Har du ondt i lænden, knæet eller hoften, så er dine ben måske ikke lige lange

Hos mange med ondt i ryggen, smerter i det ene knæ, irritation eller slid i hoften og især lændesmerter, oplever jeg, at det ene ben er længere end det andet

Ved du om dine ben er lige lange?

Eller om dit bækken trækker skævt?

Ondt i ryggen. Smerter i det ene knæ. En irriteret slimsæk i hoften eller slid og hoftesmerter. Eller lændesmerter og smerter der trækker ned i benene eller giver problemer med iskiasnerven.

Problemerne kan vise sig lidt forskelligt.

Men oplever du en eller flere af disse tegn, så kan det være rigtig godt at få tjekket og løsnet op for spændinger i dit bækken, da noget måske trækker skævt. Og er dine ben ikke ligge lange, så kan det give smerter og problemer hele vejen op gennem kroppen.

Omvendt kan det faktisk også stamme helt oppe fra kæben eller nakken. Så hvis du også oplever kæbesmerter eller nakkesmerter og kæbespændinger, så er der yderligere god grund til at kigge på sammenhængen her.

Det fortæller jeg mere om her: Er dit ene ben længere end det andet og overvejer du indlæg i skoene?

Rigtig mange af os har en tendens til at trække skævt i kroppen og dermed gå rundt med ben der ikke er lige lange. Nogle lever fint uden problemer, andre får indlæg i skoene og så er der alle os der fornemmer at noget ikke er helt i balance og hvordan det påvirker resten af kroppen.

Jeg ser bækkenet lidt som vores fundament.

Vi kan godt bygge et hus på et skævt fundament. Ja det kan ligefrem blive en seværdighed, som det skæve tårn i Pisa. Men nogle gange giver det problemer hele vejen op gennem kroppen, hvis benene ikke er lige lange eller noget trækker skævt.

Lad mig forklare.

Det er nemlig de færreste der rent faktisk har forskellig benlængde. Altså hvor fx højre ben er vokset længere end venstre.

Men jeg møder rigtig mange, hvor spændinger og skævheder hele vejen op gennem kroppen gør, at benene ikke er lige lange og bækkenet trækker skævt.

Ja det kan som sagt også hænge sammen med kæbespændinger, nakkesmerter og hovedpine.

Jeg har forsøgt i videoen herunder, at forklare hvad der sker, når kroppen slår knuder og bækkenet drejer sig - som ofte er årsagen til den uens benlængde.

Hvordan ved jeg om mit bækken er skævt og mine ben ikke er lige lange? - 10 tegn på at dit ene ben er længere end det andet.

  1. Du skyder hoften ud til siden når du står.
  2. Du sidder med benet over kors og bliver helt rastløs, hvis du skal sidde lige på stolen.
  3. Du mærker smerter eller spændinger i din ryg eller lænd og har måske tendens til at låse/få hold i ryggen.
  4. Dine skuldre er ikke lige høje, når du kigger dig i spejlet.
  5. Dine bukser/underbukser sidder skævt.
  6. Dine stigbøjler er ikke lige lange når du sidder på hesten.
  7. Du slider dine sko uens.
  8. Du strækker det ene ben/knæ mere end det andet når du står og er måske øm i knæet.
  9. Du har ondt i hoften, låret eller lysken eller mærker slid eller irritation inde i hofteskålen. Et akut skævt bækken kan gøre vanvittig ondt i hoften, ned i ballen, iskiasnerven og lænden.
  10. Det kan være svært at stå ens med begge ben strakte.

Nogle gange er det så tydeligt, at man ligefrem føler, at det ene ben når jorden før det andet. Måske snubler du nemt eller føler det ene ben rammer jorden når du går.

Jeg møder dog også rigtig mange, som har levet med et skævt bækken i årevis og ikke er klar over, at benene ikke er lige lange.

Hvis du ikke har problemer eller smerter, så kan det jo også være ligemeget om du er skæv. Men husk, at problemerne kan opstå helt andre steder i kroppen, hvorfor det er vigtigt, at kigge på helheden. For dit bækken er dit fundament. Bogstavelig talt. Hvis du spørg mig.

Er du i tvivl om dine ben er lige lange, om noget sidder skævt eller oplever du smerte i lænden, ryggen, hoften, knæet eller måske op i skulderne og nakken, så er du velkommen til at booke en tid, hvor vi sammen kigger på helheden og ser om vi kan finde ind til årsagen.

Har du et spørgsmål, så er du også altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende snak.

Ring/sms til 30285953

Bliver du svimmel eller har du problemer med balancen?

Hvis du kender den der følelse af at "det sejler" som når du går på et skib der gynger eller at det er svært at holde balancen, så er denne til dig...

