Kranio-Sakral Terapi til babyer og børn – hvorfor og hvornår er det en god ide?
Der kan være mange gode grunde til at vælge KST til babyer og børn - især hvis dit barn er utrøstelig, har svært ved at sove eller virker anspændt og urolig
Mange forældre vælger Kranio-Sakral Terapi (KST) fordi det er så blid en behandling.
Eller kraniosakral massage, som nogle også kalder det.
Har du prøvet Kranio-Sakral Terapi til dit barn eller din baby, så ved du forhåbentlig allerede, at det er en blid og dejlig afstressende behandling, som får de fleste babyer og børn til at falde til ro.
Mange bliver dog overrasket når deres børn, som ellers har været meget urolige, haft svært ved at sove og i nogle tilfælde været utrøstelige i timevis, alligevel kan finde ro og ofte falde i søvn på briksen.
Hvilken knap har du trykket på er der ind imellem nogle der spørg... har du ikke set den, så forklarer jeg om "den tændte knap" hér.
Vil du også gerne vide hvorfor eller hvad du kan bruge Kranio-Sakral massage/terapi til?
Jeg bliver ind imellem spurgt om hvornår man skal vælge KST fremfor fx zoneterapi eller kiropraktor.
De forskellige behandlingsformer kan forskellige ting, men i bund og grund så ønsker vi jo alle som behandlere at hjælpe kroppen bedst muligt.
De fleste der vælger Kranio-Sakral Terapi gør det dog fordi de foretrækker den holistiske og blide tilgang, hvor der kigges på helheden og hvor kroppen og nervesystemet får hjælp til at finde ro.
Jeg prøver herunder at sætte lidt flere ord på nogle af de problematikker og udfordringer hos babyer og børn, som jeg oftest hjælper med.
Har din baby eller dit barn svært ved at sove eller finde ro og er der meget uro i kroppen, så det fx er svært at slappe af på armen eller sidde stille?
Helt grundlæggende så oplever jeg, at hvis det er svært at få den lille til at falde til ro eller der er en "uforklarlig" indre uro, så kan den meget blide behandling være ekstra god.
Måske primært fordi jeg har fokus på det parasympatiske nervesystem, altså det såkaldte afspændingsnervesystem, som kan være udfordret hvis der er spændinger, stress eller ubalancer i kroppen.
Kroppen har med andre ord brug for hjælp, hvis nervesystemet er i alarmberedskab og mange oplever stor effekt hvis det har været svært ved at finde ro, sove, slappe af eller den lille har grædt i timevis hver aften.
Vågner dit barn af en prut eller er der tegn på kolik, mavesmerter, hård mave eller problemer med fordøjelsen?
Så kan det være en rigtig god ide at få kigget på maven og måske massere, cykle og hjælpe til ekstra flow.
Men en god fordøjelse er også afhængig af, at kroppen og nervesystemet kan slappe af. Det er nemlig dér vi fordøjer. Et nervesystem i alarmberedskab skaber med andre ord udfordringer for maven og fordøjelsen.
Noget af det der kan være i spil er den 10. kranienerve (vagus nerven), som ofte er påvirket når der fx er spændinger i nakken og dybt i kraniet. Ligesom der kan sidde fysiske spændinger i maven, ryggen og bækkenet, som påvirker fordøjelsen og giver hård mave.
Mange oplever derfor at maven fungerer bedre når den lille krop får hjælp til at slappe af og der kommer ro på nervesystemet.
Er dit barn ved at udvikle fladt baghoved eller skævt kranie eller er der en favorit side, som den lille helst vil kigge til?
Mange tager til kiropraktor hvis nakken er låst og det kan være super godt og nogle gange nok. Jeg oplever dog, at en kombination af kiropraktor og kranio-sakral terapi ofte er endnu bedre.
Især hvis noget tyder på at dit barn har fået en favoritside. Det kan vise sig ved at barnet helst vil kigge til den ene side eller ligger mest afslappet ved det ene bryst.
Er der begyndende tegn på en skævhed i kraniet, så er det også rigtig godt at få løsnet de dybe spændinger i kraniet.
Det er nemlig ofte mere end bare en låsning i nakken der er tale om. De fleste jeg behandler har også spændinger i munden, halsen og i det hele taget ned gennem kroppen.
