Næste dag sad jeg ved Livas seng på sygehuset. Jeg lod sygehus være sygehus. Videnskab være videnskab. Og ikke mindst så lod jeg være med at tro, at jeg havde det svar som ingen andre kunne finde.

Sygeplejersken spurgte nysgerrigt, om det var noget jeg havde erfaring med.

Ikke rigtigt, svarede jeg.

For selvom jeg har arbejdet med børn og nogle med større udfordringer end andre og diverse diagnoser, så var det ligesom noget andet.

Og så alligevel ikke.

For det er ikke sygdommen eller diagnosen jeg fokuserer på. Men det potentiale vi kommer med og det hele menneske - krop og sjæl - som jeg forsøger at møde.

Og hvilket møde!

Jeg tog mine støvler af. Allerede der vidste jeg godt, at hele situationen var lidt speciel. Men jeg fornemmede, at der var brug for ekstra jordforbindelse og det viste sig at være et godt valg.

Liva tog et par dybe "sug" da jeg nærmede mig hendes seng. Hendes øjne flakkede og Ea forklarede, at hun havde været meget anspændt og stresset hele dagen.

Medicinen havde fyldt hendes lille krop med væske fra top til tå, men hun var smertedækket.

Jeg var meget opmærksom på at få Livas accept, så behandlingen ikke kom til at virke som et overgreb efter alt det hendes krop havde været igennem. Satte mig stille ved hendes side og ret hurtigt var der skabt forbindelse. Det var okay jeg var der og jeg måtte gerne hjælpe.

Den næste times tid skete der en hel masse. Liva tog rigtig godt imod behandlingen og slappede mere og mere af mens jeg sad der ved hendes side.

Jeg kunne næsten ikke slippe hende igen. Det sker nogle gange. Jeg oplever det som om der bliver arbejdet på højtryk og kroppen ikke rigtig vil give slip på mine hænder.

Efter længere tid kom der dog ophold og Liva så meget afslappet og mere tilpas ud.

Dagen efter fik jeg denne sms, som jeg har fået lov at dele:

Kære Lene Kamilla <3 må simpelthen fortælle den fantastiske nyhed... Liva har slappet så godt af siden du var her i går og for første gang har hun været fri af respiratoren et helt døgn og hun har sovet så fint i nat uden apnø.

Vi er ikke i tvivl om, at det var det rette for Liva at møde dig og at vi som familie skal tænke i alternativ behandling for at opnå resultater. Tusind tak fra os alle. Du har pustet ekstra liv i håbet og troen.

Kærligste hilsner og knus Tommy og Ea

 

Jeg vil lade ordene tale for sig selv. Tro og håb bringer os langt og jeg har valgt at donere en række behandlinger til Liva.