De 3 ting jeg ville være særlig opmærksom på efter et slag eller en hjernerystelse, så vi kan øge chancerne for at undgå senfølger og kroniske hovedpine

Hjernerystelse - NR. 1 Kan du finde ro rimelig hurtigt efter uheldet eller føles det som om kroppen er i chok eller i alarmberedskab?

Det er helt normalt at kroppen eller nervesystemet er i alarmberedskab lige efter et uheld. Eller gået i chok og sover og sover uden at du føler dig udhvilet.

Men det er ikke så optimalt for helingsprocessen, hvis den forbliver i en kamp, flugt eller frys tilstand.

Mærker du en indre uro eller sitren i kroppen når du tænker på uheldet eller er du rastløshed, lyd/lys overfølsomhed eller er det svært at slappe af og sove, så er det tegn på, at din krop stadig er i alarmberedskab og det kan derfor være en god ide at få hjælp, så nervesystemet kan slippe chokket og genfinde roen.

Hvis du ser dig selv udefra, som hvis du så en film eller et billede, når du tænker tilbage på uheldet. Så er det ofte også en ret tydelig indikation af, at dit nervesystem har "låst" traumet og dermed stadig kan være på vagt.

Jo før der kommer ro på nervesystemet og kroppen jo bedre. Ja, hvis du spørg mig er dét det allervigtigste efter et uheld.

Med KST/Kranio-Sakral Terapi har jeg rigtig god erfaring med at hjælpe kroppen helt blidt og uden at stresse den yderligere, så der kommer ro på.

Det er derfor en fordel at få behandling hurtigst muligt efter uheldet og du er altid velkommen til at ringe, også gerne straks efter uheldet.

Hjernerystelse - NR. 2 Kan du bevæge dig frit og trække vejret dybt og ubesværet eller føles kroppen stiv og anspændt?

Når kroppen spænder op er det ofte tegn på at nervesystemet er i alarmberedskab, hvilket heller ikke er så optimalt for helingsprocessen.

Forbliver kroppen anspændt og stiv kan det fx betyde, at vejrtrækningen bliver overfladisk og der dermed kommer mindre ilt til hjernen.

Vi har brug for ilt til hjernen, især efter en hjernerystelse. Vær derfor opmærksom på om du spænder op i nakken, foran på halsen, i ansigtet, kæberne, baghovedet eller brystkassen og mellemgulvet.

Om du kan trække vejret dybt eller mærker en blokering i brystkassen eller mellemgulvet (under brystkassen) og måske let bliver utilpas, svimmel og træt.

Eller om du er overforsigtighed i dine bevægelser og stiv i kroppen.

Ligger du fx og "holder hovedet" selvom du ligger på puden eller sidder i lænestolen?

Er dine bevægelser stive eller drejer du hele kroppen, når du skal kigge efter noget?

Er der smerter fx i kæben, øjnene, nakken eller trykker det inde i øret, pludselig tinnitus osv?

Mange oplever at kroppen spænder mere og mere op i ugerne efter et uheld. Det er derfor vigtigt, at lytte til disse tegn.

Hjernerystelse - NR. 3 Lyt til kroppen når du bruger den, så du ikke forværrer symptomerne fx med for meget lektielæsning, sport eller arbejde, men vær ikke bange for at bruge kroppen.

Det kan være godt at droppe tv, Ipad, telefon, læsning og andre aktiviteter der kræver stor koncentration og fokus især for øjnene i den første tid efter uheldet.

Meget fysisk krævende aktivitet oplever jeg også kan være en for stor belastning mens kroppen bruger ressourcerne på at hele skaden.

Men der er en grund til at man i dag anbefaler mere aktivitet efter en hjernerystelse, end førhen, for hjernen har brug for både ro, ilt og næring for at hele skaden.

Det er derfor godt at komme ud og gå en tur og få noget frisk luft samt få nærende og sund mad, herunder de gode fedtstoffer (især omega-3).

Mange oplever dog, at det enten er for stor en belastning at gå eller at det ikke altid er nok. Af samme årsag investerede jeg i et Trykkammer for snart 6 år siden, som hjælper kroppen med at hele hurtigere.

Med hensyn til at tage på arbejde, i skole eller fortsætte med sport, så plejer jeg at sige, at så længe det ikke forværrer fx hovedpinen eller de andre symptomer, så skal vi ikke være bange for at lave noget - eller for den sags skyld at få behandling. Med den rette mængde aktivitet og det rette behandling, kan kroppen hele det meste.