Kender du følelsen af, at ignorere dine egne behov?

Hvis du lidt for ofte går på kompromis eller glemmer, at lytte til dig selv og hvad din krop fortæller dig, så er denne specielt til dig...

Ja, nogle gange er det nødvendigt.

Både at gå på kompromis.

Og tilsidesætte egne behov.

Det lærer vi og det kan de fleste af os.

Men hvis denne "evne" har udviklet sig til en lille skjult "papegøje" der fortæller os, at vi er til besvær eller på tværs. For meget. Eller for lidt. Hvis vi står ved, hvad vi har brug for eller hvad der føles rigtig for os.

Så kan den godt gå hen og blive ret ødelæggende.

For det er der jo ikke ret mange af os der ønsker, så hvad gør vi så?

Mange overhører kroppen og den indre stemme.

Fx. ved at spise smertestillende og hovedpinepiller, så vi kan fortsætte med at arbejde. Eller droppe den sunde nærende kost, fordi vi ikke lige har overskuddet. Eller lade andre mennesker træde på os.

Men kroppen kan blive vores bedste ven, når vi lytter til den...

For så behøver den ikke, at skrige højere eller gøre så ondt.

Jeg betragter det som et smukt samarbejde og jeg har lært, at når jeg lytter til min krop, så lever jeg i det smukkeste flow med et naturligt overskud uden stress og med en krop der vil mig alt det bedste.

Den fortæller mig når der er spændinger. Den fortæller mig hvad der er godt og hvad den gerne vil ha' mere af.

Og hvis jeg nogle gange kommer til, at overhøre den. Eller fortælle mig selv, at det er lidt hysterisk eller nok også lidt "for meget" det som føles rigtigt for mig. Så mærker jeg, at min krop blive ked af det.

Den føler sig afvist. Til besvær. Og ikke vigtig nok.

Ved ikke om du kender det?

Men hvor jeg før hen ville slå det hen og lade den ”rapkæftede papegøje” (se forklaring længere nede på siden) overbevise mig om, at det var sandheden, så sætter jeg mig nu ned og omfavner det.

Fortæller min krop, at jeg er her og nok skal lytte.

Mange spørg hvad det egentlig er jeg gør under behandling - for det er jo mere end bare, at løsne spændinger

Det er faktisk lidt det samme.

Her er jeg der for din krop og samarbejder med dig.

Magien opstår når vi sammen øger bevidstheden og viser kroppen, at vi er her for at lytte og samarbejde, så den ikke behøver at skrige så højt.

Det er smukt, hvis du spørg mig.

Og jeg har selv oplevet hvor kæmpe stor forskel det gør, at jeg lytter og samarbejder.

Den anden morgen i min meditation sagde min krop fx helt ud af det blå, at den kun ville have kærlighed og kildevand i dag.

Det kom helt ærligt fuldstændig bag på mig, for jeg har aldrig været fristet af, at skulle faste før. Men jeg vidste, at det kom fra et sandt sted i mig og uden tøven, valgte jeg at lytte.

Jeg drak derfor kun vand med frisk lime den dag og gav min mave en masse selv-kærlighed ved at løsne diverse spændinger.

Nu ved jeg godt, at nogle vil sige, hvad så når kroppen kalder på kaffe, cola og dårlig mad. Og det er rigtigt, det kan den også, men det gør den – hvis du spørg mig – ofte fordi der er stress og ubalancer som gør, at fx de dårlige tarmbakterier er i overflod eller hvis den ”rapkæftede papegøje” overdøver den indre stemme og kroppen er stresset.

Stemmen i dit hoved eller tankerne du ikke selv styrer - lad os kalde dem for den "rapkæftede papegøje"

Nogle ser papegøjen som ego'et.

Andre som djævelen.

For mig giver det god mening, at se stemmen der ofte fortæller os, at vi burde gøre noget andet. At vi er forkerte. For meget. For lidt. For dårlige. Besværlige. Spilder tiden. Eller hvad den nu kan finde på - som sådan en rapkæftet papegøje.

Jeg har døbt min "Gertrud" og hun er flot og farverig og har haft rigtig meget magt i mit liv. Men vi er faktisk ved at udvikle et interessant forhold, hvor jeg ser hende og dermed mister hun sin magt mere og mere.

Så hvis du hører mig tale om papegøjen, så er det fordi, at det er et super godt værktøj - ikke mindst hvis din papegøje styrer dit liv eller fylder lidt for meget.

Jeg oplever nemlig, at mange "papegøjer" er bange for, at vi selv tager styringen.

Derfor forsøger de ofte, at bedøve os med det vi plejer og nogle gange når vi er ved at komme ind til kernen af et problem, så forsøger de, at få os på afveje.

Måske har du oplevet, at mærke noget dybt. En følelse af, at der er noget din sjæl eller krop prøver at fortælle dig og bedst som du forsøger at lytte, så kommer papegøjen op med tanker, ideer eller andet der kan distrahere dig?

Jeg ser det nogle gange, når vi har mulighed for, at slippe gamle mønstre og heale vores indre traumer, så dukker papegøjen op og vil forsøge, at overbevise os om, at det nok ikke nytter noget, at det er noget pjat det der med at meditere eller at vi nok hellere skulle prøve noget andet.

Mange vælger så, at lade papegøjen styre men jo bedre vi bliver til at lytte og samarbejde med kroppen og vores sjæl, jo sværere er det for papegøjen, at overbevise os om, at vi er til besvær, fordi vi kan gennemskue den og dermed bedre lytte til kroppen og den indre stemme.

Jeg håber, at det gav lidt mening.

Måske du også er opmærksom på hvornår du lytter til din krop og sjæl og hvornår det er den ”rapkæftede papegøje” der styrer?

 

Hvorfor skal det være en kamp?

Er du også vokset op med, at du skal kæmpe for alting? Hvor du måske i stedet skulle lytte, samarbejde og anerkende? Ved du hvad det gør ved din krop?

Hvorfor skal det være en kamp?

Jeg har lært at leve med smerterne

Hvis du lever med kroniske smerter eller følgerne efter et piskesmæld eller en hjernerystelse og tror det ikke kan blive bedre, så lad mig dele lidt af min egen historie med dig, for jeg havde det på samme måde 5 år efter mit piskesmæld og i dag er mit liv et helt andet...

Jeg tilpasser mig og har lært at leve med smerterne

Er du også vilje-stærk?

En stærk vilje er guld. Det er den der gør, at vi kommer videre. Fx efter et uheld, en skilsmisse eller en sygemelding. Men jeg oplever, at viljen også kan stå i vejen for den helbredende proces og så er den ikke meget guld værd.

Giv slip uden at miste grebet

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.