Rygsmerter og stress – en af de mest oversete årsager er maven

Spændinger i maven kan give oppustet mave og fordøjelsesproblemer, men vidste du, at de også kan være skyld i rygsmerter og stress?

For mange er maven privat.

Der sidder dybe følelser.

Forfængelighed.

Og andre gode ting gemt derinde.

Men jeg oplever, at mange har rigtig meget glæde af arbejdet med maven. Derfor er det en skam, at spændinger i maven ofte bliver overset blandt andet i forbindelse med rygproblemer og stress.

Som én sagde til mig en dag:

- Jeg har prøvet alt mulig behandling gennem tiden, men ALDRIG er der nogen der har rørt min mave før.

Jeg arbejder ofte med maven og mange efterspørg det selv, når de først har oplevet hvor stor betydning det har, at maven er afslappet og fungerer. Ikke mindst i forbindelse med:

  • Stress og indre uro
  • Lændesmerter og rygproblemer
  • Smerter ned i benene og iskias
  • Inkontinens/ufrivillig vandladning
  • Fordøjelsesproblemer (hånd/tynd mave)
  • Oppustethed og topmave

(Og for den sags skyld også flere andre ting.)

Som Kranio-Sakral Terapeut har jeg også taget uddannelsen i blid organmassage og de vitale organer (se evt. mere om kurser nederst på siden her). Det er med andre ord en naturlig og integreret del af behandlingen når der er brug for det. Og det er der faktisk tit. Altså brug for det.

Behandling af maven er i min optik et rigtig vigtigt område, som vi bestemt ikke bør overse - tværtimod!

Så hvorfor er maven årsag til rygsmerter og stress - der kan skyldes en af disse 5 ting, som ofte giver spændinger i maven

Nederst på siden her finder du en kort beskrivelse af psoas musklen - også kaldet sjælens muskel. Men først lige 5 af de primære årsager, som jeg oplever er "skyld i" spændinger i maven.

1. Arvæv efter operationer i maven

Har du fx arvæv fra operationer i maven, så kan det være årsagen til, at din mave ”trækker sig sammen”, hvilket kan påvirke din holdning, give lændesmerter og rygproblemer samt smerter ned i underlivet og benene.

TIP! Du kan med fordel blidt massere dit ar, så der kommer bedre cirkulation i vævet og det dermed bedre kan gi’ sig. Det er dog ikke kun de synlige ar der kan driller. Fx går mange i dag rundt med dybe ar efter kikkertoperationer. De kan være lidt svære selv at løsne.

2. Overstrakte knæ og dårlig holdning

Når du står oprejst skal dine knæ gerne være let bøjede. Er de overstrakte vil du højest sandsynligt også svaje for meget i lænden. En sådan holdning giver spændinger fra bækkenet og op i maven og påvirker flere ting. Det påvirker din evne til at fordøje maden du indtager og i det hele taget dine organer. Dine binyrer producerer fx stresshormon og en dårlig holdning kan få dem til at producere ekstra, hvilket stresser din krop.

En dårlig holdning kan også være forklaringen på inkontinens eller ufrivillig vandladning hos børn.

TIP! Selvom det lyder enkelt og ”bare” handler om din holdning, så er det faktisk ofte lettere sagt end gjort at ændre holdning. Især hvis der er spændinger i maven. Men en kombination af, at få løsnet maven og så arbejde med holdningen er super god! (Se evt. mere her: Tjek om din holdning gør dig stresset)

3. Uens benlængde

Hvad er hønen og hvad er ægget kan man ofte fristes til at spørge. Ikke mindst her. Hvis dine ben ikke er lige lange eller dit bækken sidder skævt, så går og løber du ikke optimalt på dine ben. Det kan overbelaste dine knæ, fødder og hofte og give spændinger i store dele af kroppen herunder maven.

Så uens benlængde kan være en del af forklaringen på lænde- og rygproblemer eller smerter i benene - og give spændinger i maven - og omvendt.

