Hvis du selv er mor.

Så kender du det sikkert alt for godt.

Børnene kommer først.

Når vores børn ikke har det godt, så gør vi alt hvad vi kan for at de skal få det godt. Koste hvad det vil.

Men vi glemmer ofte en meget vigtig detalje som forældre. Nemlig at børn og babyer er super sensitive og bliver påvirket af hvordan vi har det godt som forældre.

Det er derfor ikke unormalt at børn reagerer hvis mor og far er stressede, bekymrede, irriterede eller syge.

Når vi ønsker at hjælpe vores børn bedst muligt, er det derfor vigtigt at vi som forældre ikke glemmer os selv.

Det er faktisk en win-win for vores børn, når vi tager os kærligt at os selv også.

Hvis du tror at dine børn ikke mærker dine bekymringer, sorg eller frustrationer fordi du er god til at undertrykke eller skjule dem, så tager du højest sandsynligt fejl.

En af de misforståelser jeg ofte ser, er denne.

Forældre der i bedste mening skjuler deres sorg, vrede, frustrationer eller smerter glemmer, at børn mærker energien. De mærker hvor nærværende du er. Hvad du sender ud. Hvad du ikke siger.

Vi gør det derfor sværere for os selv og skaber utryghed hos vores børn, når vi ikke tager os kærligt at os selv eller er ærlige omkring hvad vi går og "slås med".

Derfor er jeg også SÅ dybt taknemmelig når forældre og især mødre rækker ud. Det er nemlig her vi skaber total win-win terapi og behandlinger. Som Sussi også fortæller her.

Sussi bookede tid til sin søn, der ikke kunne sove men vi endte med en behandling af mor i stedet - og så sov hele familien bedre.

Da jeg bookede tid til behandling var jeg i tvivl om det kunne hjælpe på min søns søvnproblemer, fortæller Sussi.

Men vi var virkelig slidte efterhånden så alt kom på bordet.

Han havde på daværende tidspunkt været udfordret det sidste 1/2 år af en ofte meget lang indsovning på 2-3 timer.

Jeg var håbefuld og ønskede virkelig det ville virke.

Efter 2. behandling, fandt vi dog ud af at problemet i virkeligheden lå hos mig, hans mor.

Hele mit nervesystem var i alarmberedskab, efter en lang periode med stort pres på jobbet.

Sussi havde som sagt booket tid til sin søn, men da jeg lagde hænderne på Sussis søn mærkede jeg en stress og sorg omkring hjertet.

Et lille hjerte der ville mor det bedste. Men som ikke kunne finde ro midt i kaos.

Jeg forsøgte at møde det fine lille hjerte og fortælle hans nervesystem, at jeg havde hørt det og nok skulle tale med mor.

Efterfølgende talte Sussi og jeg om hvad der stressede hende og aftalte, at hun selv skulle prøve en behandling.

Det viste sig, at være den helt rigtige beslutning.

Sussi fortsætter...

Efter min første behandling mærkede vi med det samme en kæmpe forbedring herhjemme. Han gik straks fra at bruge 2-3 timer til kun at bruge 30 min. på at falde i søvn.

Og som tillæg til det har jeg selv fået det bedre. Jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er at passe på sig selv, før man kan passe på andre.

Min varmeste anbefaling går til Panilla.

Det er naturligvis ikke altid, at søvnproblemer hos børn skyldes stress eller bekymringer og uro hos mor og far - Nogle gange skal vi finde forklaringen hos barnet.

Nogle gange er det barnet selv der har ondt og svært ved at finde ro eller er anspændt, oversensitiv eller skæv fx efter en hård fødsel eller et fald på trampolinen eller cyklen. Og dermed barnet der har brug for en blid behandling for at hjælpe kroppen og nervesystemet med at slappe af.

Men min pointe er at vi som forældre og i høj grad som mor, spiller en stor rolle. Så hvis du også mærker uro hos dig selv, kan det være en ide at booke en tid til jer begge eller hvis dit barn er lille - en Mor-Baby/barn behandling.

Hvornår kan det være relevant som mor/far, at få behandling selv?

Du kan bedst selv mærke om det kunne være relevant og om din egen krop eller dit nervesystem er lidt på overarbejde.

For nogle handler det om at få hjælp til at bearbejde frustrationer, sorg eller oplevelser der rumsterer i baghovedet, skaber bekymringer eller stresser.

Der kan også være opstået noget under graviditeten, fødslen eller i årene efter, som både mor og barn bærer på. Fx en dårlig oplevelse eller frygt for at der gik noget galt, kan spille en rolle og skabe problemer senere hen.

Det kan også være at du oplever, at dit barn reagerer på noget hos dig. Eller det kun er dig der fx må putte.

Husk at selvom vi er "gode til at skjule det" og skubbe det væk, så mærker børnene det.

Det er derfor en rigtig god ide, at mærke efter hvordan du selv har det og om dit barn måske kunne reagere på noget fra dit eget nervesystem. 

• Er dit eget overskud påvirket?
• Bliver du let irriteret eller frustreret?
• Føler du dig udhvilet eller kunne søvnen være bedre?
• Går du og har ondt fx i nakken, kæberne eller hovedet?
• Er der bekymringer der ligger og lurer under overfladen?
• Eller noget helt andet, som du måske ikke taler om?

Jeg har fuld forståelse for, at det kan være hårdt at erkende, at ens egen smerte, stress eller bekymring påvirker familien. Men når vi har modet til at se det i øjnene, så hjælper vi vores børn allerbedst.

Og helt ærligt. De fleste oplever, at det faktisk har været endnu hårdere, at forsøge at skubbe det væk. Det er derfor ofte ret befriende og dejligt, når der bliver talt om det der er svært og nervesystemet kan slippe stress og bekymringer, så vi kan genfinde roen indeni.