Bliver du svimmel eller har du problemer med balancen når du går?

Din holdning gør dig stresset?

Måske stammer det fra fødderne, hvis du har problemer med holdningen. Det skal naturligvis tjekkes, men vidste du, at en dårlig holdning gør dig stresset?

Din kropsholdning gør dig stresset

Skæve ben og skæve tænder?

Om der er en sammenhæng mellem skæve ben og skæve tænder? Måske. Har du kæbespændinger eller skærer du eller dit barn tænder om natten, så se mere her:

Skærer du tænder eller tygger du skævt?

13 Comments

  1. bente den maj 22, 2019 kl. 7:29 am

    Røntgen viser at mit h.ben er kortere end det andet Samt en skævhed i bækkenet. Har en del smerter dagligt i højre balle, lår samt skinneben. Gør efterhånden min hverdag ulidelig. Tager 6 Panodil hver dag fir at holde det ud, men i virkeligheden et det ikke nok.

    • Lene Kamilla Hansen den maj 22, 2019 kl. 9:49 am

      Hej Bente og tak for din kommentar – hvis du er interesseret vil jeg meget gerne kigge på det og se om vi ikke kan få det rettet, så du slipper af med de voldsomme smerter. Når dit bækken sidder skævt, så vil det også påvirke benlængden og er nok årsagen til, at dit højre ben er kortere. Men det kan skyldes spændinger flere steder op gennem kroppen, så det er vigtigt, at få kigget på helheden. Du er meget velkommen til at kontakte mig.
      De bedste hilsner
      Lene Kamilla Hansen

  2. Christel Friis den oktober 7, 2020 kl. 4:33 pm

    Hejsa
    Jeg er netop blevet opereret for diskusprolaps, mine smerter har konsekvent været i Venstre side. Jeg er overbevist om at mit bækken er skævt. Jeg kan nærmest mærke det når jeg står.
    Kan du hjælpe?

    • Panilla (Lene Kamilla) den oktober 7, 2020 kl. 6:26 pm

      Hej Christel, det er lidt svært at svare på her og kan selvfølgelig ikke garantere, da det også afhænger af hvad de har gjort i forbindelse med operationen. Men hvis du fortsat har ondt eller føler dig skæv, så vil jeg meget gerne se hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig. Det er aldrig sjovt eller godt, hvis det står skævt. Du er hjertelig velkommen til, at kontakte mig

  3. Adam den december 26, 2021 kl. 12:40 am

    Hej, jeg er en 23 årig knægt, har haft ben forskel lige siden jeg var helt lille. Min læge sagde jeg ikke behøver indlæg fordi jeg er ung og min krop er stærk. Men han tager fejl, jeg har så mange smerter. Jeg har både Jag hovede pine (spændings hovedepine) og Nakke problemer, skulder burn, altså hvor min ventre skulder brænder helt vildt! Og hele min højre side af ryggen er spændt. døjer både med stress og har også ventre lyske problemer, udover det så sovende fingre. Det skal lige siges at til dagligt er jeg soldat. Jeg har prøvet at finde et svar, kan konkludere at mit højre skinneben er korter end det andet cirka 2.50 – 3 cm. Indlæg virker ikke hvad gøre jeg. Har haft overvejelser for benforkortelse eller ben forlængelse med operation mvh Adam

    • Panilla (Lene Kamilla) den december 30, 2021 kl. 6:26 am

      Hej Adam, det lyder som om din krop ret tydeligt er påvirket. Om det stammer fra benlængdeforskellen alene er svært at sige. Men en skævhed kan være med til at stresse kroppen og give andre problemer over tid.

      Jeg kan desværre ikke udtale mig om evt. operation. Her skal du tale med en specialist/læge. Men hvis det ikke hjælper med et indlæg under det korte ben, så er spørgsmålet om kroppen er så påvirket og anspændt, at der er brug for at starte et andet sted.

      Jeg vil anbefale at du får hjælp til at sætte kroppen fri først. Det er ikke sikkert at du skal være “helt lige” for at have det godt. Det vigtigste er, at der er flow og bevægelse og at nervesystemet ikke er i alarmberedskab. Hvis du er interesseret, så vil jeg gerne kigge på det og se hvad vi kan finde ud af.
      De varmeste hilsner
      Panilla

  4. Manfred Otto Riedl (85 år) den marts 26, 2022 kl. 6:47 pm

    Hej! Spændende og interessant læsning. Mit venstre ben er 17 mm kortere konstaterede en kiropraktor. Jeg skulle udligne med 8 mm korkindlæg. Jeg gjorde det i et stykke tid, men holdt så op med det. Nu har jeg problemer med anklen, knæet og hoften efter jeg 2 gange faldt med elcyklen og landede 2 gange på venstre side. Røntgen viser slidgigt i knæet siger lægen. anklen og hoften vil man ikke snakke om: nyt knæ, men jeg tror ikke, at det vil hjælpe meget. Jeg har ikke ondt i den forstand, tager ikke smertestillendde piller, kun noget mod muskelgigt. Overkroppen har det udmærket, ingen hovedpine mm.

