Er dit ene ben længere end det andet og overvejer du indlæg i skoene?

Om indlæg i skoene er den rigtige beslutning, vil jeg lade være op til dig, men ved du hvorfor dine ben ikke er lige lange og om hælekilen hjælper? 

Jeg møder en del i klinikken.

Som har fået at vide, at deres ben ikke er lige lange.

Men som aldrig rigtig har fundet ud af hvorfor.

Nogle har fået indlæg i skoene med god succes. Andre har faktisk fået det værre, fordi indlæggene blot har gjort, at kroppen blev ved med at være skæv.

Indlægget fjerner jo ikke nødvendigvis årsagen.

Så hvornår er indlæg en god ide?

Indlæg kan være en god støtte, hvis du fx falder indad og har brug for ekstra støtte eller hvis knoglen i dit ene ben reelt er vokset mere end det andet.

Eller hvis du oplever at kroppen fungerer bedre og dine smerter forsvinder, ved brug af indlæg.

Jeg har også anbefalet indlæg efter en hofteoperation, hvor indlægget måske kunne forhindre slid på modsatte hofte.

Men langt de fleste jeg har hjulpet, har ikke haft brug for indlæg efter behandling.

Kan indlæg gøre smerterne værre og give større problemer med fx smerter i ryggen, nakken og hovedpine?

Hvis årsagen til at dine ben ikke er lige lange er, som langt de fleste jeg møder, at din krop og især dit bækken trækker skævt, så kan det betyde at du får andre smerter/problemer op gennem kroppen.

Især fordi et indlæg (typisk sådan en hæl-kile) kan gøre at din krop forsøger at kompensere for skævheden, som sålen skaber, og dermed få din ryg og nakke til at trække skævt.

Så hvis du oplever hold i ryggen, stivhed i nakken eller problemer med kæben, så kan det faktisk skyldes at dit bækken er skævt og dine ben ikke er lige lange. Eller omvendt. Og har du et indlæg i skoen, så vil den skævhed have svært ved at rette sig selv.

Jeg vil derfor anbefale at se på helheden og være nysgerrig på hvorfor din krop trækker skævt og dine ben ikke er lige lange, før du putter indlæg i skoene -især hvis du er itvivl om årsagen.

At kæbespændinger kan være en af årsagerne til, at dine ben ikke er lige lange sætter lidt ord på i videoen her...

Men er det muligt at rette et skævt bækken og ben der ikke er lige lange eller skal du leve med, at det ene ben er længere end det andet?

Jeg kan ikke garantere, at din krop og dit bækken kan og vil rette sig ud, så dine ben bliver lige lange. Men det er meget få, hvor det ikke er sket.

Det interessante er derfor (hvis du spørg mig) HVORFOR dine ben ikke er lige lange.

Hvis vi kan finde årsagen og du og din krop "vil" give slip på det der gør, at det trækker skævt, så er chancerne ret gode.

Men det kan handle om flere forskellige ting, både fysiske og følelsesmæssige. Fx kan det være godt at kigge på herlige vaner som hvordan du sidder, står og går. Det kan også være relevant at kigge på forskellige temaer i dit liv. Fx kan det handle om at stå ved dig selv, hvordan du fører beslutninger ud i livet eller om du føler dig god nok, støttet og værd at elske. Eller om en del af dig "holder dig tilbage".

Jeg har dog efterhånden set en del.

Husker især en ung teenagefyr, hvis ene ben var ca 2,5 fingerbredde kortere end det andet. Han mærkede helt tydeligt hvordan det ene ben ramte jorden eller slæbte på, når han gik.

Der må jeg indrømme, at jeg først troede det var knoglen der var vokset, da han var teenager og fløjet i luften på ingen tid. Men efter få behandlinger og nogle nemme og blide hjemmeøvelser, fik hans krop rettet sig op, så benene igen var lige lange.

Ja for at være ærlig, så bliver jeg selv overrasket nogle gange. Men kroppen er fantastisk og ofte tror jeg egentlig blot at den trækker skævt for at vise os "at noget er skævt" indeni os...

Et andet godt eksempel var en hestepige, der altid havde reddet med den ene stigebøjle 2 numre længere end den anden. Hendes bækken rettede sig efter bare 2 behandlinger, hvilket var meget tydeligt da hun pludselig måtte justere stigebøjlerne ind, så de var lige lange. Hun slap samtidig af med hendes rygsmerter.

Hvis du rider så ved du sikkert også, at det ikke kun var godt for hendes krop, men faktisk også for hesten. Når vi sidder skævt i sadlen påvirker det nemlig også hesten og kan gøre det svært at ride optimalt på den ene volte.

Er du usikker på om dine ben er lige lange, så se evt. dette blogindlæg - nederst på siden er 10 tegn på at dit ene ben er længere end det andet - klik hér.

Sidder du skævt i sadlen, har du indlæg i skoene der ikke føles som den rigtig løsning for dig eller vil du gerne finde ind til kernen og hvorfor dine ben ikke er lige lange, så hjælper jeg gerne.

Du er velkommen til at kontakte mig på 30285953, så finder vi en tid.

10 tegn på at dit ene ben er længere end det andet

Hoftesmerter, ondt i knæet, skæv ryg. Ved mange problemer med ondt i ryggen, smerter i det ene knæ, hoften og især lændesmerter, oplever jeg en uens benlængde - ved du om dine ben er lige lange?

Har du ondt i lænden, knæet eller hoften, så er dine ben måske ikke lige lange

Stivhed i kroppen når du går, kan være tegn på flere ting

Jeg kan ikke garantere, at du undgår demens, men hvis du også ønsker at forebygge, så læg mærke til om du svinger med armene når du går...

Stiv i kroppen når du går kan være tegn på flere ting

Vildste du at du på bare 2 minutter kan minimere stress i kroppen?

Falder du sammen i ryggen og nakken, svajer du meget i lænden eller har du overstrakte knæ, så er din holdning måske den lettelse vej til mindre stress

Vidste du at du på bare 2 minutter kan minimere stress i kroppen?

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.