Hvordan reagerer din krop, hvis der opstår dårlig stemning?
Mærker du fysiske tegn i kroppen, hvis nogen bliver sure, kede af det eller råber højt. Eller hvis en du taler med vender dig ryggen, virker fornærmet eller skifter ansigtsudtryk?
Mange af os kender følelsen.
Alt for godt.
Af et nervesystem der reagerer så snart noget skifter.
Det kan være bitte små signaler som fx hvis en anden person skifter ansigtsudtryk. Hvis stemmen ændrer sig. Eller hvis samtalen pludselig tager en drejning og du ikke ved hvor "du har den anden person".
Har du lagt mærke til hvad der sker indeni dig?
Mærker du hvordan dit indre barn bliver utrygt og måske får lyst til at komme væk fra situationen?
Oplever du fysiske tegn som fx hjertebanken, at halsen snører sig sammen eller dukker du dig uden at tænke over det?
For nogle er dårlig stemning noget af det værste der kan opstå. Det kan føles som en stor rød lampe der blinker og "varsel om bombefly" i overført betydning.
Og afhængig af hvor farligt vores nervesystem tror, at denne dårlige stemning er og hvad vi har oplevet var den bedste "overlevelses-strategi", så reagerer vi også forskelligt.
Måske kender du følelsen af at noget i dig straks leder efter nærmeste udvej?
Eller klapper du i som en østers og tør ikke sige noget? Glatter du ud og forsøger at gøre det godt igen? Eller begynder du at forsvare dig?
Når vi reagerer eller "overreagerer" på at stemningen i et rum skifter, så er det ofte fordi vores nervesystem gemmer på gamle traumer, som aktiveres når stemningen skifter.
Vi kan ikke forhindre at der opstår dårlig stemning omkring os. Men vi kan heale de sår og traumer der bor i vores nervesystem, så det ikke virker helt så farligt og vi dermed bedre kan bevare roen.
Det sætter jeg lidt flere ord på i videoen herunder.
Er der også noget indeni dig der tror, at du har ansvaret for den gode stemning?
Gør du alt for at undgå at der opstår dårlig stemning?
Eller bliver du utilpas, hvis den alligevel opstår?
Som jeg er inde på i videoen, så gemmer der sig nogle gange en bevidst eller ubevidst følelse af, at det er vores ansvar at der er en god stemning. At ingen bliver sure eller kede af det.
Måske kender du en der altid skal komme med en joke, hvis stemningen bliver lidt tung eller spille klovn. Måske er det dig?
Eller den der skyldfølelse, hvis samtalen har taget en drejning og den anden virker skuffet eller irriteret?
For ikke at tale om frygten for at være uenige eller knuden i maven, halsen der snører sig sammen og spændingerne i nakken.
Alle de her reaktioner og små tegn kan være kroppens måde at fortælle os, at der gemmer sig traumer i vores nervesystem.
Nogle er bevidste om disse traumer. Fx overfald, chok i barndommen, et utrygt miljø osv. Men mange traumer er vi slet ikke bevidste om. Det kan nemlig lige så vel være fra dengang vi stod i børnehaven og følte os mutters alene og troede der aldrig kom nogen og tog os med hjem igen. Eller dengang vi i vores stille sind konkluderede, at vi ikke var værd at elske og helt forkerte, fordi far blev sur og råbte højt.
Jeg mærker traumer lidt ligesom en "klump" af fastlåst energi, der kan gemme sig forskellige steder i kroppen.
Hvis dette traume reagerer på dårlig stemning, kan det betyde at når stemningen ændrer sig, så spænder vi op og nervesystemet er straks i alarmberedskab.
Og selvom vi måske har lært at skjule frygten og ubehaget, så er vi på overarbejde indeni, hvis nervesystemet er gået i kamp, flugt, frys eller fup.
Hos en del børn og babyer ser jeg også denne "klump" og mange gange stammer det fra mor eller far, som igen kan have "arvet det. Ligesom vi kan give frygten for edderkopper videre til vores børn.
Har et skolebarn fx denne "klump" med sig, så kan dårlig stemning i skolen være virkelig drænende eller følelsen af at nogle bliver sure eller vender en ryggen.
Men heldigvis er det jo ofte muligt, når vi samarbejder med kroppen, at forløse de "klumper" vi gemmer på, så nervesystemet ikke længere skaber den samme "overreaktion" og det ikke føles helt så farligt, når stemningen ændrer sig eller når nogen bliver sure, kede af det eller råber højt.
Det er vigtigt at huske. Disse følelser kan være overvældende men de gemmer sig derinde uanset om du mærker dem eller ej. Så hellere lad dem komme frem, så de kan blive set og forløst, fremfor at undertrykke dem.
Ønsker du hjælp til at få ro på nervesystemet og finde ind til "klumpen" samt forløse de traumer der gemmer sig og gør, at din krop og dit nervesystem er på overarbejde, så hjælper jeg gerne.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende snak på 30285953.
Du finder alle priser og tilbud hér.
Konfus, forvirret eller svært ved at tænke klart?
Kender du den der følelse af pludselig at være helt rundt på gulvet og miste evnen til at træffe en beslutning eller mærke hvad du har lyst til?
God søvn gør dig til en bedre udgave af dig selv - sover du godt og nok?
Der er flere grunde til, at søvnen er vigtig for os, men hvornår sover vi nok og hvad er god søvn? Jeg er nysgerrig på søvnen. Ikke mindst fordi jeg kan se...
Hvordan kommer jeg bedst videre efter en sygemelding?
Kender du følelsen af, at hvis du ikke kæmper, så gir' du op og så får din sygdom jo lov til, at styre dit liv? Der er forskel på at give op og give slip, det sætter jeg lidt flere ord på her...