Behandling af ansigtslammelse (facialisparese) gik hurtigere end forventet
Lone fik heldigvis hurtigt smilet tilbage efter en pludselig lammelse i venstre side af ansigtet, hvor hun hverken kunne smile eller blinke med øjet
Det var noget af en forskrækkelse.
Både for Lone og resten af familien.
Da hun lørdag morgen vågnede med en underlig fornemmelse i ansigtet.
Jeg havde ondt i den ydre del af øret som om der var en byld og min kind sov, som efter et besøg hos tandlægen, fortæller Lone.
Jeg troede først at jeg havde fået en allergisk reaktion på noget.
Men da morgenkaffen løb ud af mundvigen og de andre kiggede mærkeligt på Lone, det gik op for hende, at der nok var noget andet galt.
Lone opsøgte derfor lægen der hurtigt kunne konstatere, at der var tale om en ansigtslammelse (perifer facialisparese).
På en skala 1-6 lå jeg på 5, fortæller Lone og beskeden var, at det normalt tager 3-9 måneder før det bliver normalt igen.
Lone fik en intensiv 10 dages binyrebarkhormon kur, men mærkede ikke umiddelbart en effekt og kom til at tænke på om Kranio-Sakral Terapi kunne hjælpe.
Lone havde følgende symptomer eller tegn på ansigtslammelse (facialisparese):
- Kunne ikke styre tungens bevægelser.
- Ordene kom forkert ud og lød halvfuld/mumlede.
- Øjet kunne ikke lukke eller blinke, hverken manuelt eller automatisk hvis lys eller skidt kom mod det.
- Mundvigen hang og hun kunne ikke styre læberne eller mærke at maden løb ud af munden.
- Ansigtet i venstre side reagerede ikke, selvom hun forsøgte at bevæge det.
- Hun kunne ikke trække på smilebåndet eller løfte et øjenbryn eller rynke på næsen.
- Havde en tør og underlig smag i munden.
- Og som de første dage gik hang ansigtet mere og mere i venstre side, så linjerne i ansigtet næsten forsvandt. (billedet er taget første dag, men Lone forklarer at det blev værre, dog tog vi ikke nogen fotos før vi startede behandlingen).
Det værste var at folk ikke kunne aflæse mit ansigtsudtryk og når jeg forsøgte at smile, så jeg bare underlig sur eller falsk ud, fortæller Lone der oplevede at nogen kommenterede på det og troede at hun var sur.
Det gjorde mig ked af det, at jeg blev misforstået og ikke kunne understrege hvad jeg mente med et venligt smil.
Jeg nåede at tænke, at hvis det ikke blev godt igen så ville jeg ikke længere kunne have et job med direkte kundekontakt, fortæller Lone der heldigvis smiler og har lys i øjnene igen.
Billedet til højre er taget knap 2 måneder efter lammelsen opstod.
Hvorfor opstår en ansigtslammelse (facialisparese) og hvad er behandlingen?
Ifølge Sundhed.dk får ca. 15-30 ud af 100.000 personer en ansigtslammelse hvert år og selvom der oftest ikke er nogen forklaring på hvorfor den opstår, så bliver over 85% af dem der rammes af disse uforklarlige ansigtslammelser heldigvis raske igen.
Sundhed.dk skriver ligeledes, at der i de lette tilfælde ofte er bedring efter 4-6 uger, mens der ved de mere omfattende ansigtslammelser som Lones kan gå 3-9 måneder, hvilket lægen også havde forberedt hende på.
Men der gik heldigvis under 2 måneder før Lone kunne bevæge og bruge ansigtet næsten 100% igen.
Lone fortæller her hvad hun oplevede efter de første 3 behandlinger med Kranio-Sakral Terapi og KST Aroma Terapi, som hun fik indenfor 1,5 uge.
Jeg har næsten allerede lykkelig glemt det og er videre, fortæller Lone og fortsætter.
Da der kom liv i det efter 2. behandling var det ømt som hvis jeg havde fået bank og jeg husker hvordan det begyndte at prikke og stikke, som når en arm har været klemt og sovet. Efter 3. behandling tog jeg til lægen for at tjekke om der var en infektion, men tallene var fine.
Efter den første uge med behandling kunne jeg stadig ikke lukke øjet men begyndte at kunne løfte øjenbrynet og få lidt bevægelse i kinden. Jeg havde en klap for øjet når jeg gik i solskin.
