Spørgsmål / Booking 30285953

Kæbespændinger – 7 ting du selv kan gøre

Gaber du over for meget - eller er det netop det du ikke kan?

Her er 7 små tips til, at undgå eller minimere dine kæbespændinger...

Spændinger i nakken, slid på tænderne eller en kæbe der klikker, gør ondt eller går ud af led?

Så har du måske hørt om kæbespændinger.

Kæbespændinger kan være årsagen til dybe spændinger og smerte i nakken og under kraniekanten.

Slid på tænderne og problemer med en kæbe der fx går ud af led skyldes ofte også kæbespændinger og måske skævheder i kraniet.

Desværre ender mange med en bideskinne.

Jeg skriver desværre fordi en bideskinne ikke løser problemet eller den egentlige årsag. Dog forstår jeg godt, at mange tandlæger anbefaler denne løsning, da slid på tænderne og andre tandproblemer selvfølgelig heller ikke er godt.

Men der er faktisk andre ting du kan gøre.

Kender du fx årsagen til, at du spænder op?

Måske gaber du over for mange ting eller "bider tænderne sammen" og kører derudaf med 110 km i timen?

Måske bider du noget i dig? Altså måske er der ting du ikke får sagt eller situationer hvor du ikke får sagt fra. Mange spekulerer bevidst eller ubevidst om natten.

Og så er der de dårlige arbejdsstillinger. Din holdning når du kører bil. De mange timer med en telefon i hånden eller andre ting der gør, at du måske spænder op i nakken og dermed også i kæben.

Det kan naturligvis også være, at du har slået hovedet, fået piskesmæld eller hjernerystelse? Spændinger i nakke og hoved hænger ofte uløseligt sammen med kæben.

Sidst men ikke mindst, er det ikke sikkert, at du kender årsagen.

Jeg møder også flere der slet ikke er klar over, at de har kæbespændinger. Nogle mærker kun spændingerne andre steder i kroppen. Fx kan problemer med bækkenet også hænge sammen med spændinger i kæben og kraniet.

Men uanset om du har kæbespændinger eller ej, så vil disse øvelser være gode at lave.

Kæbespændinger eller ej, prøv disse 7 små øvelser - og få et gladere og smukkere ansigt

1. Stræk dine kinder lange

Du kan strække de spændte tyggemuskler ved, at lade dine håndflader glide fra dine kindben og ned mod brystet. Husk at lade kæben slappe af så din mund åbner sig (og ja - kønt er det ikke, men det virker). Denne øvelse er især god at lave før du skal sove. Du kan også med fordel lave den på børn inden de skal sove.

2. Lav sjove grimasser

Ved at bevæge kæben i forskellige retninger, kan du strække musklerne. Med andre ord prøv at gabe, række tungen ud i forskellige retninger, lav sjove grimasser og smile bredt. Smile-øvelsen har også en positiv indvirkning på dit sind, da hjernen opfatter smilet som glæde og dermed udløser lykkehormoner.

3. Fjern madkrummer med tungen

Når du alligevel skal tjekke om der sidder noget efter du har spist, så kør lige tungen rundt et par ekstra gange og helt ud i kinderne. Det løsner godt op i mund og kæbe og er samtidig med til at øge flowet omkring læberne (hvilket mindsker risikoen for de små rynker omkring læberne).

4. Massér inde i munden

Med en blid finger kan du løsne op på ydersiden af dine kindtænder. Altså inde i munden/kinden. Hold blidt på de ømme punkter. Denne er også god, hvis du har tendens til bihulebetændelse eller problemer med tænderne.

5. Stræk halsen og ræk efter næsen

Tip forsigtigt nakken tilbage og stræk halsen. Du kan mærke strækket helt ned til brystet. Skub så underkæben ud/frem og op som om du ville nå næsen med underlæben. Sørg for at du sidder godt og ret når laver denne øvelse. Du kan blive lidt svimmel, så den er god at lave siddende. Du kan også køre underkæben op mod kinderne (et skævt stræk) - husk begge sider.

6. Tyg maden med hele munden

Hvis du er en af dem der ofte tygger maden i den ene side, så kan det også være en af grundene til dine kæbespændinger, da du tygger skævt. Prøv derfor at udfordre dig selv og tyg maden i begge sider. Det er samtidig en god lille mindfulness øvelse.

7. Læg tungen op i ganen

Sidst men ikke mindst - brug tungen til at holde munden lukket. Mange "tygger" sammen og laver dermed en konstant spænding i kæben. Læg istedet tungen fladt op i gangen og lav et lille sug samtidig med, at du slapper af i kæberne. Dette kræver øvelse og opmærksomhed, hvis din tunge er blevet slap men det hjælper kæberne til at slappe af og er samtidig med til at minimere spænding inde midt i kraniet. Træk vejret gennem næsen.

 

VIGTIGT...

Oplever du, at din kæbe går ud af led eller klikker/knækker, så er det muligvis ikke kun kæberne der er spændte. Det kan være dit kranie er skævt.

Skærer du tænder eller tygger skævt, så kan det også skyldes skævheder i kraniet.

Eller er det svært selv, at løsne det.

Så er det naturligvis en rigtig god ide, at få tjekket dit kranie og din krop efter. Da spændinger, blokeringer og skævheder kan have sat sig lidt "fast".

Hvis du overvejer en bideskinne - så vil jeg også anbefale, at du får løsnet kraniet først. Bideskinnen er en nødløsning ikke en løsning på problemet.

Har du gået med det i længere tid eller har du tidligere haft bøjle, så kan dine spændinger skyldes, at er din kranie er kommet lidt på overarbejde og måske har den været det længe?

Jeg oplever, at kæben ofte slapper af og "retter ind" når vi får løsnet op for de spændinger, blokeringer og skævheder der ligger bag.

Husk, at det stresser dig unødvendigt og forhindrer din krop i at finde ro, hvis noget ikke bevæger sig optimalt. Så prøv om du kan løsne det lidt hver dag. Og giv mig endelig et kald, hvis det ikke er nok.

Flere undgår at skulle have bideskinne eller slipper af med den de har efter et behandlingforløb. Jeg har også personlig erfaring med kæbespændinger og en kæbe der gik helt ud af led efter piskesmæld. Jeg ved derfor, at det er muligt, at ændre på og helt ærligt - flere falder nærmest i søvn når jeg løsner kæberne, simpelthen fordi det er så befriende for kroppen, så frygt ikke at få det løsnet.

Du er altid velkommen til, at ringe/sms' til 30285953, hvis du ønsker en uforpligtende snak om dine spændinger eller ønsker, at jeg kigger på det.

Skærer du tænder eller tygger du skævt?

Det kan ødelægge dine tænder men det er ikke sikkert, at du behøver bøjle, operation eller bideskinne...

Skærer du tænder eller tygger du skævt?

Kæbe-problemer efter piskesmæld

Mange har problemer med kæbespændinger efter piskesmæld og hjernerystelse...

Kæbeproblemer efter piskesmæld

Kører dine tanker også i ring?

Tankemylder er ofte et problem hvis kraniet er spændt...

Kører dine tanker også i ring?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.