Hovedpine / migræne – 9 mulige årsager til at du har ondt i hovedet
Hvis du også drømmer om at slippe af med migræne eller voldsomme spændingshovedpiner og gerne vil undgå flere hovedpine-/ migrænepiller, så er denne til dig...
Jeg har mødt flere.
Hvis største "personalegode" var frit forbrug af panodil på arbejdspladsen.
Og endnu flere der jævnligt snupper en hovedpine eller risiko for migræne i opløbet med en TREO eller migrænemedicin.
Hvis det kunne være dig og du ville foretrække et alternativ til pillerne eller ville ønske du vidste hvorfor den der hovedpine eller migræne kom igen og igen.
Så lad mig dele et par tanker med dig.
For ofte handler om det, at årsagen bare ikke er fundet ENDNU. Eller vi ikke helt har kunne forstå, hvad kroppen prøver at fortælle og hvorfor det sætter sig som migræne eller voldsom hovedpine.
Måske kender du alt til, at dagen er ødelagt hvis først den der vanvittige hovedpine får lov at tage styringen?
Eller følelsen af at hovedet er ved at eksplodere eller at "nogen" strammer spændebåndet omkring kraniet?
Hovedpine og migræne kan skyldes mange forskellige ting og vise sig på mange forskellige måder. Men det er aldrig helt tilfældigt hvor det gør ondt og hvordan det gør ondt.
Hvis du vil finde ind til årsagen er det derfor en rigtig godt ide at kigge nærmere på dine symptomer.
- Hvor på eller i hovedet/kraniet sidder smerterne?
- Er der et mønster ift. hvornår de kommer og går?
- Hvornår er smerterne værst?
- Hvornår var allerførste gang du oplevede at have hovedpine/migræne og skete der et skifte der i dit liv?
- Hjælper det at drikke vand?
- Hvad skete der lige inden du sidst fik ondt?
- Er det en smerte eller trykken indeni hovedet?
- Eller mere en spænding udenpå hovedet?
- Og kan du mærke hvor spændingerne kommer fra (fx kæben, nakken eller ryggen)?
Da mange har både hovedpine og migræne, har jeg valgt at samle de to i dette blogindlæg. Selvom jeg erkender at det er to meget forskellige former for ondt i hovedet. Har du både hovedpine og migræne, så kigger vi på dem separat og sammen.
Her er de 9 mulige årsager til hovedpine og migræne, som jeg oftest oplever og som du med fordel kan kigge nærmere på, hvis du vil finde et naturligt alternativ til hovedpinepiller og migræne medicin...
1. Bider du ofte tænderne sammen, selvom du ikke skal tygge eller spise noget?
Kæbespændinger er en af de ting jeg meget ofte ser. Spændinger i kæben trækker nemlig ofte om i nakken og op i hovedet og giver den klassiske spændingshovedpine.
Har du et skævt bid, skærer du tænder om natten eller tygger hårdt sammen selv når du burde slappe af, så kan det også give hovedpine.
Se evt. mere om kæbespændinger og hvordan du kan mindske spændinger i kæben hér.
2. Hænger du i nakken eller falder du sammen når du sidder foran din computer?
Din kropsholdning kan påvirke både mængden af stresshormon i kroppen og kan meget vel også være skyld i spændinger hele vejen op gennem kroppen til kraniet.
Falder du sammen eller kigger du meget ned i din telefon eller på vejen når du går, så er det også værd at huske på, at hovedet er temmelig tungt. Kroppen vil derfor ofte danne ekstra væv for at holde hovedet - den berømte "tantepukkel" som kan få det til at syre til i nakken og også give hovedpine.
Spændinger i nakken kan ligeledes begrænse flow til og fra hovedet og ikke mindst påvirke vagus nerven, der sætter nervesystemet i alarmberedskab og skaber stress i dit system.
Se evt. mere og få tips til at styrke din holdning hér.
3. Har du på et tidspunkt slået halebenet, kan det faktisk også være årsag til din hovedpine
En af de ting jeg også ofte ser, er en sammenhæng mellem halebenet og kraniet - og dermed ofte også en af årsagerne til hovedpine.
Et slag eller en skade på halebenet kan nemlig sætte sig som spændinger i kraniet fordi halebenet "spejler" den lille knogle som sidder "over" ganen. Er der en spænding i bækkenet og halebenet, kan det derfor give spændinger inde midt i dit kranie/hoved.
Her er den blide Kranio-Sakral Terapi en fantastisk behandlingsform, fordi det ofte er muligt at løsne de spændinger der sidder dybt i kraniet og kigger vi samtidig på de traumer og følelser der måske har "låst sig fast" i forbindelse med faldet, så er der en god chance for at kroppen kan slippe og heale, så hovedpinen ikke behøver komme igen og igen.
