Trykkammer – Hvornår kan der være brug for ekstra ilt eller tegn på iltmangel?

Jeg bliver ofte spurgt hvad Trykkammer behandling er for noget og hvad tryk og ilt kan hjælpe på eller hvorfor det skulle være godt

Sidder du og tænker det samme.

Så lad mig dele med dig.

Hvad jeg ser og oplever i mit arbejde med kroppen.

Og ikke mindst hvad jeg har erfaret siden jeg investerede i Trykkammeret.

For der er faktisk flere rigtig gode grunde til at overveje Trykkammer behandling og den blide men effektive måde at få ekstra ilt til hjernen og hver en celle i kroppen.

Især for dig der har:

  • Kroniske smerter
  • Inflammation i kroppen
  • Senfølger
  • Hovedpine / Migræne / Hortons
  • Fået en sportsskade
  • Fået en hjernerystelse
  • Et piskesmæld
  • Haft en eller flere blodpropper
  • Eller døjer med varige mén efter en skade
  • Er stresset og presset
  • Eller har en følelse af at kroppen er træt, udmattet og har "lukket lidt ned" (binyretræthed eller kronisk træthed)

Hvorfor?

Fordi kroppen kan have brug for eller glæde af ekstra ilt for at heale hurtigere og nogle gange kan senfølger, varige mén, hovedpine og kroniske smerter måske ligefrem være et udtryk for iltmangel, der gør det svært for kroppen at genopbygge.

Jeg oplever i hvert fald at rigtig mange får det meget bedre og selv kroniske smerter, kronisk træthed og langvarig stress ændrer sig markant når der kommer ro på nervesystemet, flow og en bedre iltning af blodet.

Vidste du fx at de blide Trykkammer behandlinger øger mængden af ilt i blodet og gør de røde blodlegemer blødere, så de lettere kan komme ud og reparere de beskadigede områder i kroppen?

Vil du vide mere så deler jeg min viden og erfaringer herunder - ikke mindst HVORNÅR jeg oplever, at der kan være brug for ekstra ilt til hjernen og kroppen og HVORFOR det kan være godt at supplere med Trykkammer behandling...

Kroniske smerter, inflammation og senfølger ser ud til at få fornyet hjælp til healingsprocessen

For at være helt ærlig så bliver jeg rørt gang på gang, når jeg møder en med kroniske smerter og det vi ofte omtaler som senfølger og ser hvordan vedkommende får fornyet energi og hvad der kunne ligne et "boost" til healingsprocessen.

Med Trykkammer behandling er det som om kroppen får ekstra hjælp til at rense ud, hvilket især er tydeligt hvis der har været ophobning af affaldsstoffer, medicinrester osv.

Det kan derfor være rigtig godt at kombinere Kranio-Sakral Terapi eller anden behandling med Trykkammer behandling, hvis kroppen har været belastet længe af smerter, inflammation el.lign.

Mange med kroniske smerter fortæller om hvordan deres liv forandres og de fleste mærker tydeligt at kroppen får fornyet energi og hjælp til at genopbygge på ny efter et forløb i Trykkammeret.

Ved hortons hovedpine, migræne og ikke mindst "almindelig" hovedpine oplever de fleste en positiv effekt af det blide tryk

Det kan måske lyde underligt med tryk. Især hvis det føles som om hovedet er ved at eksplodere eller det føles som en spændeskive der strammer omkring hovedet. Men ved hortons hovedpine, migræne og ikke mindst "almindelig" hovedpine, kan en kombi af Kranio-Sakral Terapi og Trykkammer være den perfekte kombination. Ofte "letter tågen og trykket" og de fleste oplever fornyet energi.

Det gode spørgsmål er om hovedpinen i virkeligheden ofte skyldes, at hjernen er i iltmangel og derfor "brænder sammen". I hvert fald mærker de fleste tydelig og nærmest øjeblikkelig bedring, så snart kraniet igen kan bevæge sig og der kommer ilt til hjernen. Flere har spurgt om de ikke bare kunne blive liggende i kammeret 🙂

Det eneste tidspunkt hvor det kan være mindre rart, er hvis hovedet er fyldt med snot og det er svært at udligne trykket i ørerne. I forbindelse med corona har jeg dog selv oplevet af flere omgange, hvordan hovedpinen forsvandt eller aftog kraftigt ved en kombination af Trykkammer og Kranio-Sakral Terapi. Flere fortæller også hvordan det har hjulpet med Trykkammer ved senfølger efter corona, blodpropper i hjernen, hjernerystelse, iltmangel m.m.

Hør evt. Mads' historie og hvordan Trykkammer havde øjeblikkelig virkning på hans hortons anfald.

Efter en sportsskade er der brug for ilt til at heale - mange sportsfolk bruger derfor Trykkammeret som støtte til at kroppen hurtigere kan regenerere

Måske har du hørt om hvordan professionelle sportsfolk, sangere og andre kendte bruger Trykkammer behandling eller Hyperbaric Oxygen som støtte til kroppen, så den hurtigere regenererer fx efter en hård præstation eller skade.

