Hjernerystelse – hvad er vigtigt at gøre og hvornår skal man få behandling?

Har du slået hovedet eller kender du en der har fået hjernerystelse, er der især 3 ting jeg vil anbefale at være opmærksom på, så kroppen kan komme hurtigt ovenpå igen...

I mit arbejde som Kranio-Sakral Terapeut.

Har jeg mødt og været så heldig at kunne hjælpe en del med hjernerystelse.

Både dem der er kommet lige efter uheldet og dem der har forsøgt nærmest alt, men stadig efter flere år lever med daglige smerter, hovedpine og problemer med at være blandt for mange mennesker.

Og jeg ser især én udfordring, som kan være skyld i at mange lider flere år efter eller slår hovedet igen og igen.

Nemlig hvad vi gør lige efter uheldet.

Mange tror det er bedst ikke at gøre noget lige efter et uheld og tør ikke få behandling.

Den anden halvdel gør alt for meget og tager på job eller i skole få dage efter, indtil det giver bagslag og kroppen for alvor siger fra.

Så hvad er vigtigt hvis man lige har slået hovedet eller fået hjernerystelse?

Der er ingen tvivl om at det er en god ide, at holde sig i ro. Droppe tv, Ipad, telefon, læsning og andre aktiviteter der kræver stor koncentration, fokus eller er meget fysisk krævende, mens kroppen bruger ressourcerne på at heale skaden.

Men efter en ulykke, styrt eller fald, har kroppen ofte fået et chok og det er ikke altid nok at blive liggende i sengen. Vi kan nemlig sagtens have et nervesystem der galoperer derudaf mens vi fysisk ligger helt stille.

Når jeg får hænderne på oplever jeg tit at "kroppen er bange for, at hovedet skal falde af".

Kroppen holder med andre ord fast og er på vagt overfor enhver lille bevægelse, lyd, lys eller andet der kan virke faretruende. Derfor bliver mange lyd- og lysfølsomme og ender med at spænde mere og mere op i ugerne efter uheldet.

Derfor er min anbefaling at være særlig opmærksom på følgende 3 ting uanset om det er dig eller dit barn der har slået hovedet...

NR 1 - Kan kroppen og nervesystemet finde ro? Jo før der kommer ro på nervesystemet jo bedre.

NR 2. Kan du/dit barn bevæge dig frit og trække vejret dybt eller spænder kroppen op?

NR 3. Fortæller kroppen dig at der er brug for ekstra tid eller hjælp til at komme ovenpå igen?

Se uddybning nedenfor.

Det skønnes at 25.000 danskere får hjernerystelse hvert år. Af dem oplever ca 34 % senfølger eller mén efter 3 måneder ifølge Hjernerystelsesforeningen (kilde).

Hovedpine, nakkesmerter, synsforstyrrelser, svimmelhed, lydfølsomhed og balanceproblemer er nogle af de mest kendte symptomer efter hjernerystelse.

Jeg kan naturligvis ikke garantere, at du slipper for mén efter en hjernerystelse. Men jeg sætter lidt flere ord på hvad du kan gøre og hvad jeg har erfaret er vigtigt herunder, hvis du vil prøve at undgå varige mén og senfølger.

Som jeg ser det kan det være afgørende om vi lytter til kroppens signaler også selvom det betyder, at vi ikke kan tage på arbejde, komme i skole eller dyrke sport lige nu.

Tjekliste efter hjernerystelse - hvad fortæller kroppen dig?

Her er hjælp til hvad det kan være godt at kigge og mærke efter..

1. Kan du finde ro rimelig hurtigt efter uheldet eller der er tegn på at kroppen har brug for hjælp til at slappe af?

Her taler vi ikke blot om hvorvidt du kan sove. Er du fx lyd- og lysfølsom, er det svært at slappe af, er der uro indeni eller bliver du let irriteret, konfus, ked af det eller rastløs, kan det være tegn på at nervesystemet har svært ved at slippe chokket.

Er der brug for at hjælpe kroppen til at slippe chokket og finde ro, så tag gerne fat i mig eller en anden Kranio-Sakral Terapeut så tidligt som muligt efter uheldet.

2. Kan du bevæge dig frit og trække vejret ubesværet eller spænder du op i kroppen?

Spændinger kan både være tegn på at kroppen "holder fast" og betyde, at der ikke er det bedste flow til og fra hjernen.

Vær derfor opmærksom på om du spænder op i nakken, ansigtet, baghovedet eller brystkassen. Om du ligger og "holder hovedet" selvom du ligger på puden. Om kroppen virker anspændt eller stiv. Eller det er svært at trække vejret helt ned i maven.

Er der tegn på at noget er slået skævt. Fx at kæben går ud af led, at dit syn har ændret sig, smerte/tryk bag øjet eller det trykker inde i øret, kæbesmerter, pludselig tinnitus osv. Så er det naturligvis også en rigtig god ide at få tjekket kraniet.

Er det dit barn der har slået hovedet, er faldet af hesten eller væltet på cyklen, så læg også mærke til hvordan barnet bevæger sig. Udover selvfølgelig at observere om der er tegn på hjernerystelse.

Hjernen har brug for ilt for at heale bedst muligt, det er derfor godt at trække vejret dybt og komme ud og få noget frisk luft uden at overanstrenge kroppen.

Dybe vejrtrækninger kan både hjælpe med at ilte blodet og skabe ro på nervesystemet.

3. Er er tegn på bedring eller har kroppen svært ved at komme ovenpå igen efter hjernerystelsen?

Jeg har mødt mange hvor kroppen hænger lidt fast i regeneration og har svært ved at komme helt ovenpå igen.

Her kigger vi ofte på de to ovenstående punkter. Men nogle gange kan det også skyldes at kroppen har været presset/stresset længe og har brug for ekstra tid og ro. Andre gange oplever jeg at der ligger nogle følelsesmæssige temaer under, som forhindrer kroppen i at give slip.

Vil du understøtte kroppens healingsproces yderligere, kan jeg anbefale at supplere med Trykkammer behandlinger (HBOTm/Hyperbaric). Det blide tryk hjælper nemlig kroppen med at heale hurtigere fordi ilten lettere kommer ud i de beskadige områder i hjernen og resten af kroppen.

Det kan også være en god ide at øge mængden af omega-3 i en periode, da de gode fedtsyrer hjælper kroppen med at genopbygge og blodgøre cellemembranerne.

Har du spørgsmål til hvordan jeg kan hjælpe i forhold til behandling af hjernerystelse, så er du velkommen til at kontakte mig på 30285953

Ring/sms og lad os få en uforpligtende snak eller send mig en besked hvis du ønsker at booke tid til en behandling snarest muligt.

Hvornår / hvorfor ekstra ilt?

Jeg bliver ofte spurgt hvad Trykkammer behandling er for noget og hvad tryk og ilt kan hjælpe på eller hvorfor det skulle være godt...

Hvorfor eller hvorfor kan der være brug for ekstra ilt?

Kan man rette et skævt bid?

Annelise brækkede kæben og ryggen i et cykelstyrt og troede, at hun udover et par nye tænder også skulle ha' endnu en kæbeoperation..

Kan man rette et skævt bid uden bøjle og operation?

9 mulige årsager til at du har ondt i hovedet

Ville du ønske der var et naturligt alternativ til pillerne eller vil du også gerne finde årsagen til, at din hovedpine eller migræne kommer igen og igen?

Hovedpine / migræne - 9 mulige årsager til at du har ondt i hovedet

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.