4. Sidder du ofte med benene over kors eller er du skæv i kroppen?
Ups ja, den kan mange af os vist skrive under på.
Et drej i hoften kan være med til at skabe et tvist hele vejen op gennem kroppen. Det jeg nogle gange kalder en "spaghettiskrue" fordi det ligner, at kroppen drejer rundt om sig selv.
At sidde med benene over kors kan derfor være årsagen til en skævhed inde i kraniet.
Men alting hænger jo sammen i min optik og nogle gange er det gode spørgsmål hvad der kom først. Hønen eller ægget. Personligt kan jeg fx mærke, at hvis mine kæber spænder op, så forskubbes og drejer mit bækken sig. Og så er det jo at det bliver mest behageligt at sidde med benene over kors. Altså vedligeholder og forstærker vi på den måde skævheden.
Se evt. mere om benene, der ofte heller ikke er helt lige lange, når kroppen drejer.
5. Har du ondt i/bag øjnene eller i panden, når du har hovedpine eller migræne?
Spændinger i øjets muskler, omkring øjnene og bag øjnene er en af de ting jeg også ofte ser i forbindelse med hovedpine og migræne.
Nogle gange fordi der er noget vi ikke kan, vil eller må se, som kan virke overvældende og stressende. Andre gange fordi vi går og kniber øjnene sammen eller fordi bekymringer, vrede eller irritation har "sat sig fast" mellem øjnene.
Jeg oplever dog også med jævne mellemrum at der sidder en spænding inde midt i kraniet, der hvor øjets muskler hæfter. En spænding der kan lægge et ubehageligt pres på øjet og give en frygtelig smerte og hovedpine som om det trykker bagpå øjet.
Derudover er der ofte også nogle følelsesmæssige temaer på spil, når smerterne primært sidder i panden og bag øjnene. Der kan fx være tale om en følelse af magtesløshed, frygt for fremtiden, frygt for angreb eller en følelse af at være hjælpeløs.
Jeg har fx mødt flere hvor mobning i skolen og dermed en dyb frygt for angreb eller magtesløshed, har sat sig som migræne og fulgt én langt op i livet. Hvor det at få forløst disse traumer og hjulpet kroppen til at slippe den fastlåste energi og spændingerne især i kraniet, har fjernet både migræne og kronisk hovedpine.
6. Har du en eller flere gange slået hovedet, fået hjernerystelse eller piskesmæld?
Piskesmæld, hjernerystelse eller et "uskyldigt" gok i nøden" hvor du slog hovedet op i en skabslåge el.lign. kan også være en af årsagerne.
I forbindelse med et slag, uanset om der er tale om en hjernerystelse eller ej, så er det ikke unormalt at der opstår spændinger i kraniet og nakken. Nogle gange er der ligefrem noget der bliver slået skævt eller trækker sig skævt på grund af spændingerne. Det oplevede jeg fx selv i forbindelse med mit piskesmæld, som i flere år gav kroniske smerter og hovedpine. Men det er heldigvis ofte muligt at løsne op for selv gamle spændinger og hjælpe kroppen fri af gamle traumer.
Se evt. mere om kæbesmerter og spændinger efter piskesmæld hér.
7. Får du ilt nok til hjernen eller trækker du vejret overfladisk?
Blokeringer i brystkassen, spændinger i nakken, stress og en overfladisk vejrtrækning, kan blandt andet minimere ilt til hjernen og give hovedpine.
Er du stresset eller presset er det derfor godt at holde en pause og trække vejret dybt. Hovedpine og især spændingshovedpine hænger ofte sammen med stress og jeg oplever at det er kroppens forsøg på at få os til at stoppe op og mærke efter.
Du kan læse mere om vejrtrækning og hvordan du får mere ilt til hjernen hér.
8. Føler du at "trykket stiger" inde i hovedet, som om der ikke er plads eller sidder smerten dybt i kraniet når du har ondt i hovedet?
Har du ondt dybt inde i hovedet, så kan der være flere ting i spil. Jeg oplever at når kraniet er spændt, så er det som om der ikke er plads. Det er her vi ofte får tendens til bihulebetændelse og en følelse af tryk inde i hovedet.
Der kan dog også være følelsesmæssige ting i spil. Føler du dig fx forkert, ensom eller har du bare en følelse af ikke at høre til der hvor du er, så kan kroppen reagere helt instinktivt ved at holde på væsken og få trykket til at stige, hvilket ofte er en af de medvirkende årsager til migræne.
Det kan også være meget interessant at kigge nærmere på hvor i kraniet det trykker eller gør ondt, da det kan lede os på sporet af dybereliggende traumer og undertrykte følelser.