TIP! Hvis dine sko fx ikke slides ens eller du har ondt i knæet eller hoften på den ene side, så er det værd at få tjekket og løsnet op for dette, da det kan være tegn på uens benlængde.

4. Stillesiddende arbejde

Psoas musklen (se beskrivelse nederst på siden her) vil ofte spænde op hvis du fx sidder meget ned i løbet af dagen, hvor hoften er "låst" i en vinkel. Den kan derfor spænde op hvis du kører meget bil eller sidder på en stol det meste af dagen.

TIP! Det er derfor en god ide, at strække ud og åbne op i hoften fx med blide yogaøvelser og sørge for forskellige arbejdsstillinger.

5. Følelsesmæssig stress

Psoas musklen (se beskrivelse nederst på siden her) er også tæt koblet med den sympatiske del af dit nervesystem. Ser du fx noget der påvirker eller stresser dig følelsesmæssigt, som hvis du fx er ved at køre nogen ned. Så vil adrenalinen påvirke denne muskel til hurtig reaktion.

Men er der fx tale om en film eller føler du dig på anden måde stresset eller påvirket uden at skulle eller kunne handle på det, så siger man, at musklen "gemmer på disse stresshormoner".

Vi gemmer med andre ord rigtig mange følelser i maven.

TIP! Af samme grund er det som sagt ikke ligegyldigt hvordan man arbejder med maven. Så gå blidt til den både når du selv løsner og når du vælger behandlingsform.

 

TIP! Før du skal sove - slut dagen af med dette...

Det er super godt, at få behandling, men du kan også med fordel supplere med selv, at løsne maven blidt og få lænden ned i madrassen før du skal sove. Når lænden ligger godt i madrassen og maven slapper af får du en roligere søvn.

Når vi taler om maven, så kan der naturligvis også være tale om fordøjelsesproblemer og fx en irritabel tyktarm der spiller ind

Men igen, alting hænger sammen. Hvis din mave er anspændt, din holdning dårlig eller der er stress i dit system, så fungerer fordøjelsen heller ikke optimalt.

Så uanset hvad der kom først (hønen eller ægget), så er det vigtigt, at have maven med når vi kigger efter årsagen/årsagerne.

Har du en irritabel tyktarm eller andre fordøjelsesproblemer, så kræver det måske også, at du arbejder med opbygning af tarmen i form af den rette kost.

Som altid er du mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller du er i tvivl om jeg måske kan hjælpe dig.

Ring eller sms til 30285953.

 

BONUS TIP! Du har måske hørt om psoas musklen - også kaldet sjælens muskel?

Kort fortalt arbejder jeg både med væv, organer, muskler, tarmsystem og andre blokeringer, når jeg arbejder med maven. Der er ikke kun tale om at "løsne én muskel".

Men når det er sagt, så har du fra "indersiden" af din rygsøjle og ned på indersiden af dit bækken samt dine lårbensknogler i begge sider, den såkaldte psoas muskel (også kaldet iliopsoas, som dækker over to muskler).

Nu ville jeg gerne have indsat et godt billede der viser musklen, men jeg har desværre ikke lige kunne finde et godt billede som jeg må bruge. (her er link til google)

Og denne muskel er ofte involveret, når der er spændinger i maven som nævnt ovenfor fx hvis du sidder meget ned i samme stilling, hvis din holdning er dårlig eller hvis der er følelsesmæssig stress i dit system.

Hård mave, hæmorider, mavesmerter eller prutter der lugter?

Det er en god ide at lytte til maven, men har du tænkt på at din mave dagligt fortæller dig rigtig meget om hvordan du har det indeni?

Hård mave, mavesmerter, hæmorider, oppustet mave, prutter der lugter?

Er dit ene ben længere end det andet og overvejer du indlæg i skoene?

Om indlæg i skoene er den rigtige beslutning, vil jeg lade være op til dig, men ved du hvorfor dine ben ikke er lige lange og om hælekilen hjælper?

Er dit ene ben længere end det andet og overvejer du indlæg i skoene?

