Test din balance på 30 sek – kan være årsag til træthed, stress og svimmelhed

Er du træt, stresset eller svimmel så skyldes det måske, at du dræner hjernen for energi men ved du hvor god din indre balance er?

Svimmelhed kan skyldes flere ting.

Det kan stress og træthed også.

Men hvis din balance er dårlig, så kan det være årsagen til, at du bliver svimmel, utilpas, træt eller stresset.

En indre ubalance kan nemlig dræne hjernen for energi. Derfor kan det være super godt at træne den blidt og uden at overbelaste og stresse hjernen yderligere.

Men det er langt fra sikkert at du er klar over, at din balance er dårlig. Måske oplever du blot at blive træt og mangle energi og overskud.

Måske mister du koncentrationen.

Måske har du et barn der reagerer kraftigt. Bliver urolig og ikke kan følge med i skolen.

Jeg oplever, at når hjernen er på overarbejde. Eller simpelthen bare "har fået nok". Så er tegn som stress, træthed og måske svimmelhed, nogle af de ting vi skal reagere på.

Der kan naturligvis være flere årsager til, at hjernen og kroppen er på overarbejde. Men når vores balance er dårlig, så er det som en utæt luftmadras, hvor luften eller energien fiser ud.

Derfor kan vi ved at styrke vores indre balance, få mere energi og overskud - og måske også undgå svimmelhed

Test din balance på 30 sekunder og find ud af om manglende energi, overskud, træthed, stress og svimmelhed skyldes en indre ubalance

Det er først og fremmest vigtigt at finde ud af om træthed, stress, manglende energi og overskud skyldes en indre ubalance eller om årsagen til at du bliver svimmel og mister balancen, skyldes at hjernen "står af" fordi det bliver for meget.

En af måderne du kan teste det på er ved at teste din balance.

Her er en simpel og hurtig lille test, som kan afsløre om din hjerne måske er på overarbejde og hvor god din indre balance er. Eller med andre ord, om du måske dræner din hjerne unødvendigt for energi.

Alt du skal gøre er, at stå på ét ben med lukkede øjne i 30 sekunder - uden at være ved at vælte.

Vigtigt: Du skal holde armene afslappet ned langs siden og benene må ikke røre hinanden. Find balancen før du lukker øjnene og prøv først på det ene ben og så det andet. Der er tit forskel.

Hvor god er din balance?

1 - Det var nemt at holde balancen på begge ben

Hvis du kunne stå der med lukkede øjne i 30 sekunder og fint holde balancen, så er din balance god og det er ikke den der dræner din hjerne.

Hvis du alligevel oplever smerter, spændinger, stress eller manglende energi, så kan det være en god ide at teste din fedtsyrebalance. Hvis den er i ubalance dræner det nemlig også hjernen, men det kan ikke trænes væk.

Hvis du derimod føler, at alt er som det skal være og du er fuld af energi og overskud og uden smerter, så er det da bare fedt, at du tjekkede balancen alligevel.

2 - Lidt sikker på et eller begge ben

Hvis du føler dig lidt udfordret af øvelsen har du sandsynligvis en lille ubalance, som du måske ikke er klar over og hvis ellers alt andet er okay, så betyder det måske kun ganske lidt.

Jeg oplever dog, at arbejdet med den indre balance kan gøre en kæmpe forskel efter bare kort tid, også selvom der kun er tale om små justeringer. Fx kan jeg selv tydeligt mærke forskel, hvis jeg skal stå på hovedet.

3 - Det var svært at stå på et ben og holde balancen

Hvis du følte dig udfordret eller måske endda blev lidt svimmel eller utilpas, så bør du helt sikkert få undersøgt din balance nærmere og få igangsat nogle øvelser der kan hjælpe dig.

Måske oplever du også indimellem køresyge, træthed, koncentrationsbesvær eller smerter i fx ryggen, bækkenet eller hovedet?

Mange tror, at det kun er når vi skal koncentrere os om nye ting eller svære ting, at hjernen arbejder på højtryk. Men når din balance ikke er go', så er hjernen også på overarbejde når du fx dyrker yoga, går en tur eller cykler - selvom du har gjort det 1000 gange før.