9. Sidst men ikke mindst så er væske vigtigt - Drikker du nok vand?
Apropos væske (læs ovenfor), så er det vigtigt at drikke vand nok. Ikke mindst fordi kroppen har brug for vand for at kunne skylle affaldsstofferne ud.
Det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med vand så det ikke er mangel på væske der gør, at kroppen holder på det og sender affaldsstofferne rundt i kroppen og op til hovedet igen. De skal gerne tisses ud i stedet. Ellers er det ikke så underligt at vi får hovedpine.
Jeg håber du kunne bruge ovenstående som hjælp til at finde årsagen til din egen hovedpine eller migræne. Eller måske hjælpe en du kender, som lider af hyppig hovedpine eller migræneanfald.
Ønsker du hjælp til at finde ind til kernen eller årsagen og forløse de fysiske eller følelsesmæssige ting der ligger bag, så er du velkommen til at kontakte mig.
Har du spørgsmål er du også velkommen til at skrive en kommentar herunder eller kontakte mig på 30285953 for en uforpligtende snak.
Trykkammer hjalp på hortons hovedpine
En uge i juni ændrede Mads liv sig fra 3-4 daglige migræne anfald til ingen. Det var Mads' egen fornemmelse, at hans migræneanfald kom, fordi hjernen manglede ilt. Hør her interview med Mads efter 10 behandlinger.
5 øvelser til dig der har smerter i nakken eller skulderne
Har du ondt i skulder, nakke eller ud i armene? Så er her 5 små nemme øvelser der mindsker spændingerne og hjælper dig til at lindre nakkesmerter og smerter ud i armene
Konfus, forvirret eller svært ved at tænke klart?
Kender du den der følelse af pludselig at være helt rundt på gulvet og miste evnen til at træffe en beslutning eller mærke hvad du har lyst til?
Her finder du yderligere info om hovedpine og migræne:
Videnskab.dk skriver om årsagerne til hovedpine.
Hovedpineforeningen skriver således om spændingshovedpine:
Ca. 80% af alle danskere lider af spændingshovedpine!
Spændingshovedpine er en af de almindeligste former for hovedpine. Muskelspændinger i kæbe, tindinger, pande og nakke er nok den væsenligste årsag, men stress, overanstrengelser og psykiske spændinger er også af stor betydning. Spænding af musklerne i ansigt og nakke er ofte et resultat af følelsesmæssig og/eller fysisk stress. Smerten ved spændingshovedpine er som regel dump og vedholdende. Den beskrives ofte som pressende smerte rundt om hovedet, “et stramt bånd” og forværres som regel ikke af fysisk aktivitet. Der opleves sjældent kvalme i modsætning af migræne. (læs mere her)
Ifølge Glostrup Hospitals Hovepine Håndbog deles hovedpine og migræne op i følgende kategorier:
Migræne – for det meste episodisk, opstår hos 12-16% af den almindelige befolkning, for kvinder hyppigere end for mænd i forholdet 3:1.
Spændingshovedpine – for det meste episodisk, berører >80% af befolkningen fra tid til anden; i mindst 10% af tilfældene vender den hyppigt tilbage, og hos 2-3% af voksne og 0,5% af børn er den kronisk, optræder næsten hver dag.
Klyngehovedpinge – intense og hyppigt tilbagevendende, men kortvarige hovedpineanfald, berører op til 3 ud af 1000 mænd og op til 1 ud af 2000 kvinder.
Medicinoverforbrugshovedpine – et kronisk dagligt hovedpinesyndrom, der optræder hos op til 3% af voksne, 5 kvinder for hver mand, og 1% af børn og unge; dette er en sekundær hovedpine, men den optræder kun som en komplikation af en allerede eksisterende hovedpinesygdom, sædvanligvis migræne eller spændingshovedpine.
En patient kan have mere end én af disse sygdomme samtidig.
Meget berigende og interessant artikel.
Jeg oplever relativ kraftig ømhed bag begge øjne, hovedpine og en følelse af virus-tilstand.
Det har ikke været muligt for i alt 3 læger at stille en diagnose.
Frustrerende ikke at vide hvad jeg fejler.
Hej Glenn
Dejligt du oplever den berigende og interessant.
Hovedpine og smerte inde i hovedet er en af de mere komplicerede symptomer der ofte består af/skyldes flere ting.
Det kan derfor være en god ide, at få hjælp til at dykke dybere og finde årsagerne. Men noget fortæller mig, at din krop forsøger at “reparere” og bliver fanget i den proces, fordi smerterne er en ny stressfaktor.
Du er velkommen til at sige til hvis du ønsker min hjælp.
Dbh Panilla