God søvn gør dig til en bedre udgave af dig selv – sover du godt og nok?

Der er flere grunde til, at søvnen er vigtig for os, men helt ærligt - hvornår sover vi nok og hvad er god søvn?

Et super relevant spørgsmål.

For søvn er ikke bare søvn.

Det er heller ikke altid blot et godt tegn, at du sover meget.

Jeg plejer at sige, at det er vigtigere hvordan du har det når du vågner og om du har energi til dagen eller går og føler dig træt.

Fx viser undersøgelser, at vores immunsystem påvirkes af søvnen. Og hvis vores nervesystem er i alarmberedskab, så fordøjer vi heller ikke mad og indtryk lige så godt. Tja man kan jo godt tænke, om det er en af årsagerne til, at vi i stedet ophober ekstra fedt på mave, baller og lår.

Med andre ord. Det kan af flere årsager være en win-win, at sove godt og nok.

For vores søvn er afhængig af hvordan vi har det. Og vi er afhængige af vores søvn, hvis vi vil ha' det godt.

Så hvis vi vil ha' det godt og sove godt, hvad gør vi så?

Helt grundlæggende så ser jeg én ting, der spiller en væsentlig rolle.

Nemlig om der er ro på nervesystemet, når vi skal sove.

Hvis vi er utrygge, spekulerer, har for meget hængende over hovedet eller er anspændte og har et nervesystem der er i alarmberedskab. Så er det jo ikke så underligt, hvis vi sover dårligt.

Men vi er naturligvis nødt til at kigge på hvad der skaber spændinger, en ubalance eller sætter hjernen på overarbejde, når det egentlig var meningen, at den skulle koble fra.

Vidste du i øvrigt at mange oplever under behandling, at komme ned i det der meditative stadie, hvor man næsten sover men alligevel er vågen? Flere nævner, at de ser mange billeder eller tanker der flyver forbi, men uden at hænge fast i dem, ligesom man kan føle når der er tankemylder eller man har svært ved at sove.

Herunder en lille øvelse du kan lave for at finde ro når du skal sove og få bedre søvn på få minutter (se video).

En af de ting jeg ofte oplever er nemlig, at spændinger omkring lænd, mave og nyrer påvirker stressniveauet i kroppen. Så hvis du kan få din lænd til at slappe af og falde ned i underlaget, når du skal sove, så er chancen for en dybere og bedre søvn større.

En detalje jeg glemte i videoen. Hvis du spænder i maven eller har tendens til stort svaj i lænden, så er det vigtigt, at trække maven op mod brystet på din udånding. Hold under maven og glid med på din udånding.

Så hvor længe skal vi helst sove og hvorfor er søvnen egentlig så vigtig?

Det mest optimale tyder på, at være ca. 8 timer. Måske afbrudt af små opvågninger. Men hvor du vågner udhvilet, veltilpas og med lyst og overskud til en ny dag.

Den dybe søvn er nemlig en slags daglig rengøring.

Hvor ekstra væske vasker hjernen "ren".

Der gøres plads til lidt ny viden.

Og vi smider det gamle ud, vi ikke skal bruge.

Dernæst har vi REM søvnen, hvor vi drømmer, som er med til at styrke vores evne til, at løse problemer. Tænke kreativt. Og kunne forudsige ting.

Derfor kan man vel godt sige, at vi bliver "en bedre udgave af os selv", når vi sover godt og nok.

For ifølge søvnforskere, så når vi primært ned i den dybe søvn, hvis vi kun sover ca. 4 timer. Hvor vi mellem 4-8 timers søvn også får glæde af REM søvnen. Altså der hvor hjernen udvikler sig, hvis man kan sige det.

Har du tendens til, at vågne let ind imellem, så er det ikke som sådan tegn på dårlig søvn. Det er faktisk meget normalt lige at åbne øjnene, måske kigge på uret og sove igen. Eller måske skulle tisse. Hvis bare du føler dig udhvilet når du vågner og ikke er træt allerede igen sidst på formiddagen.

Sover du meget men er alligevel træt og energiforladt?

Hvis du derimod sover meget (mere end 8 timer) og stadig føler dig træt og energiforladt, så kan det være kvaliteten af søvnen, der kunne være bedre. Og så ville jeg være nysgerrig på hvordan nervesystemet har det.

En af de misforståelser jeg ofte møder er troen på, at bare fordi vi sover længe eller nemt falder i søvn, så fejler søvnen vel ikke noget.

Som jeg ser det. Så handler det om kvalitet og ikke kvantitet. Og hvis man kører i højeste gear eller nervesystemet er i alarmberedskab, så kan man godt gå ud som et lys og vågne kort efter igen eller ikke være udhvilet.

