigt er det, at træne din ryg og få din brystkasse til at slappe af.

Min pointe er, at hvis du stresser kroppen når du strækker ud eller hvis den er anspændt og i "alarm" tilstand, så spænder du op igen.

Hvis du derimod afspænder kroppen, så musklerne slapper af og du finder indre ro, så har det en større positiv effekt - ikke mindst på din smidighed og i sidste ende dit stressniveau*.

*Når jeg skriver "og i sidste ende dit stressniveau" så skyldes det, at spændinger stresser din krop og dit sind på samme måde som alt for meget overarbejde.

Sidst men ikke mindst - så handler det selvfølgelig ikke kun om, at strække ud efter træning. Udstrækning og afspænding er i sig selv en god "træning" og der er mange gode eksempler på, at fx yoga holder kroppen ung og smidig.

 

Selv yoga kan stresse kroppen

Men selv blide stræk og yoga kan stresse kroppen hvis du ikke lytter til dine egne grænser. Hvis du er spændt og kroppen reagerer på øvelserne ved at tro, at der er fare på færde. Eller hvis du fx har problemer med balancen og din krop dermed kommer på overarbejde i forskellige stillinger.

Når jeg laver holdtræning og øvelser samt under behandling har jeg derfor meget fokus på den indre ro. På at bringe nervesystemet ned i en afstressende tilstand hvor krop og sind kan give slip på stress og spændinger.

Det handler med andre ord ikke kun om udstrækning, men måden hvorpå vi strækker ud.

Jeg har ligeledes fokus på de ting vi gør, som stresser kroppen.

Fx kæbespændinger og en dårlig holdning.

Overstrakte knæ og en dårlig holdning påvirker ikke bare ryggen, organerne og hovedet - det vil også stresse dig. Uanset om du er hypermobil eller ej, er det derfor vigtigt, at du bøjer let i knæene og ikke overstrækker dine knæ. Det gælder især når du står.

Alt dette kan jeg fortælle meget mere om, men det vigtigste er - som jeg ser det - at du mærker efter hvordan du strækker ud. Hvordan du bruger din krop. Og hvad din krop fortæller dig.

Prøv fx at lave et blidt stræk hvor du overhovedet ikke anstrenger dig men blot lader din naturlige vægt (fx lade din overkrop glide ned over dine ben) og din rolige vejrtrækning lave strækket.

Gør det ondt eller har du udfordringer med øvelserne, så kunne det være en god ide, at få tjekket kroppen igennem. Jeg gennemgår også gerne dine øvelser med dig, så vi kan finde ud af, hvilke der gør dig godt og hvilke du måske ikke bør lave.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på 30285953.

Hvordan er din holdning?

Vidste du, at du ved at ændre din kropsholdning kan minimere mængden af stresshormon i kroppen?

Din kropsholdning gør dig stresset

Ved du om dine ben er lige?

Hvis begge ben kan nå jorden. Hvad er så problemet? Uens benlængde giver rigtig mange problemer hele vejen op i kraniet.

Ved du om dine ben er lige lange?

Hvorfor skal det være en kamp?

Er du også vokset op med, at du skal kæmpe for alting? Hvor du måske i stedet skulle lytte, samarbejde og anerkende? Ved du hvad det gør ved din krop?

Hvorfor skal det være en kamp?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.