Har dit barn svært ved at gå, kravle, sidde på numsen eller ligge på maven - eller meget "dygtig" til at holde hovedet?
At en baby er rigtig "dygtig" til at holde hovedet selv, er sjældent et godt tegn. Ofte er der noget der spænder eller sidder skævt, som gør at nakken er lidt for "stabil" (læs: stiv/låst).
Den lidt for stive nakken kan samtidig gøre det svært, at ligge på maven eller komme op og kigge frem.
Omvendt kan spændinger og blokeringer op gennem kroppen også gøre musklerne "svage" og det kan dermed være svært at sidde på numsen, kravle eller gå. Det er nemt at tænke, at det bare skal trænes, men er musklerne overspændte og er der ubalancer i kroppen, så vil jeg anbefale at få skabt balance og ro først, da det gør det meget nemmere at træne og styrke kroppen.
Jeg har oplevet en del gange, at små børn har taget store udviklingsspring efter behandling. Primært fordi noget faktisk har forhindret deres frie bevægelighed.
Børn der pludselig kunne sidde selv, dreje fra mave til ryg eller omvendt og rotere om sin egen akse samt gå frit uden at vælte.
Får dit barn opkastrefleks ved sutten eller er der problemer med sutterefleks, stramt tungebånd, reflux og amning?
Mange tror at problemer med amning og sutterefleks kun skyldes de små stramme tungebånd, men der er ofte flere ting der spiller ind og et klip er desværre ikke altid nok.
Spændinger i kraniet og dybt under kraniekanten samt hals, nakke, bryst, mave og bækken kan også meget nemt give problemer med at få ordentlig fat på brystet og resultere i en del reflux og til dels være skyld i, at tungebåndet virker stramt.
Jeg oplever også at mange børn har en oversensitiv og spændt gane, som gør det svært at sutte eller tage sutten, fordi det provokerer og aktiverer opkastrefleksen. De vil derfor ofte sutte yderligt, som kan give problemer med amningen og sår på brystet.
Er det lettere at amme ved det ene bryst end det andet, så kan det ligeledes hænge sammen med spændinger i nakken og ned gennem kroppen.
P.S. Skal dit barn have klippet tungebånd, så gør dit barn en kæmpe tjeneste og få tjekket kroppen grundigt igennem inden, så der er færrest mulige spændinger før klippet. På samme måde er det rigtig godt at hjælpe resten af kraniet og kroppen til at slippe spændingerne efter klippet.
Har du et ørebarn der ofte har tilstoppet næse, er forkølet, har betændelse i øjnene eller raller og måske skal have lagt dræn?
Ikke alle tænker på at spændinger i kraniet også kan spille en stor rolle i forhold til næsen, ørerne og øjnene. For ikke at tale om blokeringer ned gennem halsen og problemer med halsbetændelse.
Jeg har oplevet flere babyer der har rallet og lydt kronisk forkølede, hvor det allerede under behandlingen lyder som om de har fået "næsespray" fordi spændingerne i kraniet fx har gjort næsen lidt skæv og lukket.
Lidt kronisk forkølelse, betændelse og den slags kan også være udtryk for at kroppen har svært ved helt at komme igennem den ønskede healing. Når kroppen får hjælp til at heale og skabe indre balance kan det med andre ord også være med til at kroppen kan "bekæmpe" det sidste.
Hvis du oplever noget af ovenstående eller er itvivl om jeg måske kan hjælpe dig og dit barn, så er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Ring/sms til 30285953.
Bemærk, at min telefon er slukket under behandling, så send en sms hvis jeg ikke svarer, så vender jeg tilbage snarest muligt.
Her en lille video fra en af de mange skønne baby behandlinger, hvor den lille gik fra gråd og en anspændt krop til at give helt slip
Hvad gør man hvis baby ikke vil amme?
De fleste oplever at amningen bliver god eller bedre når deres baby får ro på nervesystemet og kroppen får hjælp til at slappe af.
3 ting jeg ville ønske min mor havde vidst
Er du nybagt mor eller bedstemor, så lad mig dele denne med dig. For tænk sig at komme til verden og have ondt, men ikke kunne fortælle hvad der er galt...
Alternativ til movicol og lactulose ved baby med kolik
Lille Arthurs kolik og ondt i maven startede muligvis allerede under graviditeten...