10 tegn på at dit ene ben er længere end det andet

Hoftesmerter, ondt i knæet, skæv ryg. Ved mange problemer med ondt i ryggen, smerter i det ene knæ, hoften og især lændesmerter, oplever jeg en uens benlængde - ved du om dine ben er lige lange?

Har du ondt i lænden, knæet eller hoften, så er dine ben måske ikke lige lange

18 Comments

  1. Kirsten Carstensen den september 7, 2018 kl. 3:25 pm

    Hejsa. Jeg har med god virkning læst dine øvelser ang vejrtrækning. Jeg spænder i hele kroppen, har hjertebanken og små angstanfald. Jeg er sikker på at jeg ville have gavn af dine ævelser

    • Lene Kamilla Hansen den september 9, 2018 kl. 4:15 pm

      Hej Kirsten og tak for din kommentar – dejligt du har kunne bruge øvelserne.
      Vejrtrækningen er et rigtig godt sted at starte.
      De bedste hilsner
      Lene Kamilla

  2. Jane den april 24, 2019 kl. 5:20 pm

    Jeg har i nogle måneder døjet med mave problemer. Alt fra luft. Kvalme . Tynd eller hård mave. Opkastning uden der kommer noget. Det har påvirket meget psykisk. Er blevet undersøgt for alt. Scanning. Kikkert undersøgelser. Gluten allergi. Ja stort set alt. Intet at finde. Har mange spændinger i venstre side. Fra ribben helt ned i lyske. Kan det være psoas musklen der laver sådan en ballade. Hvad er din erfaring?

    • Lene Kamilla Hansen den april 25, 2019 kl. 7:33 am

      Hej Jane
      Det lyder bestemt ikke rart, men dejligt du har fået det grundigt undersøgt. Umiddelbart tænker jeg, at der må være flere ting der spiller ind med de symptomer du nævner. Psoas vil sjældent være direkte årsag til fx opkast, men kan påvirke din holdning og fordøjelsen. Har du tendens til svaj i lænden? Jeg tænker, at der kan have sat sig nogle blokeringer flere steder, herunder i dit mellemgulv, som også kan påvirke vejrtrækning, fordøjelse (tynd og hård mave) og give følelsen af kvalme. Måske er det det du oplever som trang til at kaste op uden der kommer noget. Psyke og fysik hænger jo uløseligt også sammen, så bare uvisheden kan også forværre de fysiske symptomer. Min anbefaling er, at du finder en behandler som kan løsne din mave meget blidt. Hvis du er interesseret vil jeg meget gerne kigge på det.
      De bedste hilsner
      Lene Kamilla

  3. Louise winkel den august 9, 2019 kl. 10:44 am

    Kære Lene Kamilla.
    Jeg har med stor interesse læst dit arbejde med især mave massage og psoas. Men jeg bor i Roskilde og er derfor for langt væk til en behandling hos dig. Kender du mon nogen gode behandlere i mit område?
    Tak for din tid, venligst louise

    • Lene Kamilla Hansen den august 12, 2019 kl. 12:22 pm

      Hej Louise og selv tak – dejligt du kunne bruge det.

      Jeg vil anbefale, at du tjekker https://kstforeningen.dk/ – der kan du helt sikkert finde en behandler tættere på dit område. Er du i tvivl eller usikker, så ring eventuelt og snak med vedkommende. Håber du finder en god løsning der kan hjælpe dig.

      De varmeste hilsner
      Lene Kamilla

  4. Martin den august 16, 2019 kl. 7:54 pm

    Hej

    Jeg døjer med ondt i lænden og har korte vejrtrækninger , lidt spændt baglår, specielt hvis jeg træner lidt – samt er mine fødder svage, som om blodet forsvinder fra fødderne og går i overkroppen. Det giver ustabilitet i mine fødder som begynder at falde indad. Tror du det er angst som får psoas til at strække sig sammen ? Føler også min mave er helt spændt speciel i højre side. Føler ikke jeg er grounded.

    • Lene Kamilla Hansen den august 19, 2019 kl. 3:39 pm

      Hej Martin og tak for dit spørgsmål/kommentar.

