Terapeutisk Tapping hjalp Lotte ud af stress, tankemylder og ubehag
Lotte var stresset, frustreret og følte ikke hun slog til som mor - men allerede efter første behandling, hvor vi brugte tapping, faldt Lottes stressniveau fra 9-0 og der blev ro i kroppen og ikke mindst tankerne
Lotte fortæller her hvordan hun oplevede.
At der blev ro i hovedet og kroppen.
Og klarhed i forhold til de tanker der havde fyldt inden behandlingen.
Jeg husker mig selv med et stort ubehag i hele min krop.
Uro i brystet.
Usammenhængende tanker.
Og uden at være i stand til at trække vejret helt ned i maven, fortæller Lotte og fortsætter
Jeg er normalt god til at sætte ord på mine følelser, men min daværende frustration over mit liv gjorde det svært for mig at sætte ord på HVAD der var galt – og HVOR jeg skulle sætte ind – og med HVILKEN løsning.
Jeg mærkede bare et stort stressniveau i kroppen, fortæller Lotte.
Lottes krop og nervesystem var tydeligvis i alarmberedskab, så jeg anbefalede Lotte, at vi "gik ind i pulterkammeret" og brugte Terapeutisk Tapping til at forløse ubehaget og finde ud af hvorfor Lottes krop var stresset og det var svært at trække vejret ned i maven.
Lotte var lidt skeptisk til at starte med, for når stressniveauet i kroppen er højt kan det være svært at mærke eller "høre" hvad kroppen prøver at fortælle og lidt "angstprovokerende" at gå ind i "pulterkammeret".
Men det er netop derfor jeg bruger Terapeutisk Tapping. Imens vi blidt tapper på kroppens meridianbaner og "kigger ned i flyttekasserne" der bor i pulterkammeret, kan vi på nærmest magisk vis "rydde op og slippe det gamle".
Som om vi "tapper os længere og længere ind til der hvor årsagen ligger gemt" mens kroppen guider os og viser vej.
Er du nysgerrig på hvordan sådan en behandling med terapeutisk tapping kan foregår, så hør her hvad Lotte oplevede undervejs
Jeg bad Lotte vurdere hvor ubehageligt det var at være inde i hendes krop før vi gik i gang.
På en skala fra 0-10, hvor 10 er max ubehag.
Jeg vurderede at ligge på en 9’er, for jeg sad dog stadig oprejst i stolen, fortæller Lotte
Derfra gik vi på opdagelse i samarbejde med Lottes krop, som guidede os på smukkeste vis ind til de følelser, tanker og blokeringer, der fik kroppen til at spænde op og gjorde det svært at trække vejret dybt.
Følelser og tanker som Lotte var vant til at skubbe væk eller forsøge at ignorere (ind i det berømte pulterkammer) - og hun kunne næsten ikke få sig selv til at sige dem højt.
Men med lidt hjælp lykkedes det, at få sat ord på det der var svært. Ord på de følelser der lå gemt langt inde i "pulterkammeret". De gamle uforløste chok, traumer og undertrykte følelser, som ofte er dem der laver mest ballade og skaber stress.
'Jeg er en dårlig mor' var virkelig svært at sige højt, fortæller Lotte.
Det var så grimt at høre mig selv sige det, men det var bare en af de mange følelser der gemte sig indeni mig og lige så grimt det var at formulere de små korte sætninger om mig selv, lige så forløsende var det at opleve hvordan ubehaget i min krop lettede imens Panilla tappede på mig.
Lotte fortsætter med at fortælle...
Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne håndtere det eller være i det, men Panilla hjalp mig til at se, at jeg i mit forsøg på at være i det, nok havde pakket en masse følelser væk.
Panillas kærlige tilstedeværelse skaber et trygt rum, hvor alle følelser og udtalelser bliver accepteret og anerkendt, så jeg besluttede at "gå med" mens Panilla førte mig igennem hvad der føltes som 2 runder.
Jeg blev lidt forundret over tapping og nynne-lyde og rullen med øjnene og undervejs i forløbet fik jeg sagt nogle virkelig hårde ting om mig selv, som Panilla hjalp mig med at formulere og se.