    • Panilla (Lene Kamilla) den marts 31, 2022 kl. 9:25 am

      Hej Manfred og tak for din kommentar på indlægget her.

      Først og fremmest får jeg da lyst til at sige, at det er dejligt du ikke har ondt.

      Nu ved jeg ikke hvor længe du har gået med denne skævhed, men slid i knæet kan meget nemt skyldes den skævhed du omtaler. Når kroppen trækker skævt, så det ene ben bliver kortere, oplever jeg, at vi har tendens til at strække det korte ben mere end hvad godt er. Det slider på knæet. Til gengæld er det ofte hoften på det “lange ben” der bliver irriteret og slidt.

      Det kan være en god ide at lave nogle blide øvelser der får lænden og bækkenet til at slappe af. Det er også rigtig godt at bøje let i begge knæ når du står, da et overstrakt højre ben jo også øger benlængde forskellen. Håber det kan hjælpe dig, så det ikke bliver værre og ender med at gøre ondt. Men husk at spændingerne kan sidde hele vejen op til toppen af kraniet. Så oplever du også kæbesmerter eller spændinger i skulder og nakke, så er det nok en god ide at få kigget på det.

      De bedste hilsner
      Pannilla

  5. Malene den marts 31, 2022 kl. 5:38 pm

    Nu efter at have læst dit oplæg om ikke lige lange ben så er jeg sikker på at mine ben ikke er lige lange. Har selv haft tanken længe.
    Hvilken behandling benytter du for at rettet skævhederne ud?
    Hilsen Malene

    • Panilla (Lene Kamilla) den april 1, 2022 kl. 8:24 am

      Hej Malene

      Jeg arbejder med udgangspunkt i Kranio-Sakral Terapien, der hjælper kroppen til at slippe fri af de spændinger der ofte er skyld i, at det trækker skævt og det ene ben bliver kortere. Derudover anbefaler jeg blide afspændings- og strækøvelser hvor du mærker efter hvilken side der er kortest og bliver ved indtil du fornemmer, at der er bedre balance imellem højre og venstre side. Og så er det også interessant at kigge på hvad der får kroppen til at trække skævt. Håber du kunne bruge svaret.

      Dbh Panilla

  6. Patricia sharku den februar 27, 2023 kl. 8:52 pm

    Hej Panilla
    Jeg har haft problemer med skævhed i kroppen siden min første graviditet i 2014. Jeg har været til kiroprator, fysioterapeut og osteopat. Har lille skoliose, skæv og skruet bækken og den mener jeg har en lille benlængde forskel. Der er intet der har hjulpet og jeg får det bare værre. Har oondt i hver side af bæknet på forskellige måder og i ene skulder hvor der er en stor spænding.
    Jeg overvejer at sige min job op for at få til til yoga og træning fordi jeg har tre børn. Er desperat. Hvad anbefaler du. Mvh Patricia

    • Panilla (Lene Kamilla) den marts 2, 2023 kl. 10:36 am

      Hej Patricia

      Ja, det kan nogle gange være svært at nå det hele. Mærker du at kroppen kalder på yoga og træning, så vil jeg anbefale at lytte. Men husk at alt vi gør i hverdagen også er træning. Måden du løfter, går, sidder, spiser, vasker op, smør dig ind i creme osv. kan også være blide yoga-stræk og træning af ryggen.

      Når kroppen trækker skævt og giver skoliose, et forskruet bækken og benlængde forskel, så ville jeg være nysgerrig på både det fysiske og det psykiske. Er der en indre konflikt i dig? Noget i dig der tror, at du skal tilpasse dig og “skrue lidt på dig” for at kunne fungere i livet som mor?

      Nogle gange glemmer vi at alting hænger sammen og kigger kun på kroppen eller psyken. Men at lytte til den del der lige nu “spænder ben” og skaber stor spænding samtidig med, at du får løsnet op for spændinger og blokeringer, kan måske være det der kan hjælpe dig videre.

      Dbh Panilla

      • Panilla (Lene Kamilla) den marts 2, 2023 kl. 12:09 pm

        Fik lige lyst til at lave en lille video – håber du kan bruge inspirationen.

        https://youtu.be/i9NtK11qoGA

        Dbh Panilla

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.