Der skete dog rigtig meget efter de første 3 behandlinger og da jeg så Lone igen til 4. behandling kunne hun både blinke og smile.
Billedet til højre er taget mindre end 2 måneder efter ansigtslammelsen opstod, hvor Lone har fået 4 behandlinger. Her er der stadig lidt føleforstyrrelser og tungen er ikke 100% funktionsdygtig endnu, men Lone kan tale normalt, blinke, smile og resultatet er langt bedre end forventet med de varslede 3-9 måneder.
Lone har fået en kombination af Kranio-Sakral Terapi Plus og KST Aroma Terapi. Vi kunne også med fordel have suppleret med Trykkammer behandling, så der kom ekstra ilt til de områder hvor ansigtsnerverne var påvirkede eller beskadiget. Men der var ikke mulighed for denne behandling, så vi fokuserede på:
1 - At finde ud af hvad kroppen prøvede at fortælle med denne ansigtslammelse og hvorfor den satte sig i venstre side af ansigtet.
Her fik vi ret hurtigt sporet os ind på nogle vigtige temaer i Lones liv, som vi bearbejdede med blandt andet Terapeutisk Tapping og Kranio-Sakral Terapi.
2 - At få løsnet op for spændingerne i ansigtet og dybt i kraniet, for at genskabe forbindelsen mellem hjernen og ansigtsmusklerne og ikke mindst for at minimere risikoen for mere varige nerveskader.
Ved første behandling var der stort set ingen reaktion fra nerver og muskler i venstre side af ansigtet og bindevævet føltes nærmest "dødt/sovende". Bortset fra sidst i behandlingen hvor der kom en lille nerveimpuls, da jeg blidt løsnede inde i munden.
Men allerede ved 2. behandling var det tydeligt at mærke meget mere liv og Lone havde følelsen af, at have slået hovedet selvom der ikke var tegn på blå mærker eller slag.
3 - At understøtte kroppens naturlige helingsproces hvilket vi her gjorde ved at stimulere sanserne og nervesystemet med et særligt udvalg af æteriske olier, der tydeligvis satte ekstra gang i processen.
Lone mærkede hvordan det både fik det til at prikke og stikke, hvilket jo var "gode tegn" fremfor den "døde/sovende" fornemmelse.
Lone spiste også bukkehornsfrø da hun har god erfaring med at det hjælper på inflammation.
4 - Derudover arbejdede vi med selve chokket, hvilket er vigtigt at få bearbejdet så det er nemmere at komme videre uden frygt for at det sker igen, hvilket Lone tydeligt kan mærke nu hvor det allerede ligger bag hende.
5 - Sidst men ikke mindst lavede Lone en række ansigtsøvelser til genoptræning efter en ansigtslammelse for at genoptræne ansigtsmuskulaturen og teste udviklingen undervejs.
Du kan finde øvelserne her på Regionhospitalets hjemmeside.
Kender du én der har fået en ansigtslammelse (facialisparese), så henvis hjertens gerne til denne side og lad dem vide, at der er håb og mulighed for hurtigere bedring.
Har du selv fået diagnosen facialisparese eller har du nervesmerter eller føleforstyrrelser i ansigtet og lyder denne behandling som noget for, så kontakt mig gerne på 30285953 for en kort uforpligtende snak.
Vigtigt ved mistanke om en ansigtslammelse!
Du skal naturligvis altid kontakte lægen først og helst straks efter du har opdaget lammelsen, da en ansigtslammelse kan skyldes en blodprop.
Dernæst er du naturligvis velkommen til at kontakte mig for behandling og terapi, som også gerne skal igangsættes hurtigst muligt for at hjælpe heling af nerverne bedst muligt.
7 små ansigts-øvelser til kæbesmerter eller spændinger
Hvad gør du, hvis du har ondt i kæben, skærer tænder, ikke kan bide sammen, har en kæbe der knækker, går ud af led eller oplever slid på tænderne?
Forkølet, snot i bihulerne og trykken i hovedet?
Er du blevet forkølet, trykker det i bihulerne eller er hovedet fuld af snot og er du tung i hele hovedet, så er her hjælp til hvad du selv kan gøre for at få forkølelsen til at lette lidt...
Efter 17 år i smertehelvede fandt Bodil endelig en behandling der hjalp
Jeg kunne vælge mellem at føle mig total omtåget af medicinen eller have forfærdelig ondt hele tiden, fortæller Bodil der kun 4 uger senere er stort set helt smertefri.
Du kan læse Bodils historie her.