Det blide tryk er med andre ord kendt for at hjælpe kroppen til at heale hurtigere, reducere inflammation og hjælper ilten ud til de beskadigede områder i kroppen og ikke mindst hjernen.

Du kan læse mere om Trykkammerets effekt og hjælp efter sportsskader hér (på engelsk).

Det samme gælder efter en hjernerystelse, piskesmæld eller blodprop i hjernen - hjernen har brug for ilt for at undgå varige mén og heale skaden bedst muligt

Efter en hjernerystelse eller et piskesmæld kan der opstå blokeringer og spændinger både i nakken og kraniet, som forhindrer flowet til og fra hjernen. Jeg har hørt eksperter tale om at der ligefrem kan ske mere end en halvering af ilttilførslen til hjernen efter en hjernerystelse.

Det giver god mening når vi ved at en dyb vejrtrækning kan ilte blodet dobbelt så meget som en overfladisk vejrtrækning (se evt. mere ilt til hjernen). For efter et uheld kan kroppen være så stresset og anspændt, at vejrtrækningen bliver overfladisk og besværet. Flowet til og fra hjernen begrænses med andre ord pga. smerter, stress og spændinger i en tid hvor hjernen har brug for ekstra for at heale.

Her kan et forløb med Trykkammer behandling og Kranio-Sakral Terapi altså hjælpe kroppen med at få ro på nervesystemet, slippe spændingerne og heale hurtigere.

Hvis kroppen er stresset, presset og i alarmberedskab, så kan det blide tryk og ekstra ilt virke afstressende ligesom Kranio-Sakral Terapien

Som nævnt ovenfor så kan en stresset krop betyde mindre ilt til hjernen. Og ligesom ejendomsmægleren skriver, så får jeg også lyst til at skrive - det skal opleves. For rigtig mange fortæller hvordan det blide tryk også virker beroligende på nervesystemet.

Min fornemmelse er at det skyldes følelse af, at kroppen ikke skal kæmpe for at få nok ilt rundt i systemet. Når kroppen er presset eller stresset, så er vi konstant på overarbejde og det i sig selv er enormt udmattende. Det bliver med andre ord en ond spiral og det er som om den negative spiral brydes, når der kommer ilt til hjernen og hver en celle i kroppen.

Personligt oplever jeg at falde i søvn næsten hver gang jeg ligger i kammeret. En perfekt "middagslur" der virkelig lader kroppen op.

Du kan læse mere om Trykkammer behandling og hvordan det foregår hér.

Er din krop træt og udmattet eller har du fået konstateret kronisk træthed eller binyretræthed, så kan et forløb i Trykkammeret hjælpe til genopbygning af kroppen

Når kroppen er "kørt midtover" og energi-kontoen er tømt så er der ikke andet for end at give kroppen ro og støtte til at genopbygge.

Som Kranio-Sakral Terapeut har jeg hjulpet rigtig mange med at få afbalanceret de overtrætte binyrer og ikke mindst fundet ind til årsagerne bag. Men jeg kan varmt anbefale at kombinere ro, KST, kropsbehandling, mindfulness eller hvad du foretrækker med et forløb i Trykkammeret.

Det er lidt ligesom ved kroniske smerter. Kroppen får ekstra støtte og hjælp til at rense ud og genopbygge. Og når reserverne er opbrugt kan det være guld værd.

Læs evt. Lars fortælle om hvordan han fik overskuddet tilbage til både at kunne spille golf og slå græs.

Der kan med andre ord være mange gode grunde til at overveje et forløb i Trykkammeret.

Har du spørgsmål eller ønsker du hjælp til at få det bedre, så er du altid velkommen til at kontakte mig på 30285953 eller skrive en kommentar herunder.

Du kan se hvad jeg tilbyder og finde alle priser hér.

Test din vejrtrækning

Du ved sikkert godt at hjernen har brug for ilt, men når kroppen er stresset glemmer vi nogle gange den gode vejrtrækning der øger mængden...

Tung i hovedet, træt og uoplagt - får du ilt nok til hjernen?

Tegn på hjernen degenererer

Jeg kan ikke garantere, at du undgår demens, men hvis du også tænker, at det er forsøget værd at forebygge, så er her et par ting du kan være opmærksom på.

Stivhed i kroppen når du går kan være tegn på at din hjerne degenererer

Sover du godt og nok?

Der er flere grunde til, at søvnen er vigtig for os, men hvornår sover vi nok og hvad er god søvn? Jeg er nysgerrig på søvnen. Ikke mindst fordi jeg kan se...

God søvn gør dig til en bedre udgave af dig selv - sover du godt og nok?

2 Comments

  1. Anja den marts 15, 2023 kl. 11:56 am

    Hej.. hvor høj PSI når dit kammer op?

    • Panilla (Lene Kamilla) den marts 16, 2023 kl. 3:28 pm

      Hej, det er på 4 psi / 1,3 ATA.

      Sig endelig til hvis du har yderligere spørgsmål.

      Dbh Panilla

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.