Vi kan tale om og ændre dårlige tankemønstre.

Og vi kan arbejde med følelserne.

Men kroppen husker.

Og ofte slipper stressen først rigtigt, når kroppen giver slip.

Christa fortæller her om sit forløb efter hun blev sygemeldt med stress og hvordan hun ved hjælp af psykolog og kranio-sakral terapi har fundet ro i kroppen og fået styr på tankerne.

Stressen gav slip i kroppen

Med en dugfrisk diagnose i hånden : Stress, er det indiskutabelt, at man henvises til psykolog, med tilskud fra den danske sygesikring.

På dette tidspunkt tog jeg med kyshånd imod henvisningen - og håbede på, at vende hjem med værktøj til at "fikse problemet".

Af natur er jeg meget rationel tænkende. Jeg måtte gøre alt, hvad jeg kunne for at blive "rask".

Jeg blev bekræftet i at cortisol niveauet i blodet var for højt - hvilket medførte søvnløse nætter og høj puls - straks opsøgte jeg en akupunktør, der skulle afhjælpe mig med dette. Jeg startede til stressterapi - til yoga - kranio-sakral terapi - zoneterapi - BARS terapi og kom efter nogle måneder frem til at jeg faktisk stressede mere over den fyldte kalender med behandlingsformer, end jeg kunne mærke fremgang.

Utvivlsomt var det dog, at jeg skulle fortsætte med at frekventere psykologen, da der var nogle grundlæggende adfærds mønstre, der skulle ændres - og det skulle jeg have hjælp til.

Et halvt år efter jeg blev sygemeldt kontaktede jeg Lene Kamilla og sagde: " jeg tror jeg er klar nu!"

Klar til at lade hende arbejde i dybden - klar til at tage imod og give mig hen.

Efter de første behandlinger var jeg utrolig træt og drænet og sov resten af dagen, når jeg kom hjem. Jeg forsøgte at forklare omverden, at der skete noget med min krop - som havde en afsmittende effekt på mit sind. Jeg kunne blot ikke sætte ord på.

Da jeg lige var blevet sygemeldt havde jeg afprøvet kranio-sakral terapien, men da var jeg ikke klar til at give slip i kroppen. Da jeg i sindet var beredt på ændringerne i kroppen - kunne jeg mærke en helt anden fornemmelse efter behandlingerne - Ro.

Jeg begyndte at sove igennem og mine perioder med høj puls var minimale. Med vejrtrækningsøvelser kunne jeg nu styre, at få ro på mig selv i tilspidsede situationer.

 

Det mest irriterende i hele min proces: jeg kunne nu pludselig mærke mig selv!

 

Mine store udfordring var Lene Kamillas opfordring til at mærke efter i kroppen  - og reflektere over hvad jeg kunne mærke. Det var det mest irriterende i hele min proces: jeg kunne nu pludselig mærke mig selv! Med irriterende mener jeg provokerende - for havde jeg kunnet mærke mig selv i perioden op mod min stress periode - var jeg aldrig nået så langt ud, så havde jeg sagt fra for længe siden.

Nu kender jeg konsekvensen af, at ignorere kroppens signaler om ubehag - og min krop takker mig for at lytte til den - ved endelig at have givet slip på stressen!