Hos mig er NR 1 at få ro på nervesystemet, uden at stresse kroppen yderligere
- tværtimod
Om Mybodyandmind er noget for dig eller dit barn - det er du den bedste til at mærke. Hos mig er NR 1 at få ro på nervesystemet og i samarbejde med kroppen finde ind til årsagen, så vi ikke stresser kroppen yderligere eller blot symptombehandler - tværtimod.
Om Mybodyandmind er noget for dig eller dit barn - det er du den bedste til at mærke
Jeg forstår godt hvis det kan føles som en jungle og være svært, at finde den rigtige behandlingsform. To behandlere er sjældent ens og hver "metode" kan noget forskelligt.
Mit bedste råd er derfor, at mærke efter hvad din krop har brug for lige nu eller hvordan du hjælper dit barn bedst muligt.
Jeg tilbyder en blid kombi af Kranio-Sakral Terapi, Psykosomatisk Traumeterapi og Terapeutisk Tapping samt Trykkammer behandling, der hjælper med at få ro på nervesystemet og genopbygge kroppen.
I videoen her sætter jeg lidt ord på hvordan jeg arbejder og hvorfor jeg ser på kroppen som jeg gør...
Så hvem er "jeg" - Panilla (Lene Kamilla) og hvad er min baggrund?
Det er mig der har skabt Mybodyandmind.
Et kald og et dybtfølt ønske om at hjælpe andre fra et mere holistisk perspektiv, hvor krop og sind ikke betragtes som to adskilte ting, men som to sider af samme “mønt”.
Jeg er 45 år, eksamineret RAB Kranio-Sakral Terapeut (Det vil sige Registreret Alternativ Behandler med krav til uddannelse, eksamen og løbende efteruddannelse).
Derudover er jeg eksamineret Psykosomatisk Traumeterapeut (METAsundheds Terapeut), Tankefelt Terapeut og Mindfulness Instruktør. Du kan se alle kurser og uddannelser hér.
Jeg har en helt særlig interesse for hvordan vores fysiske krop hjælper os med at forstå og forløse de dybereliggende årsager, traumer, destruktive tanker og indre følelsesmæssige eller fysiske ubalancer.
Jeg tror dybt og inderligt på, at kroppen ønsker at samarbejde med os - men vi samarbejder ikke altid med den, for det har de fleste af os ikke lært. Vi kommer ofte til at kæmpe og overleve, istedet for at leve og forstå, at kroppen blot ønsker at hjælpe, når den spænder op, skaber uro eller ødelægger nattesøvnen.
Jeg tror også på at livet er en rejse hjem i os selv. En rejse hvor kroppen er vores trofaste partner og største læremester, der ærligt fortæller os når noget indeni slår knuder, når dele af os er bange eller hvor og hvad der bringer vores nervesystem i alarmberedskab.
Dette lille digt skrev jeg efter en længere rejse ind i mig selv...
Overvældende er det
Hver gang jeg går med
Mens kroppen guider mig
Ind til det smukkeste sted
Der hvor lyset ikke brænder
Og skyggerne blir fler og fler
Indtil jeg selv går helt derind
Og elsker hvad jeg ser
Kort om min baggrund.
Jeg har arbejdet med mennesker i mange år og været med til, at skabe gode oplevelser både i LEGOLAND og senere som turistchef i Horsens, hvor vi blandt andet åbnede det gamle fængsel.
Men en ting er gode ferieoplevelser, noget andet er vores dybe indre rejse. En rejse som for mig tog fart efter mit piskesmæld i 2007.
Jeg mærkede et tiltagende indre kald og valgte i 2012, at følge min intuition og starte på uddannelsen som Kranio-Sakral Terapeut. Hvilket fra første øjeblik føltes som at komme hjem og samtidig hjalp det mig selv ud af mine daglige smerter efter piskesmældet.
I marts 2014 åbnede jeg klinikken Mybodyandmind på deltid og i sommeren 2015 tog jeg det store spring og forlod Fængslet for at hjælpe endnu flere med at få ro på krop og nervesystem. Et spring jeg ikke har fortrudt et eneste sekund og et liv jeg nyder, fordi hver dag sender mig dybere ind i kroppens og sindets magiske univers og fylder mig med taknemmelighed.
P.S. Måske kender du mig som Lene Kamilla (mit dåbs navn). Jeg hedder i dag Panilla - det navn kom til mig i en drøm og er tydeligvis en del af min magiske og forunderlige rejse ind i dybet i mig.
Mybodyandminds adresse, kontakt og åbningstider
Jeg har valgt, at indrette mig med en hyggelig klinik på privatadressen i den sydlige ende af Horsens by. Under 5 min. i taxa fra Horsens Banegård og tæt på busstoppested ved Møblér på Vejlevej, hvis du kommer fra Vejle eller Syddanmark.
Det tilbyder jeg
Jeg har i dag en bred vifte af terapeutiske redskaber og viden om krop og sind efter mere end 10 som terapeut.
Jeg tilbyder en kombi af Kranio-Sakral Terapi, Terapeutisk Tapping og Trykkammer behandling (også kaldet KST, Tankefeltterapi og HBOT/ Hyperbaric Qxygen).
Hør hvad andre oplever og fortæller efter behandling
Har du lyst til at høre hvad andre har oplevet eller hvad de har fået ud af et forløb hos Mybodyandmind, så mød her Lotte, Helle, Lars, Sussi, Svea, Annelise, Mette, Arthur, Tina mfl.
Kurser og uddannelse
Jeg er eksamineret RAB* Kranio-Sakral Terapeut, Psykosomatisk Traumeterapeut/META Sundheds terapeut, Tankefeltterapeut og Mindfulness instruktør.
(*RAB dvs. registreret alternativ behandling)
Når det er sagt så er jeg først og fremmest en spirituel kvinde, der mærker kroppens dybe visdom og føler mig kaldet til, at hjælpe andre til at mærke, lytte og heale det der æder os op indefra og får kroppen til at slå knuder. ❤️
Jeg både mærker og tror på at alt hænger sammen. At kroppen husker, guider og hjælper os. Men også at vores tanker, følelser og det vi har oplevet kommer til udtryk gennem vores fysiske krop, både i form af smile- og bekymringsrynker samt fysiske smerter og indre ubalancer.
I 2012 valgte jeg at følge mit kald og uddanne mig til Kranio-Sakral Terapeut. I 2016 blev jeg Mindfulness instruktør. I 2018 udvidede jeg med Trykkammer behandlinger og i 2022 tog jeg uddannelsen som META Sundhed/Psykosomatisk Traumeterapeut og i 2023 Tankefeltterapeut.
En smuk rejse der blot er blevet dybere og udover en masse fantastiske værktøjer til at hjælpe andre, så forstår jeg mere og mere hvorfor firmanavnet MYBODYANDIND kom til mig dengang i 2012, for krop og sind hænger uløseligt sammen.
Jeg er uddannet og eksamineret Kranio-Sakral Terapeut ved KST Akademiet/Trine Rosenberg og har desuden udvalgte KST kurser fra blandt andet Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi og gennem Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter i Danmark. Derudover er jeg uddannet og eksamineret som META/Psykosomatisk Traumeterapeut og Tankefeltterapeut hos Institut for Psykosomatik og Følelsesforløsning ved Lars Mygind og Nadia Zarling Kamel.