Se eventuelt mere i blogindlægget herunder - Bliver du svimmel eller har du problemer med balancen når du går.

Eller i videoen her hvor jeg fortæller om en kvinde der kom svimmel hjem fra ferie fordi daglige gåture satte hjernen lige lovlig meget på overarbejde.

Hvis du ønsker at styrke din balance og prøve at finde årsagen til, at den ikke er god, så er du altid velkommen til at booke en tid.

Nogle ting kan klares med online sparring, men andet kræver fysisk gennemgang af kroppen og behandling, især hvis kroppen er stresset, anspændt eller skæv.

Du er velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende snak eller booke tid på 30285953.

Ved du om dine ben er lige lange?

Har du ondt i ryggen, smerter i det ene knæ eller problemer med hoften, så kan det skyldes din benlængde. Uens benlængde kan dog også give andre udfordringer. Se mere her.

Ved du om dine ben er lige lange

Bliver du svimmel eller har du problemer med balancen når du går?

Hvis du kender den der følelse af at "det sejler" som når du går på et skib der gynger eller at det er svært at holde balancen, så er denne til dig...

Bliver du svimmel eller har du problemer med balancen når du går?

Får du ilt nok til hjernen?

Indre balance handler også meget om vejrtrækning og ilt til hjernen. Se her om du trækker vejret korrekt og hvilken betydning det har.

Når hjernen ikke får ilt nok

4 Comments

  1. Hother Lau Færch den januar 30, 2019 kl. 9:02 am

    Jeg har i temmelig lang tid,ca4 md. været meget belastet af en ekstrem tinitus,samt også kan mærke
    pulsslag op i nakken,op i baghovedet,og ud i ørene,og det både nat og dag.

    Jeg har testet din balance prøve,og fundet det MEGET SVÆRT

    Er der noget jeg selv kan gøre for og bevare livskvaliteten,og ligesom for og komme videre ?–men noget er galt !

    • Lene Kamilla Hansen den januar 30, 2019 kl. 10:14 am

      Hej Hother og tak for dit spørgsmål.

      Der kan være mange årsager til både din tinnitus og udfordringer med balancen, men en indre ubalance eller stress i dit nervesystem, kunne godt være årsagen. Hvis det er tilfældet, vil det kræve, at du finder noget der kan skabe indre ro og styrke den ubalance. Det er dog vigtigt, at finde ud af hvor ubalancen kommer fra, så du træner den korrekt. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig ved en gennemgang af dine symptomer og din krop samt forskellige test. Hvis du har lyst til, at arbejde med det, så kontakt mig gerne på 30285953.
      De bedste hilsner
      Lene Kamilla Hansen

      • Bodil Jensen den juli 28, 2023 kl. 5:20 pm

        Jeg har nu været svimmel og haft dårlig balance i 7 mdr. Blevet undersøgt for alt uden nogen har kunnet forklare grunden! Lidt slidgigt I halshvirvler, forkalkninger i de små blodkar i hjernen, måske en lille blodprop er de muligheder, der er foreslået.
        Kan det passe, at jeg skal affinde mig med ubehaget resten af livet? 78 år. Forsøger at holde mig i form med tennis og balancetræning hos fys. Men det hjælper ikke på mit ubehag og træthed.

        • Panilla (Lene Kamilla) den august 4, 2023 kl. 1:24 pm

          Kære Bodil

          Jeg håber bestemt at du finder forklaringen og løsningen, så du ikke skal gå med ubehag resten af livet. Jeg har skrevet et nyt blogindlæg, måske det kan hjælpe dig til at finde en forklaring/årsag: https://mybodyandmind.dk/svimmel-problemer-med-balancen-naar-du-gaar/

          Med ønsket om god bedring til dig og husk, at du altid er velkommen til at kigge forbi, så hjælper jeg gerne med at teste og finde ud af hvad kroppen måske prøver at fortælle dig.
          Dbh Panilla

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.