Sådan gik Lottes stressniveau fra 9-0 på under en time og dejlig afslappet i kroppen
At få sat ord på de følelser og tanker der fylder indeni, imens vi "tapper" på kroppen, kan være enormt forløsende og hjælpe med at få ro på nervesystemet
Lotte fortæller her hvordan hun oplevede.
At der blev ro indeni.
Og klarhed.
Imens vi tappede på de forskellige punkter på meridianbanerne ned gennem kroppen og sammen gik på opdagelse for at finde ud af hvad Lottes krop forsøgte at fortælle, så hendes nervesystem kunne genfinde roen.
Jeg husker mig selv med et stort ubehag i hele min krop, uro i brystet, usammenhængende tanker og uden at være i stand til at trække vejret helt ned i maven, fortæller Lotte
Lottes krop og nervesystem var uden tvivl i alarmberedskab og ofte når det er det, er det svært at mærke hvad der er hvad og tænke klart.
Det kan også være svært at mærke hvad man har brug for eller hvad der vil være godt at gøre. Det er her jeg oplever at kroppen er fantastisk til at guide os. Men nogle gange kan det være rigtig godt, at have en anden til at hjælpe med at lytte.
Jeg er normalt god til at sætte ord på mine følelser, men min daværende frustration over mit liv gjorde det svært for mig at sætte ord på HVAD der var galt – og HVOR jeg skulle sætte ind – og med HVILKEN løsning.
Jeg mærkede bare et stort stressniveau i kroppen, fortæller Lotte.
Jeg bad Lotte vurdere hvor meget det påvirkede hende på en skala fra 0-10.
Jeg vurderede at ligge på en 9’er, for jeg sad dog stadig oprejst i stolen, fortæller Lotte
Derfra gik vi på opdagelse i samarbejde med Lottes krop, som guidede os på smukkeste vis ind til de følelser, tanker og blokeringer, der fik kroppen til at spænde op og gjorde det svært at trække vejret dybt.
Følelser og tanker som Lotte var vant til at skubbe væk eller forsøge at ignorere og hun kunne næsten ikke få sig selv til at sige dem højt.
Men med lidt hjælp lykkedes det, at få sat ord på det der var svært.
'Jeg er en dårlig mor' var virkelig svært at sige højt, fortæller Lotte.
Det var så grimt at høre mig selv sige det, men det var bare en af de mange følelser der gemte sig indeni mig og lige så grimt det var at formulere de små korte sætninger om mig selv, lige så forløsende var det at opleve hvordan ubehaget i min krop lettede imens Panilla tappede på mig.
I dette tilfælde tappede jeg på Lotte, men denne terapi kan med fordel også foregå online, hvor jeg hjælper dig med at forstå hvad kroppen prøver at fortælle dig samtidig med at jeg guider dig, så du kan slippe den stress der larmer indeni og få mere ro på nervesystemet.
Lotte fortsætter med at fortælle...
Jeg var overbevist om at jeg sagtens kunne håndtere det eller være i det, men Panilla hjalp mig til at se, at jeg i mit forsøg på at være i det, nok havde pakket en masse følelser væk.
Panillas kærlige tilstedeværelse skaber et trygt rum, hvor alle følelser og udtalelser bliver accepteret og anerkendt, så jeg besluttede at gå "gå med" mens Panilla førte mig igennem hvad der føltes som 2 runder.
Jeg blev lidt forundret over tapping og nynne-lyde og rullen med øjnene og undervejs i forløbet fik jeg sagt nogle virkelig hårde ting om mig selv, som Panilla hjalp mig med at formulere og se.
Mit fysiske ubehag efter første runde var stadig højt (ca. på 5-6). Men i 2. runde var det som om noget tungt havde forladt mig, og jeg blev overrumplet af min krops trang til at grine.
Jeg ved ikke hvor det kom fra, men at høre mig selv grine og mærke det komiske helt nede fra maven, var så befriende dejligt at jeg måtte give plads til både at grine og græde. Det var en kæmpe lettelse.
Ubehaget var pludselig ubetydeligt for mig. Panilla grinede med, så behøvede jeg ikke at prøve at dæmpe mig. Jeg kunne bare slippe det hele fri. Hun viste mig, at det er OK at grine – også uden helt præcist at vide hvorfor.
Da jeg gentog sætningerne bagefter, kunne jeg sige det uden at føle ubehag. Jeg havde fået øje på nogle overbevisninger i mig, som fylder i mit liv og som jeg ubevidst havde ladet tage mine kræfter i hverdagen.
At jeg først i dét øjeblik indså hvor meget jeg lader mig styre af min egen nedværdigende behandling af mig selv var hårdt at erkende.
For nu var jeg ikke længere ubevidst om årsagen til min stressede krop – nu sad jeg med en bevidsthed om hvorfor jeg følte uro på daglig basis.
Men jeg følte mig også lettet og træt.
Ubehaget var faldet til 0.
Lotte skriver til sidst, at hun kan mærke det kunne være en fordel med flere behandlinger af denne slags, selvom det var overvældende at komme i kontakt med så mange dybe følelser.
Det føltes som at sidde i den gamle rutsjebane i Tivoli fordi jeg oplevede så mange niveauer af ubehag og behag inden for relativt kort tid – men det var helt afsindigt effektfuldt at komme i kontakt med så dybe overbevisninger og mærke hvordan kroppen gerne ville arbejde med og give slip.
Tak Panilla – Selv med lukkede øjne følte jeg dit kærlige blik og din oprigtige omsorg omsluttede mig under hele forløbet, så jeg trygt kunne lade mig flyde ind i at mærke mindre pæne sider af mig selv.
Lotte har efterfølgende fortalt, at det har været nemmere at tale med børnene om de svære ting og mor-rollen føles ikke længere så tung.
Det er noget af det magiske ved at lytte til kroppen og lade den guide os ind i "mørket", så vi kan se de følelser i øjnene som vi ofte forsøger at skubbe væk, fordi de ikke er særlig rare. Eller måske ligefrem føles grimme og forbudte.
Oplever du et stort stressniveau i kroppen eller følelser der er svære at sætte ord på, så tag gerne fat i mig og lad os få en kort uforpligtende snak.
Ring/sms 30285953.
Jeg tilbyder både behandlinger i klinikken, hvor vi kombinerer Kranio-Sakral Terapien med Terapeutisk Tapping og online hvor jeg guider dig - se mere hér.
Konfus, forvirret eller svært ved at tænke klart?
Kender du den der følelse af pludselig at være helt rundt på gulvet og miste evnen til at træffe en beslutning eller mærke hvad du har lyst til?
God søvn gør dig til en bedre udgave af dig selv - sover du godt og nok?
Der er flere grunde til, at søvnen er vigtig for os, men hvornår sover vi nok og hvad er god søvn? Jeg er nysgerrig på søvnen. Ikke mindst fordi jeg kan se...
Stress, kaos og uro indeni - Tina troede ikke det var muligt at få det godt igen
Efter 7 år i hvad Tina kalder, sit livs orkan, er der nu blevet "stille og fredfyldt" indeni og især kæresten kan mærke forandringen.