      Du fornemmer tydeligvis selv en sammenhæng og det er det vigtigste. Stol på din intuition. Krop og psyke hænger unægteligt sammen og jeg tror du har ret i, at psoas sikkert også er spændt. Hvis du oplever angst og/eller stress, så kan det også være årsagen til dine korte vejrtrækninger og din manglende grounding. Det er dog vigtigt, at kigge på helheden, da afspænding af psoas nok ikke kan gøre det alene. Du er meget velkommen til, at tage fat i mig, hvis du ønsker at arbejde med det.

      De varmeste hilsner
      Lene Kamilla Hansen

  5. Helene den juni 22, 2023 kl. 9:10 pm

    Jeg døjer meget med min lænd i øjeblikket, samt problemer med luft i tarmen , tænker godt det kan være stress, er blevet testet for glutenallergi , men der var intet . Jeg reagere meget på fødevarer såsom løg porrer brød osv. så det har jeg prøvet at undgå. Det har været slemt den sidste måned nu. Kan det være psoas musklen ??

    • Panilla (Lene Kamilla) den juni 28, 2023 kl. 8:39 am

      Hej Helene

      Når du skriver du døjer med lænden, er det så en følelse af træthed i lænden, smerter, jag eller føles den stiv og låst? Smerter og stivhed har ofte et “link” til psoas.

      Som du selv er inde på så kan der være en sammenhæng/reaktion på bestemte fødevarer. Dem du nævner kan være gode til at sætte gang i/give luft i maven. Luft/prutter er i sig selv helt naturlige og sunde nok. Lugter de er det dog værd at kigge nærmere på fordøjelsen og her kan spændinger omkring tyktarm og psoas musklen være relevante at arbejde med.

      Hvis du føler dig oppustet og får ondt i maven, så kig eventuelt også på om der er noget andet end mad der er svært at fordøje. En konflikt, tilbageholdt vrede eller noget du er frustreret over.

      Måske du også vil finde dette blogindlæg interessant: https://mybodyandmind.dk/haard-mave-mavesmerter-oppustet-prutter/

      Håber det kunne hjælpe dig på vej. Ønsker du at vi kigger nærmere på sammenhænge og årsager samt får afspændt lænden og skabt et bedre flow i maven, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

      De bedste hilsner
      Panilla

  6. Erik Kaae eriksen den september 16, 2023 kl. 8:28 am

    Tak for rigtig mange gode råd og vejledning. Har selv store problemer. Efter indtag af mad kan mave puste op. Give store smerter i lænd op af rygrad, ned i begge ben og fødder som bliver kolde.( mangler blodforsyning) kamille komme af med luft uden hjælpemidler. Sieleko som dæmper oppustning. Afføring når det endelig sker er meget Lind og blød. Har søgt hjælp hos lægen. Venlig hilsen og tak for fine indlæg😉

    • Panilla (Lene Kamilla) den september 18, 2023 kl. 7:47 am

      Hej og tak for din dejlig varme feedback 🙂

      Det glæder mig at du kan bruge noget af det jeg deler. Har du også set dette indlæg ift. fordøjelsen?

      https://mybodyandmind.dk/haard-mave-mavesmerter-oppustet-prutter/

      Måske det kunne være interessant.
      Når vi reagerer på indtag af mad eller har smerter i mave og lænd, så kan det være godt at kigge på fordøjelsen.

      Dbh Panilla

  7. Mariann den januar 13, 2024 kl. 12:25 pm

    Tusind tak for den lille godnat øvelse 😊❤🙏 Jeg har i lang tid bøvlet med negative tanker/stress om natten og har også på grund af smerter i kroppen haft rigtig svært ved at finde ro. Fandt din øvelse i går ved et tilfælde, og den har simpelthen bare virket som en drøm! Jeg har for første gang i lang tid fundet den sædvanlige ro til at kunne sove. Tak! Tak! Tak! 🙏❤🙏❤🙏

    • Panilla (Lene Kamilla) den januar 14, 2024 kl. 7:50 pm

      Åhh kære Mariann, det er jeg godt nok glad for at høre <3

      Søvnen er vigtig, så dejligt at du kan bruge den lille øvelse til at få ro til at sove.