Mit fysiske ubehag efter første runde var stadig højt (ca. på 5-6). Men i 2. runde var det som om noget tungt havde forladt mig, og jeg blev overrumplet af min krops trang til at grine.
Jeg ved ikke hvor det kom fra, men at høre mig selv grine og mærke det komiske helt nede fra maven, var så befriende dejligt at jeg måtte give plads til både at grine og græde. Det var en kæmpe lettelse.
Ubehaget var pludselig ubetydeligt for mig. Panilla grinede med, så behøvede jeg ikke at prøve at dæmpe mig. Jeg kunne bare slippe det hele fri. Hun viste mig, at det er OK at grine – også uden helt præcist at vide hvorfor.
Da jeg gentog sætningerne bagefter, kunne jeg sige det uden at føle ubehag. Jeg havde fået øje på nogle overbevisninger i mig, som fylder i mit liv og som jeg ubevidst havde ladet tage mine kræfter i hverdagen.
At jeg først i dét øjeblik indså hvor meget jeg lader mig styre af min egen nedværdigende behandling af mig selv var hårdt at erkende.
For nu var jeg ikke længere ubevidst om årsagen til min stressede krop – nu sad jeg med en bevidsthed om hvorfor jeg følte uro på daglig basis.
Men jeg følte mig også lettet og træt i kroppen.
Ubehaget var faldet til 0.
Lotte skriver til sidst, at hun kan mærke det kunne være en fordel med flere behandlinger af denne slags, selvom det var overvældende at komme i kontakt med så mange dybe følelser.
Det føltes som at sidde i den gamle rutsjebane i Tivoli fordi jeg oplevede så mange niveauer af ubehag og behag inden for relativt kort tid – men det var helt afsindigt effektfuldt at komme i kontakt med så dybe overbevisninger og mærke hvordan kroppen gerne ville arbejde med og give slip.
Tak Panilla – Selv med lukkede øjne følte jeg dit kærlige blik og din oprigtige omsorg omsluttede mig under hele forløbet, så jeg trygt kunne lade mig flyde ind i at mærke mindre pæne sider af mig selv.
Lotte har efterfølgende fortalt, at det har været nemmere at tale med børnene om de svære ting og mor-rollen føles ikke længere så tung.
Det er noget af det magiske ved at lytte til kroppen og lade den guide os ind i "det mørke pulterkammer", så vi kan se de følelser i øjnene som vi ofte forsøger at skubbe væk, fordi de ikke er særlig rare. Eller måske ligefrem føles "grimme og forbudte".
Oplever du et stort stressniveau i kroppen eller følelser der er svære at sætte ord på, kontrollere eller være i, så tag gerne fat i mig og lad os få en kort uforpligtende snak.
Ring/sms 30285953.
Jeg tilbyder både behandlinger i klinikken, hvor vi kombinerer Kranio-Sakral Terapien med Terapeutisk Tapping og online hvor jeg guider dig - se mere hér.
Under en behandling i klinikken er det typisk mig der tapper og behandlingen kombineres ofte med Kranio-Sakral Terapi. Denne behandling kan dog også foregå online, hvor jeg hjælper dig med at forstå hvad kroppen prøver at fortælle dig og guider dig, mens vi tapper sammen.
Konfus, forvirret eller svært ved at tænke klart?
Kender du den der følelse af pludselig at være helt rundt på gulvet og miste evnen til at træffe en beslutning eller mærke hvad du har lyst til?
God søvn gør dig til en bedre udgave af dig selv - sover du godt og nok?
Der er flere grunde til, at søvnen er vigtig for os, men hvornår sover vi nok og hvad er god søvn? Jeg er nysgerrig på søvnen. Ikke mindst fordi jeg kan se...
Stress, kaos og uro indeni - Tina troede ikke det var muligt at få det godt igen
Efter 7 år i hvad Tina kalder, sit livs orkan, er der nu blevet "stille og fredfyldt" indeni og især kæresten kan mærke forandringen.