Jeg møder en del som tror, at deres søvn egentlig er ok, men hvor kroppen faktisk ikke får den nødvendige ro om natten.

Det skyldes ofte, at der ikke er ro på nervesystemet. I hvert fald oplever jeg, at der sker en ændring, når vi arbejder med den indre ro og ser holistisk på tanker, følelser, fordøjelsen, spændinger i kroppen, ubalance omkring nyrerne osv.

Se evt. mere her, hvor jeg kommer nærmere ind på de 3 typer af søvnproblemer.

Herunder har jeg samlet links til yderligere viden omkring søvnen, hvis det har interesse - fx hvordan dit søvnmønster bør se ud

Se mere her: Sådan bør din nattesøvn se ud - tv2.dk

Et indslag på tv2 om hvordan søvnen bør se ud. Hvorfor det kan være svært, at sove når man er stresset.

Blodpropper i hjernen, forhøjet blodtryk, øget risiko for sukkersyge og forringet immunforsvar er blot nogle af følgesygdommene.

Søvn er vigtigere end mad og drikke ifølge en amerikansk artikel på Harward Business Review

Selvom undersøgelser viser, at bare en lille smule søvn gavner vores helbred, vores humør, vores hjerne og produktivitet, så har vi alligevel tendens til at springe søvnen over, hvis vi er pressede.

Hvorfor?

Måske er en del af forklaringen, som de dygtige violinister i artiklen svarede, at søvnen er det næst-vigtigste udover at øve sig.

Det selvom alle der skal præstere optimalt og meget, sover mere end den almindelige amerikaner i gennemsnit.

Men når vi er stressede eller pressede, så sover vi også dårligere, så jeg tror, at det bider sig selv lidt i halen og vi forsøger, at "købe os tid".

Artiklen har desuden 3 gode råd:

  1. Gå tidligere i seng.
  2. Gear ned mindst 45 min. før du skal i seng.
  3. Skriv ned hvad der fylder i dit hoved.

Du kan finde artiklen her: Sleep is more important than food.

 

Kan vi træne eller vænne os til, at sove mindre?

Ifølge søvnforsker Birgitte Rahbek, så har flere studier vist, at vi påvirkes selvom vi ikke nødvendigvis kan mærke det eller er klar over det.

Fx har undersøgelser vist, at ved mindre end 5 timers søvn, er risikoen for at blive smittet med forkølelse større og ved under 7 timers søvn falder koncentrationen. Ligesom den fysiske præstation også er bedre, jo mere søvn man får.

Så selvom nogle mener, at de har vænnet sig til at sove mindre, så tyder det altså på, at det er noget vi bilder os selv ind.

Du kan læse mere om søvnen i Birgitte Rahbeks bog "Forstå din søvn" her.

God søvn - hvilken pude skal jeg vælge - Mybodyandmind 1500x

Hvor god er din søvn på en skala fra 0-10?

Minder den om en rutchebanetur.

Cykler du rundt i hele sengen og vågner urolig og måske badet i sved.

Eller ligger du afslappet og nyder nattens ro.

Vi kan vist godt konkludere, at hvis hjernen skal fungere optimalt og vi skal have et naturligt og ægte overskud, der ikke er afhængig af 7 kopper kaffe, for at komme igennem dagen, så har vi brug for en god nats søvn.

Men hvordan vil du vurdere din egen søvn på en skala fra 0-10?

Eller din babys søvn - hvis du har sådan en?

Jeg har hjulpet mange babyer og børn, som også sov uroligt og havde svært ved at finde ro.

Og hvis du har en baby eller barn, der ikke kan sove, så er det jo lidt svært, at vurdere din egen søvn. Men så er det måske hans/hendes søvn der er brug for, at kigge på først.

Hvis du har brug for hjælp til søvnen, så er du velkommen til, at give mig et kald på 30285953 så vi kan få en uforpligtende snak om dine søvn-udfordringer og om jeg kan hjælpe dig.

Træthed, stress, svimmelhed - test

Hvor god er din balance? - Test den og find ud af om din svimmelhed skyldes, at du dræner hjernen for energi.

Træthed, stress, svimmelhed - test din hjerne på 30 sekunder

Hvordan kommer jeg bedst videre?

Kender du følelsen af, at hvis du ikke kæmper, så gir' du op og så får din sygdom jo lov til, at styre dit liv?

Hvordan kommer jeg bedst videre efter et "fald" eller en sygemelding

Forstå de 3 typer af søvn-problemer

Har du også svært ved at falde i søvn, er du bare ikke rigtig udhvilet når du vågner eller holder tankerne dig vågen midt om natten?

Den magiske søvnknap - forstå de 3 typer af søvnproblemer

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.