      Dbh Panilla

  8. Louise den april 9, 2024 kl. 5:43 pm

    Virkelig spændende læsning.
    Jeg har i over et år døjet med periodiske smerter i lænden og om mod maven i venstre side. Faktisk fra venstre ribben og næsten ned til lysken. Samt iskiasnerven. Det er mest den venstre side men højre kan også drille. Det startede da jeg fik stillesiddende arbejde. Har prøvet med fys et par gange som havde ok effekt. Hva vil du råde mig til og er det ikke psoas musklen som driller? Mvh Louise

    • Panilla (Lene Kamilla) den april 13, 2024 kl. 8:31 am

      Hej Louise

      Det kan meget vel være psoas musklen der driller og trænger til at bliver afspændt. Når vi sidder meget kan den godt blive lidt stram, så udstræknings- og afspændingsøvelser samt evt. få den løsnet, kunne være godt.

      Derudover ville jeg være nysgerrig på om det (nye) arbejde gjorde en forskel ift. dit selvværd. Var der en følelse af at det/du lykkedes?

      Ofte tillægger vi kun tingene noget fysisk som fx at sidde meget stille, men hvis du fx havde drømt om det/et lignende job længe og nu lykkedes det, så kan smerten også være din krop der forsøger at heale et dybereliggende tema ift. dette og en evt. stress der har ligget tidligere. Håber dette giver mening. Mærk også efter om der er noget i dig der tøver/tvivler eller holder dig tilbage, som kan skabe en indre konflikt.

      Dbh Panilla

  9. Emma den august 18, 2024 kl. 6:27 am

    Hej
    Jeg læste indslaget og det lyder spændende!
    Jeg døjer med smerter i lænd/ryggen og maven generelt. Har fået konstateret IBS flere år siden men fik det værre med tiden.
    Fokusere en del på kosten men det ikke helt nok. Og desværre har jeg fået mere angst af at min mave er sådan her :/ havde førhen et job som pædagogmedhjælper men kunne mærke det at stå, gå og selvf løfte for længe gjorde ondt.
    Har fået afvide jeg nok er hypermobil og har en mindre scoliose så jeg nok skal træne musklerne op i ryggen på en god måde. Tror jeg står meget ret på mine ben uden at være sikker.
    Føler min mave er spændt tit og gør rigtig ondt, har haft en lang periode nu hvor opkastninger/irritationer i maven er værst om morgenen.
    Har du en ide om det kan være irritationen fra ryg til maven også?
    Evt. Hvilke øvelser ville du anbefale til at få mere ro på den.

    Bor desværre på Sjælland så kan du anbefale en som kan noget af det samme du kan? 🙂

    • Panilla (Lene Kamilla) den september 6, 2024 kl. 6:32 am

      Hej Emma

      Undskyld – det ser ud til at mit svar til dig ikke gik igennem i første omgang.

      Hvis du er hypermobil og har en skoliose så er det ekstra vigtigt at være opmærksom på din holdning. Øvelsen med lænden som jeg deler her på siden kan være rigtig god til at afspænde din lænd. Men det er også vigtigt at bøje let i knæerne når du står. Er dette svært/anstrængende så kan det skyldes spændinger i mave og lænd, som det vil være godt at få løsnet op for. Til den del kan du med fordel kontakte en kranio-sakral terapeut (du kan finde en tæt på dig på kstforeningen.dk).

      Om det er ryggen eller maven det stammer fra er lidt som at gætte på hvad der kom først hønen eller ægget. De hænger uløseligt sammen og min pointe er, at vi skal kigge på helheden. At din mave reagerer med opkast og irriteret mave er dog også vigtigt at lytte til. Er der noget i dit liv der er svært at fordøje eller slippe? Nogle skridt eller beslutninger der er svære at tage? Lytter du til din mavefornemmelse? <3

      Ønsker dig rigtig god bedring og healingsprocess.

      De varmeste hilsner
      Panilla

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.